Efteruddannelse

Af Majbritt Ursula Johansen, efteruddannelseskonsulent, Kiropraktorernes Videnscenter

DET ER EN DEL AF AT VÆRE MENNESKE, AT VI FEJLER

Faglig Kongres 2022 er løbet igennem timeglasset, oplevelserne har lagret sig, nogle i langtidshukommelsen, andre i korttidshukommelsen og i de sjove tåger fra de sociale arrangementer. Kiropraktorernes Videnscenter ser tilbage på Faglig Kongres 2022 og ser en rød tråd, der ikke var planlagt: Fejl og faglig identitet!

Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed sagde under åbningstalen: – Vi er mennesker, og det ligger i menneskets natur at fejle. Vi fejler derfor også, når vi er professionelle i vores profession, ude i klinisk praksis. Det er naturligt, at vi fejler.

Michael Andersen, ledelses-filosof, Impaq i workshop sagde torsdag: – Mennesket er et frygtsomt dyr. For at sikre vores overlevelse er vi følelsesmæssigt kodet til at frygte at begå fejl, da vi i så fald ikke bidrager til flokkens overlevelse – altså vi frygter, at vi ikke er gode nok. Vi frygter også, at vi ikke bliver holdt af – elsket, da vi i så fald bliver ekskluderet af flokken. Vi vil derfor gerne skjule vores fejl og mangler, pudse os lidt op som påfuglehannen i parringssæson.

Elsebeth Hauge, ledelsesrådgiver og forfatter til bogen Lederskam, holdt et oplæg med målsætning om, at vi nu skal aftabuisere fejl i kiropraktorprofessionen – lad os snakke om det, lære af det, sammen som profession sammen i klinikkerne til hverdag. Oplægget #DetKanOgsåBliveDig havde modig støtte fra 2 kiropraktorer, der fortalte om en situation, hvor deres faglige identitet og selvsikkerhed var sat på prøve gennem det at være menneske og fejle, eller tro at man fejler eller blive anklaget for at fejle. Denne artikel vil tage udgangspunkt i dette oplæg og gå et skridt videre.

– Skammen er til stede. Den er det sociale trafiklys der gør, at vi tager tøj på, inden vi går hjemmefra om morgen og den får os til at sige pænt tak for den hæslige hæklede karklud fra svigermor.

Elsebeth Hauge Skam som kiropraktorer oplever

• Skam over at jeg ikke prioriterer faglig udvikling • Skam over at jeg ikke har lederkompetencer • Skam over jeg ikke altid arbejder for at patienterne skal have færrest mulige behandlinger • Skam over at jeg laver fejl, der gør patienterne mere syge • Skam over at der er status i at tjene mange penge • Skam over at jeg undlader at fortælle patienter at øgede smerter kan skyldes fejlbehandling • Skam over at der er patienter, jeg ikke kan lide • Skam over at modtage en klage • Skam over at jeg har for lidt økonomisk indsigt og forståelse til at kunne træffe de mest optimale beslutninger for klinikken • Skam over at dække over fejl

Når skammen rammer, vil vi typisk:

• FORNÆGTE nulfejlskultur (dette skaber ikke læring!) • UNDDRAGE undskyldninger med at kollegaerne ikke har tid (vi skal have tid til læring!) • ANGRIBE OS SELV, nedgøre os selv, vores faglige viden af frygt for at blive ekskluderet (forståeligt, du er dog en helt normal kiropraktor, du er et menneske). • ANGRIBE ANDRE med fx passiv aggression, bagtaler, praler, fordømmer andre – er du opmærksom på, at du pådutter andre skam?

Fælles for dem er at de fordrer mere skam!

Hvad er skam?

Den er også med, når vi som mennesker måler os selv op mod omverden, og det idealbillede, vi tænker, der er. Skam følger pinlighed, skyld og relationer, der går mindre godt. Alle brancher har tabuer, som er belagt med skam. Problemet med skam er, at den er bagudrettet, og ikke handlingsorienteret.

