Kiropraktoren nr. 2 2013

Page 1

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 2 / 2013

D E BAT O M P R A K S I S på B O R G E N DKF og de 7 øvrige organisationer i praksissektoren efterlyser visioner for, hvordan sektoren skal udvikle sig. SIDE 04

Dansk Kiropraktor Forening

6

Overenskomstsforhandlingerne mellem DKF og regionerne er skudt i gang

10

Muskel-skeletlidelser breder sig med epidemisk hast, viser ny international opgørelse

24

Nyt, dansk spørgeskema måler rygsmerters omfang hos 9-12-årige børn


112

kort nyt

mio. kr. udbetalte det offentlige i tilskud til kiropraktorbehandling i 2012. Patienternes egenbetaling udgjorde ca. 510 mio.kr. Det danske sundhedsvæsen koster årligt ca. 100 milliarder kr. Det er 17.920 kroner pr. dansker. Sygehusområdet koster 78 milliarder kr., praksissektoren 15 milliarder kr. og medicintilskud 7 milliarder kr. Kilde: Danske Regioner

Turnuscafe DKF og Klinisk Biomekanik afholdt i midten af marts for første gang Turnuscafé, hvor kommende turnuskandidater og klinikker, som vil rekruttere en turnuskandidat, kunne møde hinanden. Hver klinik præsenterede sig selv med et kort oplæg. Bagefter minglede de studerende rundt mellem klinikkerne. Arrangementet var en succes og vil blive gentaget.

Kiropraktor nr. 3 i specialuddannelse Kiropraktor Susanne Vejsgaard Vesterager tiltræder en uddannelsesstilling på ortopædkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus. Hun er dermed den tredje kiropraktor i gang med den 4-årige specialuddannelse for hos-

pitalskiropraktorer i Region Syddanmark. Uddannelsesstillingen er blevet etableret som en permanent del af Sygehus Lillebælts produktion og har derfor ikke længere forsøgsstatus. Læs mere: www.danskkiropraktorforening.dk/specialuddannelse

WFC’S 12TH BIENNIAL CONGRESS

Durban

South Africa

10 - 13 2013 April

D e n 12 . v e rd e nskon g r e s The World Federation of Chiropractic (WFC) har netop afholdt sin 12. verdenskongres I Durban, Sydafrika. DKF deltog med formand Peter KrygerBaggesen, næstformand Lone Kousgaard Jørgensen samt direktør Jakob Bjerre. Læs reportage i næste nummer af KIROPRAKTOREN.

2

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13

FEDERACIÓN MUNDIAL DE LA QUIROPRÁCTICA

DSKKB-

forsamling i Silkeborg Fredag den 19. april 2013 kl. 17 holder Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) generalforsamling med fagligt program på Region Midtjyllands rygcenter i Silkeborg. Rygcentrets overlæge Ole Kudsk Jensen præsenterer centret og formidler nye forskningsresultater. Jan Nordsteen vil gennemgå selskabets nye retningslinjer for lumbal nerverodspåvirkning med efterfølgende paneldebat af cases. Læs mere: www.dskkb.dk


INDHOLD

Dansk Kiropraktor Forening

BESTYRELSENS LEDER

Bedre og mere lige vilkår for borgere med muskel-skeletlidelser Regeringen med sundhedsministeren i spidsen har sat fokus på den sociale ulighed i sundhedsvæsenet, og har som erklæret mål at reducere denne ulighed i samfundet. Samtidigt er der, og har der længe været, konsensus om, at der skal ske en mindsket trafik af patienter ind på sygehusene, som står for 78% af udgifterne i det danske sundhedsvæsens budget. En række opgaver er udlagt til kommuner og praksissektoren, hvilket betyder, at langt flere patienter kan færdigbehandles i praksissektoren. Man skal imidlertid være opmærksom på, at målet om flere færdigbehandlede patienter i praksissektoren skal spille sammen med målet om at reducere ulighed i sundhed – fx når det gælder borgere med muskelskeletlidelser. Social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at jo dårligere borgere er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Det gælder også på det muskuloskeletale område. Senest har Statens Institut for Folkesundhed i 2012 i rapporten »Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987« slået fast, at der er en generel tendens til, at andelen, der har været meget generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd de seneste 14 dage, falder, når uddannelsesniveauet stiger.

DKF er helt enig med Danske Regioner og regeringen, når de ønsker, at patienter med en række tilstande i bevægeapparatet skal have gennemgået et relevant behandlingstilbud i primærsektoren inden henvisning til sygehusene. Man skal imidlertid have for øje, at der ikke er lige adgang til behandlingstilbuddene i praksissektoren. Inden for en række områder – ikke mindst inden for det muskuloskeletale område – er der en høj brugerbetaling. På kiropraktorområdet er egenbetalingen helt oppe på 82%. I de forestående overenskomstforhandlinger har vi rejst krav om forbedring af visse patientgruppers muligheder for at få tilskud til kiropraktisk behandling. Vi foreslår, at der udarbejdes særlige tilskudspakker til behandling af patienter med diskusprolapser, som er en af de mest smertefulde, dyre og indgribende ryglidelser. Ret beset er der vel blot tale om anstændighed, såfremt patienter fra dårligere sociale kår får samme adgang til behandling, som dem, der har råd til selv at betale.

OK13 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Parterne har udvekslet krav. Læs om DKF's forventninger til forhandlingsresultatet

Milde hovedtraumer. . . . . . . . 9

NIKKB udbyder kursus om det vigtige og aktuelle emne

Burden of Disease.. . . . . . . . . 10

Hvad kan der gøres ved muskelskeletlidelsernes epidemiske udvikling?

Kiropraktorguide.dk. . . . . . 14

Nyt site til patienterne med info og videoer Formand Peter Kryger-Baggesen

Tilladelse og lovgivning. . . 20

Tyve års kiropraktik i det danske sundhedsvæsen

Næstformand Lone Kousgaard Jørgensen

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv., 1363 Kbh. K www.danskkiropraktorforening.dk Line Press Sørensen

Rikke Krüger Jensen

Jørn Eichhorn

Ansvarshavende redaktør: Formand Peter Kryger-Baggesen, Dansk Kiropraktor Forening Redaktion: Direktør Jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening Konsulent Tanja Skov Carlsen, Dansk Kiropraktor Forening Kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Kommunikationskomité: Dansk Kiropraktor Forening, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik samt Kiropraktik og Sundhed Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk

Anders Jørgensen

KIROPRAKTOREN nr. 3 – 2013 Udkommer 17. juni Annoncedeadline 24. maj Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications

Susanne Skov Vendrup

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Annoncering i KIROPRAKTOREN: Kontakt Sanne Kolling, DG Media Tlf.: 33 70 76 81 sanne.k@dgmedia.dk Forsidefoto: Claus Boesen

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13

3


Aktuelt Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Der mangler sundhedspolitisk vision for praksissektoren Borgerne er glade for praksis­sektoren, men der mangler en vision for, hvordan sektoren skal udvikle sig, hvis den fortsat skal bidrage til, at samfundet får mest mulig sundhed for pengene. Det var budskabet til Folketingets Forebyggelsesog Sundhedsudvalg fra otte praksisorganisationer, heriblandt DKF, som var initiativtager til mødet.

4

K i r o p r a k t o r e n

/

a p r i l

2 0 13


Praksissektoren er billig, effektiv og leverer høj sundhedsfaglig kvalitet. Men der er behov for en sundhedspolitisk vision for, hvordan sektoren skal udvikle sig, hvis samfundet skal have mest sundhed for pengene, og borgerne skal sikres et sammenhængende sundhedsvæsen. Det var hovedbudskabet fra de otte praksisorganisationer, som tirsdag 12. marts mødtes med Folketingets Forebyggelses- og Sundhedsudvalg. De otte organisationer er Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Tandplejerforening, Danske Fysioterapeuter, Foreningen af Speciallæger, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, Praktiserende Lægers Organisation og Tandlægeforeningen. Mødet kom i stand på Dansk Kiropraktor Forenings initiativ. Foreningens formand Peter Kryger-Baggesen indledte mødet med et oplæg sammen med tandlægernes formand Freddie Sloth-Lisbjerg.

Flere opgaver i sektoren Organisationerne havde bedt om mødet som opfølgning på en rapport fra Rigsrevisionen, der kom sidste år, og som alene har kigget på udgifter og styring i sektoren. Derfor var ønsket at komme i dialog med politikerne om, hvordan sektoren skal udvikle sig fremover. For praksissektoren er borgernes vigtigste og hyppigste kontakt til sundhedsvæsenet, og langt de fleste bliver færdigbehandlet i sektoren. Borgerne er glade for de praktiserende sundhedsbehandlere, blandt andet kiropraktorer, og udgifterne per patient er lave. De seneste år har praksissektoren da også overtaget flere og flere opgaver, og ingenting tyder på, at den udvikling stopper. Tværtimod ser det ud til, at praksissektoren fremover skal løse endnu flere opgaver. »Det er helt naturligt, at vi får startet en debat med politikerne om, hvilke udfordringer og opgaver, der venter os i praksissektoren, og hvordan vi kan være med til at løse dem,« siger Peter KrygerBaggesen, formand for DKF.

Eksempelvis er det relevant i forhold til, at antallet af ældre og borgere med kroniske sygdomme vil vokse fremover, og at det er et politisk ønske at nedbringe antallet sygemeldte og samtidigt sørge for, at de kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Praksis, kommunen og sygehus På mødet pegede organisationerne på muligheder, der kan styrke tværfagligheden indbyrdes mellem de forskellige praksisområder, eksempelvis i forhold til de 290.000 danskere, der har diabetes. Men også på behovet for et tættere samarbejde mellem praksissektor, kommunal sektor og sygehusvæsenet. »Mødet og dialogen var meget konstruktiv. Politikerne var imødekommende overfor vores initiativ og lyttede med stor interesse på vores synspunkter. De var enige i, at der er brug for at starte denne debat. Næste skridt er, at finde ud af, hvordan vi kommer videre med at udvikle visionerne. Det skal vi blandt andet diskuterede i vores netværk med de andre syv praksisorganisationer,« siger Peter Kryger-Baggesen.

Et fast møde Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiets sundhedsordfører og medlem af Folketingets Sundhedsudvalg fandt mødet udbytterigt: »Det er et godt initiativ! Og jeg synes, det var et rigtig godt møde. I starten bar det præg af, at vi skulle føle efter, hvad vi ville med hinanden. Men vi fik en god, strukturel diskussion om praksissektorens rolle set i forhold til de samlede udfordringer. Fx hvordan vi kan være der tidligt for borgerne.« Som politiker finder hun det vigtigt at få taget de overordnede diskussioner om organiseringen og strukturen i sundhedsvæsenet: »Jeg tror, det er vigtigt, at vi gør det igen, fx en gang om året for at tage temperaturen på, hvad der rører sig i praksissektoren,« udtaler Sophie Hæstorp Andersen.

