HISTORIETIMEN Del 3: 1975-1995
DA NSK K IROPR A K TOR FOR ENING
Historiker Per Jørgensen fortæller i en artikelserie om ’Kiropraktikkens historie i Danmark’, som han har forsket i og udgivet bog om med samme titel: www.universitypress.dk”
Af Per Jørgensen, ph.d., lektor i historie, Syddansk Universitet
19 2 5 - 2 0 1 5
Fra kvaksalver til sundhedsperson Begge de to kampe, som kiropraktorerne og patientforeningen især havde kæmpet sammen gennem årene, blev vundet i denne periode. Fra 1978 kunne patienterne få tilskud til kiropraktik gennem sygesikringen, og i 1991 gav Folketinget de danske kiropraktorer autorisation pr. januar 1992. Som yderligere bonus blev såvel kiropraktisk forskning som uddannelse organiseret i universitetsmiljøer. Det var en henstilling fra Nordisk Råd i 1989 om at oprette en fællesnordisk kiropraktoruddannelse, der satte skub i udviklingen. Uddannelsen skulle placeres i Odense, mente rådet. Her var der allerede et forberedende kursus for kiropraktorstuderende, inden de drog til udlandet for at studere. I juni 1990 stiftedes Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) derfor af patientforeningen Kiropraktik & Sundhed, der indskød grundkapitalen på to mio. kr. Instituttet skulle forske, videreuddanne, starte egentlig kiropraktoruddannelse og drive kursusvirksomhed.
Autorisationen kommer på plads Nogenlunde samtidigt vedtog et flertal i Folketinget (Socialdemokraterne, SF og Fremskridtspartiet) at fremsætte forslag om kiropraktorautorisation. VKR-regeringens sundhedsminister slog sig i tøjret, og det samme gjorde Lægeforeningen, men presset var denne gang for stort. Norge og Sverige havde netop fået statsautorisation til deres kiropraktorer. Nordisk Råd bakkede op om universitetsuddannelse i Odense – og kunne man måske forestille sig en universitetsuddannelse uden autorisation til dem, der gennemførte den? Eller at de nordmænd og svenskere, der gennemførte, skulle have autorisation, men ikke danskerne? Og på sidelinjen stod den danske patientforening med ca. 50.000 medlemmer og heppede. Lægeforeningens formand mente, stillet over for det uafvendelige, at autorisation godt kunne bevilges, men først måtte man finde ud af, hvor langt den kiropraktiske behandling rakte. Dét stille håb om et nyt – reelt det femte – udvalgsarbejde om kiropraktik måtte dog opgives, og autorisationen blev vedtaget som planlagt. Med universitetsuddannelse i 1994 fulgte samtidig universitetsforskning, og dermed var der hele to kiropraktiske forskningsmiljøer herhjemme (NIKKB og SDU). Få år senere kom yderligere et tredje, rygcentret i Ringe (i dag Rygcenter Syddanmark beliggende i Middelfart).
Når sejren var vundet I midten af 1990erne havde DKF udviklet sig fra en forening, der havde til huse der, hvor formanden boede, til en moderne organisation med sekretariat. Antallet af kiropraktorer steg betragteligt med den
1975-1995: De store kiropraktorsejres årtier
1978 Den første
overenskomst mellem Sygesikringen og Dansk Kiropraktor Forening indfører offentligt tilskud til kiropraktorbehandlinger uden lægehenvisning.
32
K I R O P R A K T O R E N
/
S E P T E M B E R
2 0 15
1987 Kiropraktorfonden
stiftes af Dansk Kiropraktor Forening og Sygesikringen (i dag Danske Regioner) for at finansiere forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse.
1990 Nordisk
Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) etableres som professionens forsknings- og videnscenter.