1 minute read

Nyheder fra DKF

Rygcenter Syddanmark skal måske flytte til Kolding

Middelfart Kommune og Region Syddanmark har planer om at skabe et nyt nærhospital i Middelfart, og det har betydning for Rygcenter Syddanmark.

Advertisement

Middelfart Kommune og Region Syddanmark ønsker at bygge et nærhospital, som skal ligge i sygehusbygningerne i Middelfart. Det forventes, at de nye funktioner kan flytte ind på Middelfart Sygehus i 2024.

Det kommer til at have betydning for en række kommunale og regionale sundhedstilbud, som rykkes ind på sygehuset i Middelfart, og det har betydning for Rygcenter Syddanmark, som netop er placeret på Middelfart Sygehus. For at gøre plads til de nye tilbud, planlægger Regionen at flytte Rygcenter Syddanmark og dets medarbejdere til sygehuset i Kolding.

Region Syddanmark skriver, at de har et ønske om fortsat at have et stærk og fremtidssikret rygcenter, og de vil nu igangsætte en proces sammen med sygehusledelsen på Sygehus Lillebælt samt medarbejderne, så det nye rygcenter i Kolding får de bedst mulige rammer for både medarbejderne og patienterne. Hvad det indebærer er endnu uafklaret.

ukortlink.dk/2ghrc

Nyheder

Læs mere om hver nyhed på u danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Patienttallet har stabiliseret sig

26. AUGUST bliver nok ikke et rekordår, men antallet af patienter stiger i juni.

Vil du arbejde som kiropraktor i Holland?

19. AUGUST I disse moderne tider kan det være populært at bo og arbejde i andre lande. NCA (the Netherlands Chiropractors’ Association) har udformet en flyer til dé, der kunne være interesseret i at arbejde som kiropraktor i Holland.

DKF sender foldere om sygemelding – til patient og kiropraktor

16. AUGUST Mangler jeres klinik råd om sygemelding til patienter og/eller kiropraktorer? DKF sender foldere og plancher.

Ændringer i turnusbekendtgørelsen

16. AUGUST Der er sket ændringer i “bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor”– også kendt som turnusbekendtgørelsen. Fra 1. september sænkes kravet til at blive tutor til 2 års erfaring. Der ændres ikke ved kravet om røntgenanlæg hos klinikker.

Direktør og forskningsleder på fuld tid

12. AUGUST Henrik Wulff Christensen går fuldtid som direktør og forskningsleder på Kiropraktorernes Videnscenter.

Håndtering af mistanke om abekopper

11. AUGUST Kun sundhedspersonale med længerevarende kontakt opfattes som nære kontakter.

Sentinel får opmærksomhed

1. JULI Sentinel omtales på Sundhed.dk’s hjemmeside og skaber opmærksomhed om kiropraktorer og kiropraktorfaget.