»Vi fik en god, strukturel diskussion om praksissektorens rolle set i forhold til de samlede udfordringer. Fx hvordan vi kan være der tidligt for borgerne« Sophie Hæstorp Andersen

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13

5


aktuelt

DKF’s krav centrerer sig om: • Det billeddiagnostiske område • Forbedrede tilskudsforhold for prolapspatienter • Opfølgning på overenskomstens økonomi for 2011 • Modernisering af adgangen til at tiltræde overenskomsten • Andet, herunder krav om forhøjelse af udeblivelseshonoraret

RLTN’s krav vedrører: • Honorarmodel og ydelsesbeskrivelser • Billeddiagnostikkens omfang og placering • Kvalitetsudvikling og efteruddannelse • Planlægningskompetence • Ejerskabsbestemmelser og konkurrencevilkår • Kontrol og opfølgning • Økonomiprotokollat og økonomistyring • Produktivitet og reguleringsordning • Tekniske krav

OK13

www.danskkiropraktorforening.dk/overenskomster

skudt i gang

6

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13


DKF og Regionernes Lønnings og Takstnævn har udvekslet krav til overenskomstforhandlingerne, der forventes at blive vanskelige. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Foto: Nils Lund

Det står klart, at forhandlingerne bliver mindst lige så vanskelige, som bestyrelsen hele tiden har forventet: - Regionernes fokus er på styring af økonomien på alle leder og kanter. De kræver, at udgifterne til kiropraktik fryses fast i den kommende overenskomstperiode, uanset om der kommer flere patienter, fortæller DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen, som skal lede DKF’s forhandlingsdelegation. Delegationen består udover ham af næstformand Lone Kousgaard Jørgensen samt bestyrelsesmedlemmerne Jørn Eichhorn og Susanne Skov Vendrup. Regionerne kræver også kontrol over, hvor kiropraktorpraksis skal placeres geografisk, herunder godkendelse af klinikflytninger. Derudover vil regionerne have kompetence til – uden involvering af samarbejdsudvalgene – at skride ind overfor kiropraktorer, såfremt de mener, vedkommende ikke overholder overenskomsten, leverer utilstrækkelig kvalitet eller på anden vis ikke lever op til aftalens forudsætninger.

Prolapspakker, MR/CT-ret og ejermodernisering DKF’s krav kredser om, at der på trods af krisetider bliver plads til faglig udvikling. Der rejses bl.a. krav om et pakkeforløb for prolapspatienter med højere tilskud. Men også krav om andre faglige forbedringer, bl.a. adgang til at henvise til MR- og CT-skanninger i hele landet, ikke kun i Region Midtjylland, som er den eneste region, der har kunnet komme igennem med en henvisningsret. Desuden rejser DKF krav om, at overenskomsten moderniseres, så den imødekommer klinikkernes behov for mere tidssvarende ejerformer.

Hvor kommer de vigtigste slag til at stå? - Helt klart på økonomien. Det er vigtigt, at kiropraktorområdet trods økonomisk smalhals får mulighed for at udvikle sig, uden at vi bliver bastet og bundet på hænder og fødder, siger Peter Kryger-Baggesen, og uddyber DKF’s forventning til resultatet: - I lyset af rigets økonomiske situation forventer vi en afstemt aftale, men vi forventer også en aftale, som tilgodeser patienterne.

Forberedelser Bestyrelsen har beredt sig på forhandlingerne gennem et halvt år. DKF’s krav er udviklet efter drøftelser med medlemmerne på åbne møder rundt i kiropraktorkredsene og de er også drøftet i de politiske udvalg og det faglige miljø. I februar holdt bestyrelsen et seminar om forhandling og fik blandt andet forhandlingsteknisk undervisning. Desuden deltog formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Henrik Dibbern med input om regionernes krav til de praktiserende læger og den uforsonlige holdning, som de er blevet mødt med. Henrik Dibbern berettede om PLO-medlemmernes overvældende positive holdning til at stå fast på at afvise regionernes krav om, at de skal have kompetence til at træffe beslutninger uden om samarbejdsudvalget i sager om overenskomstfortolkning. Ligesom man heller ikke ønsker at ’arbejde gratis’ i tilfælde af, at sektoren bliver pålagt at løse flere opgaver. DKF’s forhandlinger forventes afsluttet i juni, så en ny overenskomst kan træde i kraft 1. oktober 2013 .

K i r o p r a k t o r e n

/

DKF’s forhandlingsdelegation består af formand Peter KrygerBaggesen, næstformand Lone Kousgaard Jørgensen og bestyrelsesmedlemmerne Jørn Eichhorn og Susanne Skov Vendrup (i nævnte rækkefølge fra venstre) . »I lyset af rigets økonomiske situation forventer vi en afstemt aftale, men vi forventer også en aftale, som tilgodeser patienterne «, udtaler Peter Kryger-Baggesen.

a p r i l

2 0 13

7


nyt om viden

Overvægt som spæd øger risikoen for overvægt ved skolestart

I seks- til ti-måneders-alderen er ca. 4 % af alle børn overvægtige, og 14 % har en vægt, der grænser til overvægt. Disse børn har mellem 2 og 3,5 gange så stor risiko for at være overvægtige ved skolestart som børn, der var normalvægtige i spædbarnsalderen. Det viser en opgørelse fra Databasen Børns Sundhed. Her har sundhedsplejersker samlet oplysninger om vægt og højde blandt 2760 børn, der begyndte i skole i 11 sjællandske kommuner i 2011/12.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Dårlig form

Jan Hartvigsen og Lise Hestbæk er forfattere på »Editors' Choice« artikel

og tunge løft på arbejdet øger markant mænds risiko for åreforkalkning i hjertet.

Artiklen »Patterns of musculoskeletal pain in the population. A latent class analysis using a nationally representative interviewer-based survey of 4,817 Danes«, der udkom den 17. marts i European Journal of Pain – er blevet valgt som »Editors’ Choice« artiklen.

En ny undersøgelse viser, at mænd, der har tunge løft på arbejdet, dvs. løfter byrder på mindst 10 kilo mindst to dage om ugen, har en 52% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med mænd, som ikke har tunge løft på arbejdet. Iskæmisk hjertesygdom, som er åreforkalkning i hjertet, er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Særligt mænd, som både er udsat for tunge løft på arbejdet og har et lavt niveau af fysisk aktivitet på arbejdet og i

Artiklen kan downloades gratis her: www.europeanjournalpain.com

8

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13

fritiden, har en øget risiko for hjertesygdom. Undersøgelsen er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og Institut for Idræt og biomekanik ved Syddansk Universitet i samarbejde med det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Resultaterne er netop blevet publiceret i det internationale tidsskrift BioMed Central Public Health. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og SDU


nyt om viden

Milde hovedtraumer – Hjernerystelse og lette hjerneskader

Nyt kursus fra NIKKB opdaterer din viden om aktuelt og vigtigt emne

Fakta Form Præsentation og paneldebat Sprog Dansk og engelsk

Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB

Kiropraktorer er ofte i kontakt med patienter, der har haft et mildt hovedtraume enten på grund et fald, et biluheld, et sammenstød til sport eller lignende. Mange af disse patienter præsenterer sig med hoved- og nakkesmerter, og det er derfor vigtigt, at du som kiropraktor er opdateret på den nyeste viden på dette felt. En stor ny rapport på området viser, at de milde og gentagne hovedtraumer og deres konsekvenser generelt er underdiagnosticerede. Ofte har traumerne langvarige konsekvenser for patienterne, og der kan i forbindelse med traumerne opstå små hjerneskader og psykologiske implikationer. Milde hovedtraumer, eller MTBI – Mild Traumatic Brain Injury – som diagnosen kaldes på engelsk, benævnes i forskerkredse som »the silent epidemic«, da både symptomerne og følgerne af traumet (fx hukommelsessvigt) kan være svære at se og påvise. For at imødekomme behovet for mere viden og undervisning på dette vigtige område har NIKKB samlet fire stærke undervisere til en spændende og lærerig kursusdag d. 1. juni. Disse undervisere er alle involverede i enten forskning i og/eller behandling af sådanne patienter, og i løbet af kurset, vil deltagerne blive opdateret på den nyeste viden inden for følgende områder: Epidemologien: Hvad ved vi om milde hovedtraumer og deres konsekvenser på kort og langt sigt for patienterne? Området præsenteres af professor David Cassidy fra Canada, der har stået i spidsen for en stor, international gruppe af forskere og klinikere under Ontario Neurotrauma Foundation, der har udarbejdet en fælles rapport på området. Den akutte udredning: Hvilke tests bruger man i den akutte udredning af hovedtraumer, og hvordan tolkes resultaterne? Hvad er den initiale behandling, og hvornår kan patienten vende tilbage til fx sport og arbejde? Området præsenteres af en idrætslæge, der arbejder med kontaktsport.

Psykologiske symptomer og kognitive deficits: • Hvilken rolle spiller psykologiske faktorer i forbindelse med milde hovedtraumer? • Har psykologiske faktorer betydning for langtidsprognosen? • Hvilke kognitive deficits finder vi neuropsykologisk? • Hvordan kan vi ud fra et psykologisk synspunkt behandle patienter med kroniske følger efter et mildt hovedtraume/hjernerystelse? Området præsenteres af klinisk psykolog, ph.d. Tonny Elmose Andersen Hvad stiller vi op som behandlere: Professor og seniorforsker Jan Hartvigsen har netop været forfatter på en artikel, der omhandler disse patienters brug af sundhedsvæsenet, og han vil bl.a. tale om, hvem og hvilke dele af sundhedsvæsenet patienter med milde hovedtraumer opsøger? Hvad præsenterer de sig med af symptomer i klinikken, og hvad kan vi som behandlere stille op? Jan Hartvigsen forklarer: »I Nordamerika er hovedtraume og hjernerystelse et brændvarmt emne, og I Danmark begynder vi også at diskutere, om og i hvilken grad en enkelt eller gentagne hjernerystelser påvirker helbreddet på længere sigt. Har man fx større risiko for at få demens eller Parkinson’s syge, hvis man har haft en eller flere hjernerystelser? Vi kan ud fra vores nye undersøgelser se, at mange af disse patienter opsøger en kiropraktor, sandsynligvis fordi de har nakkesmerter og hovedpine. Det er derfor vigtigt, at kiropraktoren er godt klædt på til at rådgive og behandle disse patienter.« Dagen afsluttes med en paneldebat, hvor det vil være muligt at stille spørgsmål og få en fælles diskussion om håndteringen af patienter med milde hovedtraumer i fremtidens sundhedsvæsen. Kurset er åbent for andre faggrupper end kiropraktorer.

Undervisere • David Cassidy, professor • Jan Hartvigsen, professor og seniorforsker • Tonny Elmose, klinisk psykolog • Idrætslæge Kursusleder Claus Dam Nielsen Antal deltagere Maks. 70 Tid Lørdag d. 1. juni 2013 kl. 10.00-16.00 Sted Syddansk Universitet lokale U100 (auditoriet ved hovedindgangen). Pris Kursus DKK 800 Kursusprisen er inkl. morgenmad, frokost og forplejning i løbet af dagen TILMELDING Senest d. 1. maj 2013 på nikkb.dk


aktuelt

Nu skal vi ind i kampen!

