AKTUELT FRA NIKKB Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB
Kolikprojekt genoplivet Hvordan virker kiropraktisk behandling af spædbørnskolik? I 2009 satte seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik kiropraktor Lise Hestbæk sig for at lave et projekt, der skulle belyse dette. Efter to svære år gik projektet i stå. Nu starter hun det op igen med ny rekrutteringsmetode og en læge ombord.
Kolik og årsager Kolik er et selvbegrænsende problem, der går over med tiden. Men studier tyder på, at børn med kolik kan få udviklingsproblemer; søvnforstyrrelser, påvirkning af deres temperament. Andre studier har antydet en sammenhæng mellem kolik og ADHD, og undersøgelser viser, at det måske kan føre til ”shaken baby syndrome” (vold mod spædbørn). Årsagen til kolik er ukendt, men teorier antyder, at det kan have noget med fødselsmetoden at gøre. Tidligere troede man, børn skreg på grund af ondt i maven, men nu fokuserer man på bevægeapparatet hos børnene: Måske er de blevet skæve i nakken eller ryggen og har ondt på grund af dette. Kiropraktorerne oplever, at hovedparten af de børn, de ser, har noget i bevægeapparatet, som sagtens kan forklare, at de har ondt og græder meget. Fra et lægeligt synspunkt er det interessant, om sådanne skævheder i bevægeapparatet kan være opstået under graviditeten eller fødslen. Der foreligger ikke studier, der endnu entydigt har kunnet fastslå dette. Men derfor rummer projektet også mulighed for, med forældres tilladelse, at gennemgå graviditets- og fødselsforløb og se på fx indgreb i fødslen, herunder fx brug af sugekop, akutte kejsersnit etc. Et lille fåtal af børn med kolik græder, fordi de ikke kan lide komælk eller komælksprotein, så forsøget starter med at udelukke disse produkter fra kosten i 4 dage for at frasortere de børn, der kunne være allergiske over for komælk.
20
K I R O P R A K T O R E N
/
S E P T E M B E R
2 0 15
2009-projektet gik i korte træk ud på, at spædbørn med kolik blev henvist til en af projektets sundhedsplejersker af barnets egen sundhedsplejerske. En grundig undersøgelse fastslog, om det opfyldt kriterierne for at være med i projektet. I så fald blev barnet videresendt til en af de kiropraktorer, der var tilknyttet projektet og undersøgt med forældrenes tilstedeværelse, hvorefter halvdelen af børnene modtog en egentlig kiropraktisk behandling, mens den anden halvdel modtog en placebobehandling, uden at forældrene var til stede. Herefter skulle forældrene føre dagbog over deres barns gråd i to uger.