3 minute read

Mindeord

Steen Lundbye

Æresmedlem Steen Lundbye var medlem af DKF’s bestyrelse i de 30 år, hvor afgørende beslutninger blev truffet om overenskomst, autorisation, fond, videnscenter og uddannelse. 6. januar 2022 sov han ind på en smuk solskinsdag.

Advertisement

Jeg har haft den store glæde at arbejde sammen med Steen Lundbye gennem mine 9 år i DKF’s bestyrelse heraf 7 som formand, med Steen Lundbye som kasserer.

Steen vil altid blive husket af mig for hans lune, loyalitet, altid smittende smil og humor – selv når de svære beslutninger skulle tages.

Steen var som den eneste med til som bestyrelsesmedlem med forskellige formænd at stå bag tiltrædelse af den første overenskomst med sygesikringen, de efterfølgende skelsættende overenskomster og beslutninger som oprettelsen af Kiropraktorfonden, oprettelse af NIKKB (nu Kiropraktorernes Videnscenter), autorisationslovgivningen og kandidatuddannelsen på SDU. Jeg yndede at drille ham med, at han var DKF´s svar på den daværende sovjetrussiske minister Alexei Kosygin, der tjente under mange forskellige magthavere. Steen elskede de venskabelige drillerier og var også selv mand for at levere sin del.

Steens lange tro tjeneste i DKF er et udtryk for hans evne til at forstå, at kiropraktorerne var nødt til vedvarende at omstille sig for at agere og få indflydelse. Hans aktive medvirken var afgørende for, at også den ”ældre” del af DKF bakkede op om de afgørende beslutninger frem til autorisationen i 1992. Et bidrag, som fortjener stor anerkendelse og tak. En tak som Steens efterladte stolt kan tage med sig.

Æret være Steens minde.

Jens Jacobsen, kiropraktor, DKF’s formand 1986-92

Det berørte mig dybt at modtage nyheden om, at vi har mistet Steen. Det var en af de store elefanter, der her forsvandt fra flokken.

Jeg lærte Steen at kende gennem bestyrelsesarbejdet fra 1989 og min tid som formand til 1997. Den hyggelige erfarne kasserer, der aldrig blev grebet af unødig talestrøm i bestyrelsesarbejdet. Lune og saglighed var kendetegnende for ham, men han var også en sand mester i anekdoter fra kiropraktorernes farverige historie, så snart arbejdet var lagt til side.

Steen var også den, der qua sine mange år i bestyrelsen altid havde foreningens historie med, når vi diskuterede tidligere tiders emner. På den måde bidrog han til en solid kontinuitet i DKF´s bestyrelser.

Steen var i min formandsperiode en solid støtte som repræsentant for den ældre del af kiropraktorerne i vores dengang store arbejde med at holde foreningen samlet i årene efter autorisationen.

På trods af at være uddannet i BJ Palmers HIO periode var Steen altid indstillet på at udvikle og udvide kiropraktikkens potentiale; vi skulle fremad, han bakkede altid op, ikke noget med at holde igen.

Vi skylder ham alle en stor tak.

Æret være hans minde.

Troels Gaarde, kiropraktor, DKF’s formand 1992-97

Steen Lundbye

• Uddannet kiropraktor fra Palmer College of

Chiropractic i 1958. • Drev klinik i Odense indtil 2000. • Udnævnt til æresmedlem for sit store arbejde for DKF. I 30 år var han medlem af

DKF’s bestyrelse og i 25 år var han kasserer. • Hans far, Jeppe Nielsen, var formand for DKF i 193039 og 194445.

Hans datter og svigersøn, Iben Lundbye og

Peter Kristiansen, er begge kiropraktorer ligesom deres datter,

Steens barnebarn,

Louise Lundbye.

Har dit regnskab brug for et sundhedstjek?

Få styr på din økonomi sammen med os.

Hos Deloitte rådgiver vi dig om alt lige fra udarbejdelse af regnskaber og driftsoptimering til forretningsudvikling og bogføring. Vi har specialiserede kollegaer over hele landet, der sidder klar til at hjælpe dig.

Niels Nygaard

Statsautoriseret revisor +45 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

Maja Kloborg Jacobsen

Assistant Manager +45 30 93 66 36 mkloborg@deloitte.dk

Kommunikér

direkte med dine patienter på mit.dk

Fra d. 21. marts bliver det for første gang muligt for kiropraktorer at sende digital post til patienter samme sted, som de læser post fra det offentlige sundhedsvæsen samt hele det primære sundhedssystem – nemlig på mit.dk.

Den nye løsning betyder, at du kan sende beskeder, attester og patientjournaler til dine patienter trygt og sikkert.