Muskel-skeletlidelser breder sig verden over med epidemisk hast, viser ny undersøgelse. Fortsætter udviklingen, bliver konsekvenserne uoverskuelige. Jan Hartvigsen kalder på politisk handling, og Sophie Hæstorp Andernsen (S) opfordrer kiropraktorerne til at montere rundsave på albuerne. Af videnskabsjournalist Karoline Lawætz

Den seneste opgørelse fra »Burden of Disease« er skræmmende læsning. Undersøgelsen viser en nærmest eksplosiv udvikling i antallet af mennesker med muskel- og skeletlidelser, hvoraf rygproblemer indtager en klar førsteplads. Kun overgået af sindslidelser er muskelskeletsygdomme (inkl. ryglidelser) nu helt oppe i toppen af sygdomme, der giver disability i form af fx fravær fra arbejde, uarbejdsdygtighed, smerter og forringet livskvalitet. – Burden of Disease er en uhyre vigtig undersøgelse, og vi kan kun løse det voksende problem, hvis alle ressourcer tages i brug. Kiropraktorer har den relevante uddannelse og erfaring, og det er nu for alvor tid til at inddrage kiropraktorer i løsningen af denne store opgave i samarbejde med læger og fysioterapeuter. Ingen sundhedsprofession kan løse det her alene, men kiropraktorerne kan og bør være helt centrale, siger professor, kiropraktor Jan Hartvigsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.

Akut behov for viden om forebyggelse – Der er brug for meget mere forskning i, hvordan man forebygger. Vi ved, at vægttab, træning og fysisk aktivitet forebygger

10

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13

The Global Burden of Disease Study Hvert 10. år gennemføres en opgørelse over omfanget af de store sygdomme på verdensplan. Den seneste blev publiceret i Lancet i december 2012. Her er muskel-skeletlidelser blevet den næststørste bidragyder til 'disability' verden over, målt i YLD, Years Lives with Disability. Ryglidelser som enkelt sygdom ligger på førstepladsen med en andel af YDL på 10,7% af alle YLD. For 10 år havde den en105. plads. Muskel- skeletsygdomme er som samlet gruppe steget med 45 % de seneste 20 år og bidrager i dag med YLD på 21,3 %. Det er mere end både infektions- og hjertekarsygdomme kan præstere – kun overgået af sindslidelser på 22,7 %.

slidgigt og har gode studier, der viser, hvordan man forebygger sportsskader. Men når vi kommer til ryg- og nakkeproblemer ligger det tungere, her har vi for alvor brug for forskning og nytænkning, for vi kender ikke svaret, understreger Jan Hartvigsen. Forskere inden for muskel- skeletlidelser oplever, at deres felt får meget lidt opmærksomhed, når det kommer til uddeling af penge. Mindre end 3 % af statens samlede forskningsmidler går til området.

World Spine Care og The Bone and Joint Decade opfordrer alle aktører inden for feltet til at trække i arbejdstøjet og opprioritere indsatsen til samme niveau, som vi har set med kræft-, hjertekar- og sindslidelser. De mener, det er på tide, at sundhedsvæsnet begynder at fokusere mere på 'disability' og ikke kun på dødelighed. Politikere og andre aktører på området er nødt til at koncentrere indsatsen om forebyggelse og behandling af unødige smerter og 'disability', hvis ikke vi skal ende med at få et samfund overrepræsenteret af borgere med et behandlingsbehov af uoverskueligt omfang for et stadigt stigende antal lidelser i muskler og skelet.l

Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiets sundhedsordfører og medlem af Folketingets Sundhedsudvalg mener, at bedre forskningsansøgninger er vejen frem. – Hvis forskerne i muskel-skeletlidelser vil have flere af statens forskningsmidler, må de søge med nogle bedre forskningsprojekter, opfordrer Sophie Hæstorp Andersen. Hun understreger, at det ikke er politikerne, der bestemmer, hvordan bevillin-


gerne fordeles. De afsætter en pose penge, som fx forskningsrådet skal administrere, så de bedste projekter får tilskud. – Jeg er enig med Sofie Hæstorp Andersen i, at vi skal lave gode forskningsansøgninger, men der er også brug for politisk prioritering. Det har man gjort inden for fx hjertesygdomme og kræft, hvor man har øremærket forskningsmidler til områderne, og det har givet resultat. Jeg synes, at man skal gøre det samme med forskningsmidler

til muskel- og skeletsygdomme. Og så kommer man nok heller ikke uden om at se på, hvordan de statslige og andre forskningsråd er sammensat, siger Jan Hartvigsen.

Vil gerne ha’ mere fokus på området Hvad kræver det, før politikerne vil overveje en muskel-skeletpakke ligesom fx både hjerter og kræft har fået? – Vi vil meget gerne have mere fokus på muskel-skeletlidelser. Den store ud-

fordring er jo, at det dækker over rigtig mange forskellige typer problemer. Det er svært at sætte en stor overlægger på det område. Du KAN gøre det, men bagefter skal man så ud og prioritere. Det dækker jo alt fra infektionssygdomme til slidgigt. Alt lige fra, at man har ondt den første time, når man står op, til sportsskader, ulykker og nedslidning. Det er SÅ forskelligartede ting. Hvis kiropraktorerne vil have det på dagsordenen, vil jeg råde dem til at sætte

Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiets sundhedsordfører og medlem af Folketingets Forebyggelses- og Sundhedsudvalg: – Vi vil meget gerne have mere fokus på muskel-skeletlidelser. Den store udfordring er jo, at det dækker over rigtig mange forskellige typer problemer. Det er svært

at sætte en stor overlægger på det område. Du KAN gøre det, men bagefter skal man så ud og prioritere. Det dækker jo alt fra infektionssygdomme til slidgigt. Alt lige fra, at

man har ondt den første time, når man står op, til sportsskader, ulykker og nedslidning. Det er SÅ forskelligartede ting. Hvis kiropraktorerne vil have det på dagsordenen,

vil jeg råde dem til at sætte fokus på det, der er MEST alvorligt. Hvor sker de største svigt? Er det inden for bestemte diagnosegrupper, eller fx udredning eller forebyggelse?

K i ro r o p r a k t oren o r e n

/

a p r i l

2 0 13

11


aktuelt Jan Hartvigsen Professor, kiropraktor Jan Hartvigsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, og seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik påpeger, at der er brug for, at politikerne prioriterer muskel-skeletområdet højere.

fokus på det, der er MEST alvorligt. Hvor sker de største svigt? Er det inden for bestemte diagnosegrupper, eller fx udredning eller forebyggelse? Som politikere har vi behov for meget specifikke, klare udmeldinger i et let forståeligt sprog, råder Sophie Hæstorp Andersen. Hun gør desuden opmærksom på, at alle kan arrangere møder med de forskellige politikere og fortælle om de udfordringer, der er. Det kan man blive ved med, indtil budskabet er landet og forstået de rigtige steder. Nogle foreninger, fx Kræftens Bekæmpelse, er rigtig gode til det, men en af fordelene (hvis man kan tillade sig at udtrykke det sådan) ved kræft er jo, at det udvikler sig hurtigt og er dødeligt. Alvoren er uomtvistelig, så det behøver man ikke starte med at skulle overbevise nogen om. – Der vil selvfølelig altid være en diskussion om alvoren. Men jeg kan kun opfordre kiropraktorerne til at blive ved med at konfrontere politikerne og få dem til at tage stilling. Tag en tur rundt på Christiansborg og få sundheds- og arbejdsmarkedsordførerne i tale, siger hun. Hun gør opmærksom på, at der politisk er en voksende forståelse af, at dem, der lever med smerter, har store udfordringer. Og at en væsentlig del af regeringens hensigt med de nye tiltag omkring bl.a. sygedagpenge netop er at fastholde folk på arbejdsmarkedet. – Vi behøver meget konkrete bud på, hvad det er hr. og fru Danmark kommer med af problemer, som kiropraktorerne er særligt kvalificeret til at hjælpe med, fx for at gøre dem i stand til at passe deres ar-

12

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13

bejde, slår hun fast. Dansk Kiropraktor Forening er opmærksom på opgaven og ikke mindst situationens alvor. - Vi er også rystede over at se, at muskel-skeletlidelserne er strøget til tops på verdensplan, og vi henviser til det i vores overenskomstkrav til regionerne som et argument for at prioritere området højt og tænke i nye, målrettede indsatser, udtaler DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen, og fortsætter: - Vi har i mange år lobbyet primært over for regionerne, som jo er vores tætteste politiske stakeholder. Men vi opprioriterer i disse år vores indsatser over for Christiansborg. Det er hovedtemaet i vores politiske målprogram, at vi vil bidrage til at finde løsninger på de store udfordringer inden for det muskuloskeletale sygdomsområde, og mere lobbyisme, også over for Folketinget, er et middel til at komme mere i spil. Vi er konkret i gang med at skaffe viden, som klæder os på til at kunne dokumentere og formidle præcist, hvor vi kan hjælpe til. Han supplerer med at fortælle, at han netop har været på besøg i Folketingets Sundhedsudvalg sammen med de andre praksisorganisationer. Et møde, der er kommet i stand på DKF’s initiativ.

En økonomisk gevinst er ikke nok Man skulle jo tro, at udsigten til tårnhøje udgifter på sundhedsbudgettet til behandling af alle disse mennesker var nok til at bane vejen for en eller anden form for handlingsplan. Men virkeligheden er en anden, når det gælder politik.

– Den type beregninger har været rigtig svære at lave i Danmark med de data, vi har til rådighed, og derfor har gisninger faktisk ligget til grund for nogle af de beslutninger, vi indtil videre har truffet i den retning. Først de senere år har man kunnet fastslå hvad fx god forebyggende træning kan gøre. Nu mangler vi at få kommuner og regioner til også at anerkende resultaterne, så vi kan bruge dem i forhandlingerne, forklarer Sophie Hæstorp Andersen.

Udredningsgaranti til december Til december træder regeringens udredningsgaranti i kraft, og den pålægger regionerne hurtige udredninger til alle. Patienter bliver henvist til regionens hospitaler, som inden for 4 uger skal vurdere, hvilken behandling der skal sættes i værk. Hvis ikke det kan lade sig gøre, skal patienterne have en plan for det fortsatte udredningsforløb. – Hvis ikke politikerne kender nok til det, som kiropraktorerne gør, hvor de passer ind i det samlede sundhedsvæsen i forhold til udredning, så bliver de næppe tænkt med. De skal ind og gøre opmærksom på, præcis hvor de kan være en del af de tværfaglige forløb, understreger Sophie Hæstorp Andersen. Om to år skal regeringen kigge på, om de privatpraktiserende skal være med til at løfte opgaven med udredning, og her kunne kiropraktorer meget vel være en del af løsningen. – Kom på banen og fortæl, hvad I kan, men gør det kort og præcist, så vi kan huske det, understreger Sophie Hæstorp Andersen.


Ny viden

Skuldersmerter – er det noget man sover sig til?

Kiropraktor Bo Kempf fik testet hypotese af forskere, som fandt sammenhæng mellem skuldersmerter og foretrukken sovestilling. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Mange sover på den samme side hver nat – ikke mindst, hvis de deler seng med en anden. – Min kone og jeg har tendens til at lægge ryg mod ryg, når vi sover, da det bliver for varmt eller for »iltfattigt« med fronten mod hinanden. Det fik mig til at tænke, at vi tilbringer det meste af natten på samme skulder, fortæller kiropraktor Bo Kempf fra sin klinik Kerteminde. Han overvejede, om det kunne spille en rolle ved skuldersmerter, som kan være svære at få bugt med. Observationer i klinikken styrkede den teori. Mange patienter med smerter i én skulder kunne bekræfte, at de altid sover i samme side af dobbeltsengen – og med den dårlige skulder væk fra partneren. I et forsøg på at aflaste en smertende skulder gav Bo Kempf de patienter råd om at bytte side i sengen, så de automatisk – for at ’få luft’ – ville undgå at ligge på den dårlige skulder, og tilsyneladende havde en del af patienterne gavn af rådet.

