Biomekker

INSIDE

1. februar trådte ny studieordning for kandidaten på klinisk biomekanik i kraft. Hør, hvad to studerende tænker om den.

STUDERENDE FORTÆLLER

Af Asger Teichert

Mortensen

8. semester “At vi får mere sammenhængende tid i klinik, håber jeg, kan være med til, at de studerende, inklusiv mig selv, får et bedre ophold og bliver mere komfortable med at være i klinik, og derfor er mere forberedt til at komme i turnus”

“Der er tilføjet og lavet om på fag, der skal gøre os studerende mere klar til at komme ud og tage et fagligt ansvar under, og ikke mindst efter, studiet”

Den nye kandidatordning er stille trådt i kraft. Ikke mange lagde mærke til ændringerne. Dette skyldes studiets indsats for at lave en flydende overgang, som ikke skulle forstyrre de studerendes studieforløb. Det synes jeg, er vigtigt, da vi som studerende allerede kan være presset med studiets faglige elementer. Hvis der derudover bliver skabt forvirrende ændringer omkring de forskellige fag, kan det hurtigt blive irriterende for os som studerende.

Det er en ny ordning, så derfor er det svært at sige, hvordan den kommer til at virke. Mine forventninger og forhåbninger – ud fra hvad jeg har hørt fra tidligere kandidatstuderende på den gamle ordning – er, at den nye opbygning skal give mere luft ved at fordele arbejdsbyrden bedre ud over kandidatens forløb.

Præklinisk kursus går fra 2,5 til 6 ECTS og flyttes til senere på kandidaten. Dette håber jeg, er med til at give en bedre forståelse af faget, grundet det vil afsluttes sammen med de sidste fag før klinikophold.

Start af klinikophold er også flyttet, til efter alle vores undervisningsfag er afsluttede. Dette ser jeg som en god ting, fordi så har vi hele vores faglige uddannelse i rygsækken, før vi skal i klinikophold. At vi får mere sammenhængende tid i klinik, håber jeg, kan være med til, at de studerende, inklusiv mig selv, får et bedre ophold og bliver mere komfortable med at være i klinik, og derfor er mere forberedt til at komme i turnus.

klar til at komme ud og tage et fagligt ansvar under, og ikke mindst efter, studiet.

Jeg er derfor meget spændt på at opleve, hvordan den nye kandidatordning kommer til at udfolde sig i praksis.

Selvom klinikopholdene er blevet forkortet, tror jeg, at den nye strukturering sagtens kan løfte opgaven med at skabe gode fremtidige kiropraktorer. Det er selvfølgelig svært at vurdere, hvordan den nye kandidatordning kommer til at fungere i praksis, men jeg er begejstret for de ændringer, der er lavet.

Af Mette Christiansen 5. semester Jeg må erkende, at jeg oftest bare følger studieordningen uden at tænke meget over det. Men det er fedt at gå på en uddannelse, hvor der hele tiden sker forandring for at skabe en bedre uddannelse og bedre studerende. Når vi skal beskæftige os med et erhverv, der hele tiden er i udvikling, synes jeg, at det er vigtigt, at uddannelsen også er det.

I den reviderede studieordning for kandidaten er klinikopholdene gjort kortere og mere intensive, hvilket forhåbentlig bliver til gavn for både studerende og klinikstederne. Ligeledes er der tilføjet og lavet om på fag, der skal gøre os studerende mere

Af kiropraktorerne Mette Buus Beck, Jan Nordsteen og Maria Ehs Nielsen, Fokusgruppe for Socialkiropraktik, DSK

Sådan kan du hjælpe sygemeldte patienter

Fokusgruppen for Socialkiropraktik har udviklet værktøjer, som skal gøre det lettere for klinikeren at håndtere patienten, der enten er sygemeldt eller i risiko for at blive det. Værktøjerne skaber overblik for både patient og behandler.

Står du indimellem med en sygemeldt patient i klinikken og tænker: Hvordan kan jeg hjælpe denne patient til at komme hurtigt tilbage på arbejdet og forebygge fremtidige sygemeldinger?

