1 minute read

Kiropraktorfonden uddelte i efteråret over 3 millioner til forskning og efteruddannelse

FONDEN HAR UDDELT 3.075.095 KR

Fonden behandlede til sit efterårsmøde otte ansøgninger til forskningsprojekter, hvoraf fire projekter har modtaget støtte. Herudover er der tildelt støtte til ét efteruddannelsesprojekt.

Advertisement

FORSKNING

Stine Clausen, cand.manu, ph.d., modtager bevilling på 750.000 kr. til et projekt, der vil udvikle og validere modeller til at forudsige behandlingseffekt ved henholdsvis ikke-kirurgisk og kirurgisk behandling af patienter med ryg- og nakkesmerter. Dette vil hjælpe den enkelte behandler med at forudsige patienternes individuelle forløb og tilbyde den mest relevante vejledning og behandling.

Kirstine Vest

Have, cand. manu, modtager bevilling på 778.500 kr. til et ph.d.-projekt, der vil afdække behandlingsforløbet for patienter med spinalstenose og identificere faktorer, som kan forudsige patientens sandsynlige forløb. Projektets resultater vil bidrage til en bedre forståelse af det kliniske forløb af lumbal spinalstenose og bedre mulighed for at vurdere, om den enkelte patient vil opnå bedring ved behandlingen eller skal henvises til operation tidligt i forløbet.

Lise Hestbæk, kiropraktor, ph.d. og professor, modtager bevilling på 750.000 kr. til et projekt, der skal udføres i samarbejde med Camilla Blach Rossen, Nanna Rolving, Anne Mette Schmidt og Tue Secher Jensen. Ved at kombinere forskellige metoder og detaljerede data fra patienter, der henvises til Regionshospitalet Silkeborg, vil projektet undersøge, hvordan det går de forskellige patienter, og hvad der gavner den enkelte. Projektet vil bidrage til, at flere rygpatienter får den støtte, der skal til, for at opretholde et godt liv.

Casper Gliss-

mann Nim, cand. manu, ph.d. modtager bevilling på 758.145 kr. til et projekt, der skal udføres i samarbejde med Alice Kongsted, Rikke Krüger Jensen og Søren O’Neill. Formålet med projektet er at kortlægge tværsektorielle forløb for borgere med langvarige rygsmerter og undersøge, hvordan dette forløb har betydning for deres møde med sundhedsvæsenet.

udanskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden

EFTERUDDANNELSE

Anne-Lene Niel-

sen, cand.manu, modtager 38.450 kr. til en supervisionsuddannelse, der bygger oven på erfaringer og viden inden for professionel rådgivning, behandling, terapi og relationsarbejde, der giver grundviden og træning i supervision.

Fondens bestyrelse har besluttet på næste møde at drøfte kriterierne for fondsstøtte til efteruddannelse.

Kiropraktorfonden

Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse uddeler midler til forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt til efteruddannelse og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af alle. Frist hvert år 1. marts og 1. september.