Fra hypotese til forskning Men det er jo kendt, at vi ofte får øje på sammenhænge, vi selv tror på. Bo Kempf luftede derfor idéen om at undersøge sagen nærmere for kiropraktor, ph.d. Alice Kongsted, der

er seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB). Hun syntes, det var et oplagt projekt for NIKKBs netværk af forskningsklinikker. Første skridt blev en undersøgelse af, om patienter faktisk angiver, at de ligger på den skulder, der vender væk fra partneren i dobbeltsengen, og om det er den skulder, de ligger på, der gør ondt. Ti af forskningsklinikkerne indsamlede til det formål data på i alt 83 patienter med skuldersmerter.

Smerter i skulderen man sover på Resultatet kunne bekræfte, at størstedelen af dem, der sover i dobbeltseng, fortæller, at de sover på den side, der vender væk fra partneren. Samtidigt havde de fleste (67%) smerter i den skulder, som de primært sov på: – Vi har ikke undersøgt om det lindrer eller forebygger skuldersmerter at skifte soveside. Heller ikke, om det giver skuldersmerter at sove på samme side hver nat, men vi har gjort nogle observationer om sovestilling hos skulderpatienter, som det er interessant at gå videre med, siger Alice Kongsted. Hun tilføjer, at projektet samtidigt er et eksempel på, at en klinikers

observationer kunne undersøges systematisk ved at inddrage kolleger fra flere klinikker og forskere fra NIKKB. – Vi kunne se, at skulderpatienter ofte sover på deres dårlige skulder, og det giver for mig mening at forsøge at aflaste skulderen ved i en periode at ligge på den anden side. Det er bare svært at ændre vaner, så i stedet for blot at anbefale at en patient sover på den anden side, anbefaler jeg at skifte side i dobbeltsengen – så kommer resten af sig selv, siger Bo Kempf.

Byt side At bytte side i sengen er en simpel intervention uden bivirkninger, som det giver mening at afprøve. Dokumentation for effekt mangler dog stadig, og er én af mange fremtidige opgaver NIKKBs forskningsnetværk kan blive involveret i.

K i ro p r a k t oren

/

Kiropraktor Bo Kempf »Vi kunne se, at skulderpatienter ofte sover på deres dårlige skulder, og det giver for mig mening at forsøge at aflaste skulderen ved i en periode at ligge på den anden side. Det er bare svært at ændre vaner, så i stedet for blot at anbefale at en patient sover på den anden side, anbefaler jeg at skifte side i dobbeltsengen – så kommer resten af sig selv.«

Interesserede kan læse artiklen: Kempf B, Kongsted A. Association between the side of unilateral shoulder pain and preferred sleeping position: a crosssectional study of 83 Danish patients. J Manipulative Physiol Ther. 2012 Jun;35(5):407-12.

a p r i l

2 0 13

13


aktuelt

Kiropraktorguide.dk Kiropraktorguide.dk er sitet, hvor kiropraktorernes viden stilles til rådighed til de mange danskere, der hver dag søger på nettet efter hjælp, når de har ondt i ryggen, nakken eller et andet sted i kroppen.

Af Lotte Frits Zeeberg og Eva Eriksen, Kiroinfo

Det er Kiropraktik & sundhed, der via Kiroinfo, står bag kiropraktorguide.dk. Sitet har både en faglig redaktion med det helt overordnede ansvar for indholdet samt ansvarshavende kiropraktorer på hvert emne. De ansvarshavende kiropraktorer har stillet deres ekspertviden til rådighed, og alle tekster er fremkommet i et samarbejde mellem dem og Kiroinfos skribenter. Der er lagt stor vægt på at synliggøre kiropraktorenes kompetencer og samtidigt gøre læserne opmærksomme på, hvornår det er naturligt at konsultere en kiropraktor. Med andre ord er en del af målsætningen at vise kiropraktorerne som de akademikere og eksperter de er, samtidigt med at bredden i det kiropraktiske felt vises. Indholdet er gjort læsevenligt og forståeligt for sitets målgruppe: Den helt almindelige dansker, der ikke har en faglig baggrund. Sitet er altså til alle de mange mennesker, der søger efter hjælp til at træffe en beslutning om, hvad de kan – eller skal – gøre, når de har fået ondt et sted.

14

K i r o p r a k t o r e n

/

a p r i l

2 0 13

Senere er det meningen, at kiropraktorernes ekspertviden omkring andre temaer end lige smerter også skal i spil. På kiropraktorguide.dk kan man finde svar på spørgsmål om en række af de skader, sygdomme og symptomer, som rigtig mange danskere løber ind i på et tidspunkt i deres liv. Skader og symptomer som opstår, selvom eller når man lever et ganske almindeligt liv.

Se videoer og find din kiropraktor Som noget ganske unikt indeholder kiropraktorguide.dk også illustrerende videoer, så brugerne også visuelt kan få information om det, de søger.

En anden særlig egenskab på sitet er, at man let og hurtigt kan finde informationer om – og vejen til – en kiropraktorklinik i det område, hvor man ønsker undersøgelse og behandling.

Baseret på seneste forskning Al information på kiropraktorguide.dk er udarbejdet i samarbejde med den faglige redaktion og kiropraktorer i Danmark og er baseret på den seneste erfaring og forskning på området. Dette giver sikkerhed for, at standarden på sitets artikler er høj. – Vores opgave er at informere om kiropraktik i Danmark, siger Peter Kristiansen,

At lave et site, som effektivt kombinerer kiropraktorernes kliniske erfaring, opsamlet gennem mange års virke som kiropraktor, med forskningsbaseret faglig viden, har nok været den største og mest spændende udfordring.


Henrik Hein Lauridsen, studieleder på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, kiropraktor, m.sc., ph.d. står som én af de faglige garanter bag Kiropraktorguide.dk

kiropraktor og bestyrelsesformand i Kiropraktik & sundhed. – Med kiropraktorguide.dk opnår vi både at give danskerne værdifuld viden om deres symptomer og sygdomme på baggrund af kiropraktorernes specialistviden og at skabe et markedsføringsvindue for kiropraktorklinikkerne i Danmark, fortsætter han og siger desuden: – Vi har brugt utroligt lang tid og rigtig mange ressourcer på kiropraktorguide.dk, så vi er selvfølgelig glade for at resultatet er blevet så godt. Og vi håber, det bliver taget godt i mod af danskerne. Der er lagt stor vægt på samarbejdet

mellem redaktionen og den faste stab af eksperter. Informationerne på sitet er i konstant overvågning, og al ny viden bliver løbende indarbejdet. – Det har været både en fornøjelse og en udfordring at deltage i samarbejdet om at skabe det nye site, siger Henrik Hein Lauridsen, studieleder på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, kiropraktor, m.sc. , ph.d., der står som én af de faglige garanter bag sitet, og fortsætter: – At lave et site, som effektivt kombinerer kiropraktorernes kliniske erfaring, opsamlet gennem mange års virke som kiropraktor med forskningsbaseret faglig viden, har nok været den største og mest spændende udfordring. Personligt synes jeg, det er lykkedes rigtig godt, og jeg håber, at informationen vil gøre danskerne klogere, siger Henrik Hein Lauridsen.

Sitet skal gøres kendt – Der vil løbende blive brugt mange ressourcer på, at sitet bliver et kendt og anerkendt site, fortæller Peter Kristiansen, og han fortsætter: – Målet er, at det bliver førstevalget for de mange, der søger hjælp på nettet, når de har ondt eller har brug for information og vejledning om mulige valg i forbindelse med deres problemer i bevægeapparatet.

Denne indsats vil blive iværksat gennem SEO (Search Engine Optimization), der sørger for at få sitet højt placeret i søgemaskiner, samt i form af Google AdWords, som er en målrettet form for annoncering overfor dem, der søger på specifikke emner. På sigt skulle det gerne betyde, at alle, der søger indenfor kiropraktorernes felt, og altså ikke nødvendigvis på kiropraktik, bliver bekendt med kiropraktorernes ekspertise via kiropraktorguide.dk.

Bliv opdateret seks gange om året På kiropraktorguide.dk kan man desuden tilmelde sig nyhedsbrevet ’KIROPRAKTIK’. Nyhedsbrevene udkommer ca. seks gange om året og giver viden, øvelser og gode råd om alt det, som kiropraktorerne er specialister i: Kom over din hovedpine, Viden om piskesmæld, Slidgigt kan der gøres noget ved og meget, meget mere …

Symptomguide – her finder man hjælp

På Kiropraktorguide.dk kan man finde oplysninger om de sygdomme og symptomer som kiropraktoren er specialist i at undersøge og behandle: Albue, bækken, baglår, balle, fod, hånd, hofte, hoved knæ, nakke, ryg eller skulder.

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13

15


Hvordan kommer de nye regler til at gælde i ansættelser?

arbejdsliv

DKF anbefaler, at klinikejere og ansatte aftaler tillæg med de nye regler til allerede gældende ansættelseskontrakter.

MUS, mere frihed og barselsløn til ansatte

Find skabeloner for tillægsaftaler i KIROPRAKTORHÅNDBOGEN på DKF's hjemmeside. Indsend kopi af tillægsaftalen til DKF.

DKF’s standardansættelsesaftaler for turnuskandidater og ansatte i privat praksis er blevet moderniseret på barselsområdet. Desuden beskriver aftalerne nu også lønvilkår ved sygdom, fravær ved barns første sygedag og udviklingssamtaler. Af Annette Bonne, DKF’s sekretariat Foto: Tanja Skov Carlsen.

DKF ’s standardansættelsesaftaler har hidtil ikke reguleret forholdene for ansatte kiropraktorer under graviditet og barsel mv. De har derfor fulgt Funktionærloven, hvorefter den ansatte (moderen) har krav på halv løn (og pension) under 4 ugers graviditets- og 14 ugers barselsorlov. Funktionærloven indeholder ikke regler om løn under forældre- og fædreorlov.

Løn under barsel I ansættelsesaftalerne er der nu indført regler om løn under graviditets-, barsels-, fædre- og forældreorlov svarende til den periode, hvor arbejdsgiveren kan få refusion fra Barsel.dk. For turnuskandidater fastsættes lønnen inkl. eget pensionsbidrag til 24.080 kr. pr. måned, og for ansatte kiropraktorer til 25.500 kr. ligeledes inkl. eget pensionsbidrag. De fastsatte lønniveauer tages op til revision, såfremt refusionen fra Barsel.dk ændres. Forbedringerne er mest mærkbare for kvindelige turnuskandidater på basisløn og for kiropraktorer, der oppebærer en provisionsløn på under 49.493,88 kr. pr. måned (ekskl. feriepenge, eget pensions- og ATP-bidrag pr. måned) under graviditets- og barselorlov, hvor de hidtil kun har været sikret halv løn i de pågældende perioder, dog med mulighed for supplering op til dagpengeniveauet. Fædre får mulighed for at holde to ugers fædreorlov med løn, og moderen og faderen får mulighed for (i en begrænset periode) at holde forældreorlov med løn, hvor de hidtil kun har været berettiget til at modtage dagpenge. De samlede maximale merudgifter i forbindelse med graviditets- og barselsorlov (18 uger) for ansatte kiropraktorer er ca. 4.250 kr. og for turnusassistenter 3.700 kr. Ved 9 ugers forældreorlov for ansatte kiropraktorer er merudgifterne ca. 6.400 kr. og ved to ugers fædreorlov 1.400 kr., og lidt lavere for turnusassister, nemlig ca. 5.600 kr. og 1.050 kr.