Det er velkendt, at muskelskeletlidelser er den dominerende årsag til sygefravær blandt danskerne. En del af de patienter, vi ser i klinisk praksis, har kroniske rygproblemer og kan derfor være

Vi kan bruge mere end bare vores hænder til at skubbe en patient i den rigtige retning!

i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvilket har store økonomiske og sociale konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet.

Længere tids sygemelding reducerer chancen for at vende tilbage til arbejdet. For dem, der er sygemeldte eller i risiko for sygemelding, er den rigtige håndtering altafgørende, og samarbejdet mellem kiropraktoren, den praktiserende læge og kommunen er derfor af stor betydning for patienten.

Fokusgruppen for Socialkiropraktik har udviklet forskellige værktøjer, som skal gøre det lettere for klinikeren at håndtere patienten, der enten er sygemeldt eller i risiko for at blive det. Værktøjerne har til formål at skabe overblik for både patient

3 værktøjer

Til kiropraktoren

Ligesom de kliniske vejledninger om hovedpine og spædbørn har vi udviklet en guide til kiropraktoren. Den hedder ”Håndtering af den sygemeldte patient”.

I den findes et flowchart over det tidsmæssige forløb ved længere sygefravær (for en ansat). Dette fås også som selvstændigt lamineret ark, der kan ligge på klinikerens skrivebord til det hurtige overblik.

Endvidere finder du screeningsværtøjer for barrierer dels for arbejdsfastholdelse, dels for at komme tilbage til arbejde. Disse barrierer kan både være mekanismer iboende hos patienten fysisk såvel som psykisk, samt virksomhedsmæssige forhold.

Materialet giver konkrete eksempler på redskaber til dialog med patienten.

I en ordliste forklares basale begreber inden for feltet. Her findes bl.a. svar på, hvad en mulighedserklæring, et ressourceforløb eller en paragraf 56aftale drejer sig om, og hvordan en patient kan være delvist sygemeldt eller delvist raskmeldt.

Vurderingen af patientens funktionsevne indgår som en central del af myndighedernes beslutninger om, hvilke tiltag der skal iværksættes for at forbedre patientens evne til at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Lægen har til opgave at udfærdige en mulighedserklæring, hvor bidrag fra kiropraktoren kan have høj relevans. Kiropraktoren har typisk set patienten mere end lægen og har derfor bedre udgangspunkt for at formulere en funktionsevnebeskrivelse. En skabelon hertil findes bagerst i guiden, inklusiv et konkret eksempel på, hvordan den kan anvendes.

1

GUIDE TIL HÅNDTERING AF DEN SYGEMELDTE PATIENT

Du kan bruge denne guide, hvis du har en patient, der er i risiko for længerevarende sygemelding, har brug for hjælp til at komme tilbage til arbejde eller som kæmper med at blive i sit nuværende job pga. helbredsproblemer.

Udarbejdet af Fokusgruppen for Socialkiropraktik, Dansk Selskab for Kiropraktik

GODKENDT AF DANSK SELSKAB FOR KIROPRAKTIK 1. OKTOBER 2021

DSK Sygefravær Guide A5.indd 1 02.11.2021 09.24

• Hvad forhindrer dig i at komme tilbage til arbejdet?

Hvis du hjælper en person med at blive i arbejde, hjælper du med at opretholde dennes livskvalitet, selvværd og værdighed

og behandler. De har ligeledes til hensigt at lette det tværfaglige samarbejde mellem kiropraktor, almen praksis og kommunen.

Arbejdet i fokusgruppen skal ses som en hjælp til alle kiropraktorer, der har med rygpatienter at gøre, og ikke som en særlig retning inden for kiropraktorgerningen. I fokusgruppen er vi af den opfattelse, at vi som eksperter i håndtering af rygbesvær alle har en forpligtelse til at deltage i samarbejdet om at forebygge sygemeldinger og hjælpe sygemeldte patienter tilbage på arbejdet så hurtigt og effektivt som muligt.