Traumeskam

En variant af den skam alle mennesker har er traumeskam. Det der kendetegner traumeskam er, at den er påført af andre. Det er en skam, som du opfatter som grænseoverskridende, pressende, ikke-ok, men hvor modparten ikke er synlig eller ikke selv udviser tegn på skam fx gennem en klage eller blive hængt ud i medierne. Konsekvensen er følelsesmæssig stor, og kan have andre uheldige konsekvenser, som fx defensiv patienthåndtering. For at komme tilbage fra traumeskam kræver det tillidsopbyggende og tillidsvedligeholdende aktiviteter. Den enkelte kiropraktor bliver derfor nødt til at opsøge aktiviteter, der giver mulighed for (selv-) tillidsopbyggende refleksioner. Det er dialog med både kollegaer i klinikken, studiekammerater, kollegaer bredt set og supervision. Jo mere kiropraktorer kan snakke og reflektere over egen praksis, jo mere vil aftabuiseringen af fejl ske, og vi vil derfor lære og udvikle os sammen som profession. Mennesket er et frygtsomt og LÆRENDE dyr.

Den usunde skam kan vi ikke komme udenom. Og den påvirker vores handlinger, tanker, holdninger og følelser i en grad, der ikke kan skjules. Ved at forblive uudtalt, æder skammen af klinikkens og professionens udviklingspotentiale - og af din personlige trivsel.

Hvis du har modet til at dele fejl, skamfulde handlinger og fordomsfulde tanker med kollegaer, så har det effekt på både samarbejde, synergier og trivsel. For skammen er der – og så længe vi lader som om, den ikke er der, vil den ætse og æde, drille og dominere. Snak om det i pausen, til klinikmøder og andre steder, hvor kiropraktorer mødes.

– Skammens venner er hemmeligholdelse, tavshed og fordømmelse

Elsebeth Hauge

Hvordan skal vi i den kiropraktiske profession behandle skammen?

1. Få øje på skammen 2. Undersøg skammen 3. Sig det højt!

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

Kiropraktorernes Videnscenter lancerer nyt forskningsprojekt, der sætter fokus på digitale løsninger til kiropraktorpatienter

Kiropraktorernes Videnscenter har indgået et samarbejde med PensionDanmark om forskning i kiropraktorernes digitale landskab, der har gjort det muligt at honorere kiropraktorer for at deltage i forskningsprojektet DigSI – Digitale Sundhedsindsatser i Kiropraktorpraksis.

Projektleder Mette Jensen Stochkendahl og forskningsassistent Mette Mouritsen Sørensen fra DigSI DigSI er banebrydende på to fronter. Det er første gang, at danske forskere laver så stort et projekt, hvor al dataindsamlingen foregår ved hjælp af datamining i et journalsystem. Det også første gang, det er blevet muligt at honorere kiropraktorerne for hver enkelt patient, de rekrutterer.

Projektet er designet så data fra patienternes journaler kan kobles med information fra de nationale sundhedsregistre, som registrerer patienternes kontakter med sundhedsvæsnet, og hvad det koster. Ved at sammenligne patienter, der får adgang til selfBACK-appen med patienter, der ikke får adgang, kan projektet belyse, om den digitale løsning giver mere sundhed for pengene. – Vi undersøger, om en digital løsning til patienter med lændesmerter – en app ved navn selfBACK – giver mere sundhed for pengene. Vi undersøger også, hvordan kiropraktorer forholder sig til appen og bruger den, og til hvilke patienter. Vi vil gerne lære hvorfor eller hvorfor ikke kiropraktorer bruger nye digitale løsninger til deres patienter, fortæller projektleder Mette Jensen Stochkendahl fra Kiropraktorernes Videnscenter. – Vi dykker vi ned i patienternes journaler. Det betyder, at hverken patienter eller kiropraktorer skal bruge tid på at udfylde spørgeskemaer eller lave lange registreringer, fortæller Mette Jensen Stochkendahl.

Der skal rekrutteres 1500 PensionDanmark-patienter med alle typer af lænderygsmerter, hvor der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Projektet blev lanceret til Faglig Kongres i november 2022, og forventes at løbe frem til foråret 2023.

Mere om datamining og DigSI

• Datamining er en proces, hvor data fra store databaser gennemsøges for at finde ny information. • Kiropraktorer, der bidrager til DigSI bliver honoreret for deres bidrag. • Læs mere om DigSI og hvordsan man bidrager her: www.kiroviden.dk/digitale-indsatser-digsi