16

K i ro r o p r a k t oren o r e n

/

a p r i l

2 0 13

Løn under sygdom Det følger af funktionærloven, at den ansatte har ret til sædvanlig løn i forbindelse med fravær som følge af sygdom. Retten til løn under sygdom har hidtil ikke været eksplicit nævnt i standardansættelsesaftalerne. Det fremgår nu, at ansatte har krav på løn under sygdomsfravær. DKF har i den forbindelse opdateret vejledningen om sygdom og sygedagpenge.

Syge børn og udvikling De ansatte får med den nye bestemmelse også adgang til at holde fri uden løn til pasning af sygt barn på den første sygedag. Desuden indføres en bestemmelse om, at arbejdsgiveren og den ansatte en gang om året skal drøfte de udviklingsmæssige perspektiver, såkaldt MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS). Der indføres ikke krav om MUS-samtaler for turnuskandidater.

Tillæg til gældende aftaler Ændringerne får virkning for ansættelsesaftaler, der indgås efter de ændrede standardansættelsesaftaler er trådt i kraft. DKF anbefaler, at klinikejere og de ansatte aftaler tillæg til allerede gældende ansættelseskontrakter, så de bringes i overensstemmelse med de nye regler. DKF har udarbejdet skabeloner for tillæg til standardansættelsesaftalerne. Kopi af indgåede tillægsaftaler bedes indsendt til DKF.

Læs mere: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorhaandbogen


forskning kommenteret

Er der kliniske indikatorer, som kan forudsige, hvem der bliver rygopererede efter en arbejdsskade?

– resultater fra et prospektivt studie i Washington State, USA Af Erik Poulsen og Mette Jensen Stochkendahl seniorforskere på NIKKB

Det har væsentlig klinisk og samfundsmæssig interesse, hvis det er muligt tidligt i et forløb at identificere risikofaktorer for senere at blive rygopereret efter at have fået ondt i ryggen i forbindelse med sit arbejde. Et forskerhold fra staten Washington, USA, har forsøgt at besvare dette spørgsmål(1). På debatforum på DKF’s hjemmeside er nedenstående artikel bragt på banen, og her følger et kort resumé med diskussion.

Baggrund Rygskader er den hyppigste arbejdsskade i USA, og rygkirurgi er en af de største økonomiske omkostninger for rygrelaterede arbejdsskader. Men der findes kun få undersøgelser, som har set på, om det er muligt at identificere individuelle faktorer, der medfører en senere rygoperation efter rygrelaterede arbejdsskader.

Metode I en 2-årig periode fra juni 2002 gennemgik man i Washington State, USA, alle anmeldte arbejdsrelaterede rygskader og sammenholdt diverse informationer fra anmeldelsestidspunktet (baseline) med hvem, der senere blev rygopereret inden for en opfølgningsperiode på 3 år.

en arbejdsrelateret rygskade, og som var interesserede i at deltage i undersøgelsen, blev 174 (9.2 %) rygopereret inden for de 3 år. Langt størstedelen (96 %) blev opereret for symptomer på lumbalt rodtryk. De informationer fra anmeldelsestidspunktet, som viste sig at have størst indflydelse på, om man blev opereret, var (i rækkefølge størst risiko til mindst): dårligt selv-vurderet funktionsniveau, høj sværhedsgrad af rygskaden og om man som den første sundhedsfaglige kontakt efter debut af skaden blev tilset af en rygkirurg. Faktorer, som indikerede at have en beskyttende effekt på, om man blev rygopereret, var: alder under 35 år, kvinder, latinamerikansk afstamning og hvis man blev tilset af en kiropraktor som første sundhedspersonale efter rygskaden.

Konklusion Har man været udsat for en arbejdsrelateret rygskade, er der større sandsynlighed for, at man bliver rygopereret, hvis man har selv-vurderet sit daglige funktionsniveau lavt, hvis man ligeledes har selv-vurderet en sværere grad af rygskade og hvis man bliver tilset af en rygkirurg.

Resultater

Kan resultaterne overføres til Danmark?

Blandt 1885 personer, der anmeldte

Resultaterne skal tolkes forsigtigt og

er ikke direkte overførbare til danske forhold. For det første deltog kun ca. 50 % af alle registrerede rygrelaterede arbejdsskader i studieperioden. Den anden halvdel kan have væsentlig indflydelse på det samlede resultat. For det andet er det vist i gentagne undersøgelser, at antallet af rygoperationer pr. indbygger i USA er højere end noget andet sted i verden. Nok mere vigtigt at tage med i betragtningerne er, at arbejdsskadesystemet i USA er væsentligt anderledes med hensyn til arbejdsskaderegistrering, -håndtering og kompensation sammenlignet med Danmark. I tillæg hertil er der betydelige forskelle i opbygningen af vores sundhedsvæsen. Flere steder i USA har man selv mulighed for at opsøge en rygkirurg. I Danmark skal man typisk have en henvisning fra egen læge. Forfatterne skriver selv i diskussionen, at deres fund nok er et resultat af »what you see is what you get«. Vi ser præcis den samme »selv-selektering« i Danmark, når patienter vælger at gå til egen læge, fysioterapeut, kiropraktor eller andet, når de har ondt i ryggen. Patienter vælger selv den type behandler, de har mest tiltro til.

K i r o p r a k t o r e n

/

Reference 1. BJ Keeney, D FultonKehoe, JA Turner, TM Wickizer, KCG Chan, GM Franklin. Early predictors of lumbar spine surgery after occupational back injury: results from a prospective study of workers in Washington State. Spine, 2012 Dec 12 [Epub ahead of print]

Har du læst en videnskabelig artikel, som du kunne tænke dig at anbefale til andre – eller ønsker kommenteret af NIKKB’s forskere? Så opret en tråd på DKF’s Forum – eller send en mail til forskning@ nikkb.dk

a p r i l

2 0 13

17


aktuelt

Syddansk Universitet indleder samarbejde med verdensførende forskningsinstitut The George Institute for Global Health, som er hjemmehørende i Sydney, Australien, har en verdensførende position i forskning i muskel- og skeletsygdomme. Institut for Idræt og Biomekanik har indledt et formaliseret samarbejde.

Af Jan Hartvigsen Professor på SDU og seniorforsker på NIKKB

Gennem de seneste 10 år er der ved George Institute for Global Health, der har campusfaciliteter i Australien, Indien, Kina og England, opstået en ekstrem produktiv og succesfuld forskergruppe, som har fokus på muskel- og skeletsygdomme (se www.georgeinstitute.org). Gruppen, der ledes af professor Chris Maher, har fokuseret på epidemiologisk og klinisk forskning, som relaterer sig til håndtering af patienter i primærsektoren. Gennem en lang række publikationer i førende tidsskrifter har man været med til at sætte den internationale forskningsdagsorden, og gruppen tæller i dag forskere fra hele verden.

Udveksling af forskere og fælles projekter Samarbejdsaftalen giver os mulighed for at udveksle forskere, og fra Danmark har vi allerede sendt ph.d.-studerende Ellen Aartun til Sydney på et to-måneders ophold. I Odense har vi omvendt haft besøg af flere omgange, både i forbindelse med vores Forum XII konference i oktober, hvor næsten 30 forskere fra Australien deltog, og forrige sommer, hvor ægteparret Manuela og Paolo Ferreira opholdt sig en måned i Odense.

18

K i r o p r a k t o r e n

/

a p r i l

2 0 13

Fælles forskningsprojekter, som allerede er i gang, omfatter forskning inden for betydningen af fysisk aktivitet for muskel- og skeletsmerter; psykosociale faktorers betydning for prognosen af rygsmerter; smerter i brystet, maven og lysken hos patienter med rygsmerter; betydningen af en diagnose hos rygpatienter; årsager til rygsmerter hos ældre; betydningen af muskel- og skeletsmerter for dødelighed hos ældre.

Fælles ph.d.-studerende og ansøgninger Ellen Aartun vil publicere dele af sin ph.d.afhandling i samarbejde med forskere fra den australske gruppe, og jeg er selv medvejleder for den australske kiropraktor Matthew Fernandez, der netop er begyndt som ph.d.-studerende i Sydney. Vi har planer om flere fælles ph.d.-studerende, som vil kunne nyde godt af spændende udlandsophold og international sparring i deres projekter. Et særligt fokusområde vil blive betydningen af fysisk aktivitet for rygsmerter hos børn og unge og hos ældre. I denne måned

har jeg sammen med forskere fra Sydney indsendt en ansøgning til det australske forskningsråd, hvor vi beder om penge til at etablere et internationalt konsortium, som vil omfatte forskere fra Australien, Danmark, Holland og Brasilien. Fra Institut for Idræt og Biomekanik og NIKKB har vi i flere år arbejdet hårdt på at opbygge internationale samarbejder, og med støtte fra blandt andet Kiropraktorfonden er vi nu for alvor ved at blive indlemmet i de internationale netværk, som giver os mulighed for at påvirke dagsordenen inden for muskel- og skeletsygdomme.


Rejsebrev fra

S yd n e y Australien 13. m arts 2013 Af Ellen Årtun Ph.d.-studerend e ved IOB, Syddansk Unive rsitet