Ofte vil det være kiropraktoren, der har den bedste forudsætning for at vurdere patientens funktionsevne, da vi typisk ser patienter ved flere konsultationer og derfor kan følge med i deres tilstand. Sammen med patienten har vi derfor mulighed for – eventuelt i samarbejde med den praktiserende læge – at lægge en plan for det videre forløb i forhold til deres jobsituation.

De værktøjer fokusgruppen har udarbejdet, er præsenteret her, og det er vores håb, at de kan lette vores kollegaer til at finde svar på mange vigtige spørgsmål,

der kan opstå undervejs i arbejdet DSK Cheatsheet A4.indd 1 med at hjælpe patienterne tilbage i arbejde på en god måde. Ud over et ønske og håb om, at værktøjerne finder anvendelse i kiropraktorpraksis blandt alle praktiserende kiropraktorer, er de også udarbejdet med henblik på at blive en del af kiropraktoruddannelsens turnusforløb.

Brug evt. mixerpulten som udgangspunkt for samtale.

Timer/tid Fysiske rammer Opgaver Ansvar Forudsigelighed Arbejdsintensitet

Skånebehov Alm. vilkår

“Mixerpulten” er et værktøj til dialog med “knapper”, der kan skrues på mhp. arbejdsfastholdelse eller -tilbagevenden.

uVærktøjerne findes på DSKKB.dk i PDF og kan også tilsendes fysisk ved henvendelse til DKF.

Handlemuligheder ved sygefravær

2

Kiropraktoren kan: • Informere og rådgive patienten • Screene for barrierer for at vende tilbage til arbejdet • Udarbejde løsninger sammen med patienten • Lægge en plan for tilbagetilarbejde • Lave en funktionsevnebeskrivelse • Kommunikere med egen læge og arbejdsplads

Patienten kan: • Anmode arbejdsgiver om en fastholdelsesplan

Arbejdsgiver kan: • Forlange en mulighedserklæring

Sammen kan de: • Anmode kommunen om §56ordning

Kiropraktoren kan: • Bidrage med information til fastholdelsesplan og mulighedserklæring

Patient bliver syg/ uarbejds dygtig 4 uger

Arbejdsgiver skal afholde syge fraværssamtale indenfor 4 uger 8 uger

Hel eller delvis raskmelding?

Jobcenter kontakter patient indenfor 8 uger

Jobcenter har opfølgende kontakt med patient hver 4. uge

Kommunen kan tilbyde: • Kommunal genoptræning • Stresshåndtering • Vedligeholdelsestræning • Virksomhedspraktik • Mentorordning • Ergoterapi

Kommunen kan tilbyde: • Forlængelse af sygedagpenge (<69 uger) • Jobafklaringsforløb • Ressourceforløb • Virksomhedspraktik • Flexjob • Førtidspension (+40 år og gennemført ressourceforløb)

(Varetages af rehabiliteringsteam i kommunen)

22 uger

Revurdering om patienten stadig er uarbejdsdygtig

DSK Cheatsheet A4.indd 2

Flowchart: Lamineret ark, som kan ligge på klinikerens skrivebord til det hurtige overblik over sygemeldingsforløb og handlemuligheder.

02.11.2021 09.18

Til patienten

”Er du i risiko for sygemelding?” er titlen på patientfolderen, der i stil med pakkeforløbsfolderne giver patienten viden og vejledning.

Den indeholder bl.a. forslag til dialog med leder og et værktøj i form af

en ”mixerpult”, der 3skal give inspiration til, hvilke områder der kan skrues op og ned på ift. enten arbejdsfastholdelse eller tilbagevenden til arbejde. Folderen egner sig således også til den allerede sygemeldte patient.

På bagsiden får patienten at vide, hvad kiropraktoren kan bidrage med i sygdomsforløbet ud over den manuelle behandling.

Vidste du, at:

• Bevægelse og aktivitet i hverdagen kan være med til at fastholde dig i job • Selv om du har smerter, er det som regel en fordel at fortsætte med arbejdet • Hvis du er sygemeldt, er det en god ide at holde kontakten til arbejdspladsen

Er du i risiko for sygemelding?

DSK Sygefravær Patientfolder A5.indd 1 02.11.2021 08.39