har jeg reformule ret målet til at fuldføre analyserne i løb et af forskningso pholdet, og så skrive artiklen senere. Ph.d.-studiet be Rent fysisk sidde står som bekend r jeg to steder i t af flere elementer, hvor Sydney: George Institute man skal gennem fo r Gl obal Health og fø re et selvstændigt fo Sydne y University. Geor rskningsprojekt, ge Institute ligge undervise, bestå ph.d.-kur r midt i centrum af Sydn ser og skrive en ey på 13. etage afhandling, i et højhus som afslutning med store glasf svis skal forsva lad er og pragtfuld re s. I tillæg omfatter studiet udsigt m od havnen. Selve »etablering af til kontoret giver as knytning til et eller flere sociatio ne r i retning af et andre forskerm advokatfirma m iljøer (primært i udlande ere end en videnskabeli t)«. Det er ikke g institution. Sy et absolut dney Unikrav, men unive versity ligger ca rsitetet finder de . 25 minutters to t så positivt, at Institu grejse fra ce ntrum, og på ve t for Idræt og Bi j ind mod forske omekanik undertiden spon rområdet pa ss er er man noget, de sorerer ph.d.-stu r ligner en jungle derendes rejse- og leveo med palmer, ud mkostninger. Je endørs akvariu g var heldig m og små og fik indfriet m dyr, jeg tror, er in ansøgning om re t giftige. Og miljø st øt te – og nu er jeg i Sidne et: Meget un iversitetsagtigt. y. Hvad er så mot Be gge steder arbe ivationen for at jder der meget rejse 30 timer for at sid fagligt dygtige menne de ved et andet sker, som har ta sk rivebord i get vel i mod to måneder? De mig. Miljøerne t ene er oplagt: er internationa Vejret i Danle med en høj mark i februar og andel ph.d.-stu marts kan sjælde derende, tysker nt på e/hollænstås at være go de re , so dt, mens der i Sy m skriver maste ropgave og man dney er behageligt med 25 ge forskere, som er -28 grader. For på kortere eller det andet, så har vi dansklængere forskningsophold uddannede kirop . Det at være en raktorer det lille handica del af et fagmiljø i interna p i et internatio tional topklasse nalt forskningsmiljø, at vo i to månede r, fo rs tår jeg måske ikk res engelsk ikke er helt så e rækkevidden godt, som hvis af lige nu. Under all vi havde studer e omstændighed et i England eller USA. Derfo er har jeg fået en åben inv r er et af mine m itation til at kom ål med opholdet at blive me tilbage og da blive et år bedre til at begå eller to for at sk mig på rive post. engelsk. Det sid do c. Je g ste mål, og på lan har også fået inv itation til at blive gt sigt det vigtigste, er at i tre måneder m lære andre fors od afslutningen ke re at kende af året elog etablere et int ler på samme tid næ ernationalt netv ste år, så det er ærk. Mine kontaktper meget po sit ivt. soner/vejledere i Sydney er Paulo og Nu se Manuela Ferreira r jeg frem til at blive færdig med og Chris Maher, som alle mine analyser og tre er rygforsker skal afrunde ud e i ypperste klasse. Min enlandsop holdet med to ug plan var oprinde ers ferie ved Gr ligt at skrive den første artik eat Ba rri er Reef. Selvom el i mit projekt livet nydes i fulde om sammenhængen m åndedrag hernede, ellem fysisk ak ser jeg også fre tivitet og rygm til lange smerter hos bø cykelture langs rn og unge. Sam blomstrende ra tidig havde psmarker, jeg alle mine da når jeg returner ta med til Sydn er til Danmark. ey , og ta nken var at analy sere på dem he rnede. Men Accelerometer-d Solfyldt hilsen, ata har vist sig at være ekstremt kompli kiropraktor Ellen cerede, så efter Årtun seks uger

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13

19


»Tilladelse og lovgivning, tak …« Tyve års kiropraktik i det danske sundhedsvæsen Af Corrie Myburgh Kiropraktor, ph.d. og lektor på Syddansk Universitet, projektmedarbejder på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Projektet var finansieret af Syddansk Universitet og Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse.

20

Lovgivningen, der skulle understøtte kiropraktorvirke i Danmark, var afgørende for etableringen af en platform, hvorfra legitimitet og status kunne udvikle sig(1). I løbet af de seneste to årtier har kiropraktikken oplevet en hidtil uset udvikling, og for mange passer mærkatet ’complementary and alternative (CAM)’ ikke længere på professionen i Danmark i denne sammenhæng. Alligevel indeholder tilladelsen til at virke i sundhedsvæsenet ingen indbygget garanti for en gnidningsfri overgang(2), og som en nytilkommet, ukendt aktør ville det muligvis være naivt at forvente, at kiropraktorprofessionen kunne navigere i sundhedsvæsenets mangefacetterede verden uden at møde uventede udfordringer(3,4). Det daglige samspil mellem professionen og det offentlige sundhedsvæsen er en sådan udfordring. Det er særligt tydeligt i den del af sundhedsvæsenet, hvor enkelte professioner servicerer offentlige sundhedsbehov til gengæld for en fast og sikret plads i systemet. Denne sikring er dog ikke omkostningsfri, da pro-

K i ro r o p r a k t oren o r e n

/

a p r i l

2 0 13

fessionel uafhængighed uundgåeligt reduceres af offentlig regulering(5). Almindeligvis øges denne effekt i takt med øget regulering(6). Som en følge heraf kan den magtfulde tredje part øve stærk indflydelse på den retning, en profession antager i sin modningsproces, alt afhængig af den fremherskende politik. Målet med denne undersøgelse var at belyse arten og styrken af den for tyve år siden indførte lovgivning på nutidig dansk kiropraktisk praksis. To temaer var af særlig interesse, henholdsvis lovgivning som kilde til professionel integration, og den oplevede offentlige indvirkning på kiropraktikkens professionaliseringsprojekt.

Metode Design: Et undersøgende, kvalitativt studium. Udvælgelse: Der blev konstrueret en teoretisk oversigt over potentielle, centrale kilder (se tabel 1) med henblik på at indfange en række perspektiver på dette snævre emnefelt (7,8). Dataindsamling: Der blev gennem-

ført semistrukturerede, personlige, individuelle interviews (9). Der blev afdækket tre brede områder, som var: Personlig baggrund og erfaringer i forbindelse med kiropraktisk lovgivning, følgevirkninger forbundet med denne lovgivning (enten direkte eller indirekte) og udviklingsspørgsmål. Anonymitet: Alle data blev indsamlet anonymt. Et system til identificering af citater (QID) præsenterede tekstdata ordret. Eksempelvis henviser (P2:7:10:10) til respondent 2’s 7. citat og kan findes i transskriberingens 10. linje. Analyse: Der blev gennemført en tematisk analyse med brug af software-pakken Atlas Ti 6.2 Computer Assisted Qualitative Data Analysis (CAQDAS) (http://www.atlasti.com)

Resultater Fire respondenter blev identificeret (n=4) og interviewet (se tabel 1). Interviewene havde typisk en varighed på mellem 45 og 60 minutter. To temaer fremkom af analysen: »Tilladelse og lovgivning, tak …« og »Udviklingsudfordringer«.


Corrie Myburgh formidlede sit projekt til den del af Faglig Kongres, som præsenterede projekter støttede af Kiropraktorfonden. Foto: Nils Lund.

»Tilladelse og lovgivning, tak …« Den lovgivning, der regulerer kiropraktisk praksis, blev udformet meget detaljeret: kort fortalt beskrev den en niche af muskuloskeletal praksis: »Normally authorization legislation is very general, but for the chiropractors it was made very, very detailed… There was a lot of detail that was unusual to health authorization legislation (P2:16:28.« Set i historisk perspektiv fremmede denne strategi professionens indplacering, idet den dannede bro til det traditionelle sundhedsvæsen: »… both parts on either side of the bridge have to get used to the system…. I think we [chiropractors] have used the legislation like a

bridge and used it wisely (P3:3:5).« Respondenterne udtrykte frustration i relation til den selvstændige udvikling af professionel praksis fra såvel et klinisk som et administrativt perspektiv. Som eksempler nævntes, når der opleves behov for specialisering, hvor kiropraktoren skal fungere i situationer, der anses for at ligge uden for grænserne af hans eller hendes sædvanlige arbejdsfelt, og problemer med at få adgang til patientdatabaser. I forhold til dette siger P4: »…a doctor can do anything and still be a doctor…But as chiropractors there are limits of their scope… chiropractic is not mentioned in the list of professions that have access and we have said that should be

changed,…[But] we have this answer from the minister of health that there is no reason to give the chiropractors access…« (P4:27:54). Kiropraktorprofessionen gør krav på lovmæssig ligestilling med anerkendte sundhedsprofessioner, om end inden for et begrænset praksisområde (P1:24:6). Dog siger P2: Chiropractors do not play a significant role in either [private or public] sector (P2:32:68). Og som sådan er kiropraktorer underlagt de praktiserende læger i det organisatoriske hierarki i sundhedsvæsenet. I den forbindelse fastslår P4: »We have a chiropractor working in a hospital radiology department… of course he is referring to an x-ray doctor [radiologist] and working

K i ro r o p r a k t oren o r e n

/

Detaljeringsgraden, der krævedes for historisk at gøre kiropraktorlovgivningen accepteret, er rigid i forhold til at kunne udvikle professionen.

a p r i l

2 0 13

21


Referencer

under his authorization. But he is working over the long term with colleagues in the hospital.’ (P4:27:54)« P4 anfører også, at mens hierarkiet muligvis kan henføres til den snævre afgrænsning i kiropraktisk lovgivning, er det offentliges beskyttende position i forhold til lægerne sandsynligvis en medvirkende faktor: »…why should we [public health care administrators] give that profession [chiropractic] those rights [access to confidential patient data]?...we have the doctors and the doctor’s position should be guarded and more than the others.’ (P4:20:48)«

»Udviklingsudfordringer« Tre centrale og fremtrædende spørgsmål blev identificeret: Detaljeringsgraden i kiropraktorlovgivningen, kiropraktorprofessionens størrelse og mangel på ensartethed mellem kiropraktorprofessionerne i Europa. Angående førstnævnte så er detaljeringsgraden, der krævedes for historisk at gøre kiropraktorlovgivningen accepteret, rigid i forhold til at kunne udvikle professionen. I den forbindelse anfører P2: »The health authorities wanted to keep them in their little box. ... when you look back at it now, the authorization was too tight. …when I was working for the DCA, we experienced that the health authorities tried to keep the chiropractors on a short line. They didn’t get the full recognition as a competent health profession (P2:26:48).«

22

K i ro r o p r a k t oren o r e n

/

a p r i l

Den åbenlyse effekt er, at hverdagens praktiske spørgsmål bliver unødvendigt komplicerede at løse og at en naturlig udvikling af praksisområdet hindres. Ifølge P2 er kiropraktik, relativt set, en mindre sundhedsudbyder i sundhedsvæsenets store landskab: »It is such a little profession…The cost of chiropractic reimbursement and the number of patients is not recognizable as part of the total health care costs (P2:33:70).« Væsentligt er det også, når P2 fremfører: »that society could benefit from more understanding of what chiropractors can do professionally. I don’t think that the recognition of competences has followed the educational standard (P2:39:82).« Endeligt understreger dansk kiropraktiks særlige forhold også kiropraktikkens uensartede niveau i Europa. Emnet bliver flygtigt berørt af P1, der konstaterer, at: »The problem is… the… difference in professionalism across European national chiropractic associations [which] is incredible…(P1:60:46).« P2 indtager et pragmatisk standpunkt og anfører, at mens der meget vel kan være en udfordring vedrørende europæisk kiropraktik, så anfægter problemer som følge af uensartethed ikke direkte dansk kiropraktik. Og i lyset af de succesfulde kampe professionen har udkæmpet lokalt, bør den udvikle sit potentiale mest muligt og ikke sammenligne sig med resten af Europa: »I don’t see a problem for the Danish chiropractors. You cannot have

2 0 13

1. Myburgh C, Hartvigsen J, Grunnet-Nilsson N. Secondary legitimacy: a key mainstream health care inclusion strategy for the Danish chiropractic profession? Journal of manipulative and physiological therapeutics. 2008;31(5):392-5. Epub 2008/06/19. 2. Kelner M, Wellman B, Boon H, Welsh S. The role of the state in the social inclusion of complementary and alternative medical occupations. Complementary therapies in medicine. 2004;12(2-3):79-89. Epub 2004/11/25. 3. Soklaridis S, Kelner M, Love RL, Cassidy JD. Integrative health care in a hospital setting: communication patterns between CAM and biomedical practitioners. Journal of interprofessional care. 2009;23(6):655-67. Epub 2009/10/22. 4. Barrett B. Alternative, complementary, and conventional medicine: is integration upon us? J Altern Complement Med. 2003;9(3):417-27. Epub 2003/06/21. 5. Clarke DB, Doel MA, Segrott J. No alternative? The regulation and professionalization of complementary and alternative medicine in the United Kingdom. Health & place. 2004;10(4):329-38. Epub 2004/10/20. 6. Hafferty FW, Light DW. Professional dynamics and the changing nature of medical work. Journal of health and social behavior. 1995;Spec No:132-53. Epub 1995/01/01. 7. Polit DF BC. Nursing Research- Principles and Methods 7th ed ed. Philadelphia: Lippincott, Williams and Wilkins; 2004. 8. Hammersley M AP. Ethnography. London: Routledge; 1996. 9. Babbie E MJ. The practice of social research. South African edition. South African edition ed. . Cape Town: Oxford University Press; 2001. 10. Hess DJ. Medical modernization, scientific research fields and the epistemic politics of health social movements. Sociology of health & illness. 2004;26(6):695-709. Epub 2004/09/24.


the standards around Europe the same as the Danish chiropractors. What the chiropractors should do in Denmark is to develop as far as the can (P2:42:89). Når dansk kiropraktik fortsætter ad sin professionelle udviklingsbane, skal det danske kiropraktormiljø være opmærksomt på, at kiropraktorerne ikke er selvskrevne til at blive de foretrukne udbydere af ydelser inden for det muskuloskeletale område. Derfor bør det overveje en tostrenget strategi, hvor en positiv kontakt med andre kiropraktorfælleskaber holdes ved lige, samtidigt med at der foretages benchmarking i forhold til andre socialt relevante muskuloskeletale sundhedsbehandlere i primærsektoren.

Tabel 1: Respondenternes baggrund og perspektiv

Nærværende undersøgelse bekræfter lovgivningens effekt, omend den usædvanligt høje detaljeringsgrad har vist sig begrænsende i forhold til spontan udvikling af klinisk praksis. Som en mindre aktør med historiske rødder i ’complementary and alternative medicine’ (CAM) risikerer kiropraktorprofessionen at blive lagt ind under biomedicin i udbuddet af sundhedsydelser(5). Indoptagende strategier i forhold til beslægtede områder anerkendes som en del af den lægevidenskabelige modernisering, der følger af at de alternative behandlere (CAM) kontinuerligt udfordres af lægevidenskabens autoritet (10). Det er således vigtig for professionen aktivt at sikre sine hidtidige landvindinger. Offentlig regulering synes at handle dualistisk over for kiropraktikken. Den legitimerer professionens position, men agerer også som en tredjepart. Tredjeparter er typisk magtfulde institutioner, såsom universiteter eller offentlige myndigheder, der handler i overensstemmelse med egne interesser og har magt til at påvirke professioners udviklingsbaner(6). I denne sammenhæng falder Sundhedsstyrelsens interesser ikke nødvendigvis sammen med kiropraktorprofessionens, som det kunne ses, da professionens administration havde problemer med at få fast adgang til fortrolige patientdata. Derfor ser denne dualitet ud til at befinde sig i et spændingsfyldt forhold. Iagttagelsen stemmer overens med Kelner et al. 2004, der i en canadisk kontekst observerede et lignende spændingsfyldt forhold som karakteristisk for det offentliges handlinger over for CAM-behandlere, herunder kiropraktorer(2).

Baggrund

Perspektiv

P1

akademiker

Har bevidnet og deltaget i kiropraktorlovgivningens udvikling

P2

politiker

Har bestridt kiropraktorpolitisk tillidshverv og bevidnet kiropraktorlovgivningens udvikling

P3

administrator

Forhandler i sundhedsvæsenet, tidligere administrator af kiropraktorforhold og har bevidnet lovgivningens udvikling

P4

administrator

Nuværende administrator af kiropraktorforhold

Foto: Mikkel og Thomas

Diskussion og konklusion

ID

Søg midler fra Kiropraktorfonden Kiropraktorfonden drives Kiropraktorfonden drivesafafRegionernes RegionernesLønningsLønnings-og ogTakstnævn Takstnævnog og Dansk Kiropraktor Kiropraktor Forening. Dansk Forening. Fondens Fondens formål formåler erbl.a. bl.a.at atfremme fremmekirokiroprakpraktisk forskning at tilskud yde tilskud til efteruddannelsesaktiviteter tisk forskning og atog yde til efteruddannelsesaktiviteter og kvaliog kvalitetsudvikling inden for kiropraktik og klinisk biomekanik. tetsudvikling inden for kiropraktik og klinisk biomekanik. Midler fra Midler fra fonden fonden kan kan søges søges af af kiropraktorer kiropraktorerog ogandre, andre,som sombeskæftiger beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling indenfor dette sundhedsområde. sig med forskning og kvalitetsudvikling indenfor dette sundhedsområde. Du kan downloade et ansøgningsskema på Danske Regioners

hjemmeside www.regioner.dk under »Fonde« eller påRegioners Dansk Kiropraktor Du kan downloade et ansøgningsskema på Danske hjemForenings hjemmeside www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktormeside www.regioner.dk under »Fonde« eller på Dansk Kiropraktor fonden. Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, Forenings hjemmeside www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorherunderAnsøgningen angivelse af titel, samten specifi kation af det ansøgte fonden. skal formål indeholde udførlig beskrivelse af projektet, beløbs størrelse. Eventuel forskningsprotokol skal vedlægges. Kontakt evt. Dansk Kiropraktor Forening for yderligere oplysninger. løbs størrelse. Eventuel forskningsprotokol skal vedlægges. Kontakt evt. Husk! Kiropraktor Forening for yderligere oplysninger. Dansk Læs mere om ansøgningsprocessen, aktuelle prioriterede fagområder

Husk! for efteruddannelse mv. på www.danskkiropraktorforening.dk/ Læs mere om ansøgningsprocessen, aktuelle prioriterede fagområder kiropraktorfonden, inden du indsender din ansøgning. for efteruddannelse mv. på www.danskkiropraktorforening.dk/ Ansøgningsfristen er inden fastsatdu til indsender den 1. september. kiropraktorfonden, din ansøgning. Ansøgningerne behandles af fondens bestyrelse ultimo oktober.

Ansøgningsfristen er fastsat til den 1. marts 2012. Ansøgningerne behandles af fondens bestyrelse ultimo april. Ansøgning sendes elektronisk til fondens sekretariat på regioner@regioner.dk. Ansøgning i 12 eksemplarer sendes til fondens sekretariat:

og Takstnævn Takstnævn Regionernes Regionernes LønningsLønnings- og c/o c/o Danske Danske Regioner Regioner Dampfærgevej 22 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2593 Postboks 2100 København København Ø. Ø. 2100 Telefon 35 29 81 81 95 95 Telefon 35 29 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening driver Kiropraktorfonden, som bl.a. har til formål at etablere det økonomiske grundlag for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, fremme kiropraktisk forskning, yde tilskud til kiropraktorers efteruddannelsesaktiviteter, yde tilskud til andre formål og afholde udgifter i forbindelse med kvalitetsudvikling.

K i r o p r a k t o r e n

/

a p r i l

2 0 13

23


aktuelt Ikke ond t

Young Spine Questionnaire: Nyt spørgeskema til børn Af Henrik H. Lauridsen, lektor og studieleder, Idræt og Biomekanik, SDU, og Lise Hestbæk, seniorforsker på NIKKB og lektor på SDU

Forskning i rygproblemer har i mange år haft sit fokus på den voksne population, men på trods af den øgede indsats med mere sofistikerede kliniske studier er det endnu ikke lykkedes at finde »det gyldne svar« på at forebygge rygproblemer effektivt. En af årsagerne kan være, at rygproblemerne starter allerede i barndommen. Op gennem teenageårene stiger hyppigheden af rygsmerter gradvist og når voksenniveauet omkring 20-års alderen. Det er derfor kun logisk at målrette den primære forebyggelse til den yngre aldersgruppe, i mod-

24

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

sætning til det tidspunkt, hvor problemet er opstået. Fokus på den voksne population har resulteret i, at der på nuværende tidspunkt findes et utal af kliniske redskaber til at måle, hvorvidt patienter med rygproblemer bliver bedre af en given behandling. Der er publiceret mere end 40 forskellige spørgeskemaer, som måler alt fra rygsmerters udbredelse til patienternes funktionsstatus og forskellige psykosociale forhold. Samme forhold gør sig desværre ikke gældende, når det drejer sig om rygproblemer hos børn og unge. Faktisk findes der

2 0 13

Figur 1. Indhold af YSQ Indhold Del 1 • Prævalens- og hyppighedsestimater • Nakken • Midtryggen • Lænden

• Smerteskala til børn (Faces Pain Scale) Del 2 • Spørgsmål om: • Funktionsbegrænsninger • Behandling • Forældres rygproblemer


r i g t i g mege t ond t

Figur 2. Faces Pain Scale Sæt kryds over det ansigt, der viser, hvor ondt du havde i lænden, da det var værst?

ingen veludviklede spørgeskemaer målrettet denne aldersgruppe, og vores viden om rygproblemer hos børn er baseret på spørgeskemaer, der er beregnet til voksne. Af disse grunde satte en forskergruppe på NIKKB og SDU sig for at udvikle et spørgeskema målrettet børn i alderen 9-12 år. Resultatet blev ’Young Spine Questionnaire’ (YSQ), som overordnet består af spørgsmål relateret til nakken, midtryggen og lænden. Den består af to dele: del 1 består af spørgsmål om rygproblemernes prævalens og hyppighed, mens del 2 består af spørgsmål om smerte, funktion, behandling og forældres rygproblemer (se Figur 1). Billeder af de tre områder i ryggen præsenteres før prævalens- og

hyppighedsestimaterne, således at børnene får en ide om fx nakkens grænser, før de besvarer spørgsmålene. Spørgsmålene i YSQ blev taget fra eksisterende spørgeskemaer og videreudviklet til børn, mens den inkluderede smerteskala er en specielt udviklet til børn (Faces Pain Scale), som let kan tolke den (se Figur 2). Faces Pain Scale kan bruges i klinisk praksis til børn i aldersgruppen fra 6 –12 år, og en fuld version af den danske udgave findes på hjemmesiden refereret sidst i artiklen. Young Spine Questionnaire blev testet for forståelse i to pilot tests, hvor ca. 70 børn på 4. klassetrin udfyldte spørgeskemaet med efterfølgende interviews. Testfasen

resulterede i mange løbende rettelser af tegninger og spørgsmålsformuleringer, hvorefter børnene udfyldte spørgeskemaerne igen. De vigtigste ændringer skal nævnes her. For det første havde børnene problemer med at forstå tegningernes grænser for de forskellige rygområder. Mange kunne ikke bestemme overgangen mellem midt- og lænderyggen, og ofte blev trivielle fald på bagdelen tolket som rygsmerter. Figur 3 viser hvordan ryggens grænser ændrede sig, som projektet skred frem.

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13

25


aktuelt start

slu t

Figur 3. Udvikling af rygområdernes grænser fra start til slut

For det andet blev mange spørgsmål omformuleret til et klarere, enklere og mere ligefremt sprog. For eksempel var spørgsmål 5a formuleret således: »Har din mor ondt i ryggen?« med svarkategorierne: »Ofte, Sjældent, Aldrig«. Et typisk respons ved det efterfølgende interview kunne være: »Hvem af dem skal jeg svare for?« eller »Jeg tror nok, hun har haft ondt, men ikke i denne uge. Jeg er ikke sikker på, hvor eller hvornår du mener?«. Resultatet var, at spørgsmålet enten ikke blev besvaret, eller også blev krydset sat tilfældigt. Det endelige spørgsmål blev formuleret mere ligefremt og enkelt: »Har din mor (hende, du

26

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

bor ved) nogensinde ondt i ryg eller nakke?« med svarkategorierne: »Ja, Nej«, efterfulgt af tilsvarende spørgsmål for far. Med udviklingen af YSQ har vi taget hul på kortlægningen af børn og unges rygproblemer. YSQ er designet til at måle prævalens, hyppighed og smerte af ryggens hovedområder

samt funktionsbegrænsninger, behandling og forældres rygproblemer. Det er nemt at bruge og forstås godt af børn i alderen 9–12 år. På basis af vores resultater konkluderer vi, at skemaet har en acceptabel kvalitet til klinisk og forskningsmæssig brug.

Spørgeskemaerne

(Faces Pain Scale og YSQ) kan findes i fulde versioner på: www.spoergeskemaer.dk/spoergeskemaer-om-smerter-hos-boern www.spoergeskemaer.dk/young-spine-questionnaire

2 0 13


Digitalisér din klinik med FireCR! Opgradering af begge vores klinikker fra analog film system til en digital CR aflæser, har gjort vores daglige arbejde meget nemmere. Funktionaliteten og billedkvaliteten af FireCR systemet er virkelig god. Michael Demant – Demant Kiropraktik

fra DKK

119.000,-

Bestil demo på

89 93 46 21

youtube.com/3DISCimaging

• Høj billedkvalitet • Hurtig diagnosticering • Kompakt system • Placering på væg eller bord

www.promedico.dk

K i r o p r a k t o r e n

/

a p r i l

2 0 13

27

www.3DISCimaging.com


medlemsportræt

Kiropraktor i stort klinikfællesskab:

»Jeg er blevet bevidst om, hvad jeg selv mestrer, og hvad de andre er bedre til« Malene Duedahls klinik bor dør om dør med næsten 20 andre behandlere i Kroppens hus, som netop er kåret som årets klinik for sit fremsynede arbejde med tværfaglighed, trivsel og kvalitet. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Navn: Malene Duedahl Alder: 40 Beskæftigelse: Ejer Kiropraktisk Klinik i Kroppens hus, Sorø Uddannelse: Uddannet cand. manu. fra Syddansk Universitet i 2002. Turnusuddannelse hos Kiropraktorerne i Sorø ved Carsten Nøddeskou. Privat: Bor i Korsør, hvor hun bor med sin mand og søn Magnus. I fritiden sejler hun tursejlads og kapsejlads.

28

Som 13-årig var Malene Duedahl i behandling hos kiropraktor Carsten Nøddeskou i hjembyen Sorø. Det gjorde så stort et indtryk, at det blev udslagsgivende, da hun skulle vælge uddannelse og fandt den dengang nye kiropraktoruddannelse i Odense spændende. – Kiropraktik er for mig et fantastisk »værktøj« at arbejde med, og det er en stor tilfredsstillelse at se resultatet. Det er jo egentlig så lidt, der skal til for at gøre en stor forskel, fortæller hun. Som færdig cand.manu. kom hun i turnus og blev senere ansat i Carsten Nøddeskous klinik. Her fik hun grundlagt sin interesse for behandling af ekstremiteter, dynamisk fodanalyse og fremstilling af indlæg: – Jeg synes, at fodrelaterede problemer og deres påvirkning af det øvrige bevægeapparat er utrolig vigtig og måske ikke helt får den opmærksomhed, de kræver. Jeg finder, at en del af mine patienter har behov for indlæg og lægger også stor vægt på grundig instruktion og opfølgning, fortæller hun.

K i r o p r a k t o r e n

/

a p r i l

2 0 13

Kroppens hus I 2008 åbnede hun egen klinik i Sorøs store, tværfaglige klinikfællesskab Kroppens hus. Behandlerstaben i huset består af fysioterapeuter, kiropraktorer og massører samt en osteopat, zoneterapeut, diætist, coach og fodterapeut. Huset rummer også wellness- og fitnessafdeling. – Vi deler alt undtagen mit røntgenrum og behandlerrum, fortæller Malene Duedahl Houkjær, og fortsætter: – Vi samarbejder på kryds og tværs. Der er flest fysioterapeuter, så det er nok dem, jeg samarbejder mest med. Husets erfarne osteopat har efteruddannelse i kranial osteopati og osteopatisk behandling af de indre organer og har også specialiseret sig i stemme- og halsproblemer og synkebesvær. Hendes behandlingsteknikker har en helt anden biomekanisk tilgang, der dækker områder, jeg ikke når.

Kiropraktor blandt mange Ind til for nyligt var Malene Duedahl ene kiropraktor i huset. Nu har hun ansat Tina Gotfred-Iversen, som

supplerer klinikken med sit ultralydsspeciale: – Jeg har aldrig følt mig alene, men det er dejligt med frisk ny viden og mulighed for kiropraktorfaglig sparring, fortæller hun. Om det at være kiropraktor i et stort, tværfagligt fællesskab fortæller hun: – Det er givende at få indsigt i de forskellige tilgange til løsning af problemer. Det gør mig bedre til at råde og vejlede om behandlingsmuligheder også uden for mit speciale. Jeg er blevet bevidst om, hvad jeg selv mestrer, og hvad de andre er bedre til. Jeg tænker tit på en udtalelse, kiropraktor Frank Ferdinandsen kom med på DKF Forum: »Jeg skal ikke være ’jack of all trades and master of non’«.

Konferencer og fast undervisning En del af samarbejdet i Kroppens hus er organiseret omkring en skemalagt, ugentlig tværfaglig konference. Alle forsøger at være til stede, så der deltager typisk mellem 10 og 15 behandlere, som orienterer hin-


Malene Duedahl (t.h.) med sin assistent Tina Gotfred-Iversen: »Billedet af B.J. Palmer har jeg fået af Torben Witt, hvis klinik jeg overtog i 2008. Han syntes, jeg skulle have det med mig for i alt det nye ikke at glemme den kiropraktiske ånd, filosofi og ’spirit’. Jeg har hængt det over vores digitale røntgenanlæg, så det nye og det gamle ikke er langt fra hinanden. På pladen under billedet står: B.J. Palmer. The founder of Palmer College of Chiropractic and developer of modern Philosophy, Science and Art og Chiropractic..1881-1961.«

anden om henviste patienter, men især har fokus på »tunge patienter«: – Ofte kan det være patienter, hvor der er tvivl om arbejdsdiagnosen eller manglende respons på behandling. Som kiropraktorer er det nok karakteristisk, at vi byder ind med billeddiagnostiske resultater og i forhold til fysioterapeuterne er mere differentialdiagnostisk orienterede, hvor de tænker meget i respons på behandling – især i forhold til prolapsproblematikker, uddyber Malene Duedahl. Hver anden fredag mødes alle til et par timers undervisning. Alle kan komme med forslag til emner. Prolapser, protrosion/ McKeenzie-respons, forskellige former for rodtryk, det regionale forløbsprogram, Trex, Mulligan, gynækologisk obstetrik, kinesiotaping og ultralyd er blot nogle af emnerne, der har været på programmet. Den faste undervisning gør det muligt at følge med i de andres fag, for den kan fx bestå i, at en formidler ny viden fra et kursus, han eller hun har deltaget i. Faste, sociale arrangementer holder sammen på fællesskabet: – Der lægges meget stor vægt på et rigtigt godt socialt samvær – også privat. Vi holder flere årlige sammenkomster for alle – fx nytårsbanket. Derfor kender vi hinanden rigtigt godt, fortæller hun.

Husets eget forløbsprogram Det er Malene Duedahls og husets ønske at udbygge samarbejdet med læger. Blandt andet derfor har de udviklet deres eget »forløbsprogram« for lænderygpatienter: – Vores »forløbsprogram« følger retningslinjerne i det regionale. Vi ønsker med vores program at sikre den bedst mulige håndtering af vores rygpatienter gennem fælles forståelse for, hvordan de skal håndteres. Vi vil sikre den bedste tværfaglige behandling, og at egen læge kan vide sig sikker på, at patienter fra Kroppens hus har været igennem al behandling som foreskrevet i det regionale forløbsprogram, hvis de kommer fra os, forklarer hun, og supplerer: – Vi har inviteret de praktiserende læger og en rygkirurg fra Køge til et møde for at styrke vores samarbejde tværsektorielt. På denne måde får vi alle også mere viden om hinandens fagområder. Ledelsen i Kroppens Hus, fysioterapeut Susanne Knudsen, har også taget initiativ til forhandlinger med kommunens andre sundhedsaktører om et stort, fælles sundhedshus i Sorø.

fysioterapeuter havde indstillet klinikken til prisen, som er en anerkendelse af behandlernes tværfaglige indsats og faglige kompetencer samt husets visionære ledelse og arbejde med medarbejdertrivsel, kvalitet og nye ideer. – Jeg vil beskrive Kroppens Hus som en »legeplads« for såvel patienter som behandlere. Vi har et godt sammenhold og en stor arbejdsglæde, som har en direkte afsmitning på vores patienter, der uden tvivl oplever stærk professionalisme, kvalitet, nærvær og en positiv omgangstone. Vi satser på faglig og personlig udvikling og forener socialt fællesskab med et aktivt og meget seriøst arbejdsliv. Det er lykkedes os at se, at vi ikke hver især sidder med de vise sten, men at vi i fællesskab kommer meget tættere på dem, fortæller Malene Duedahl. Til kolleger, der overvejer at indgå i store klinikfællesskaber, har hun dette råd: – Der er intet at tabe, men rigtigt meget at vinde såvel fagligt som socialt. Men frem for alt er det til stor gavn for patienterne at blive behandlet efter en tværfaglig, tæt koordineret indsats under samme tag.

Årets klinik Kroppens Hus er netop blevet kåret som årets klinik af Sammenslutningen af praktiserende fysioterapeuter. En af husets

K i r o p r a k t o r e n

/

a p r i l

2 0 13

29


perspektivet

er i klummen ytrer forskellige specialister H sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin hilser samarbejde velkommen Niels Jensen alment praktiserende læge, næstformand for Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin (DSMM)

Der er i disse år meget fokus på tværfaglighed og sammenhængende patientforløb. Det gælder selvfølgelig også i primærsektoren, hvor et stort flertal af patienter med bevægeapparatslidelser behandles, og hvor ofte flere behandlergrupper er involveret i diagnostik, terapi og rehabilitering. Det drejer sig typisk om læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, laboratorier, billeddiagnostiske afdelinger, kommunale genoptræningstilbud m.m. Der er taget lokale initiativer til fremme af en multidisciplinær patienttilgang. I flere regioner er der således enten under forberedelse eller allerede etableret forløbsprogrammer for patienter med rygproblemer, hvor netop samarbejdet mellem almen praksis, fysioterapeuter og kiropraktorer er vægtet meget højt – blandt andet gennem gensidig elektronisk dialog om patienterne.

Heldigvis er der også stigende evidens for effekten af manuel behandling og øvelsesterapi. Ikke mindst på baggrund af kiropraktorers videnskabelige arbejder Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin (DSMM) ser meget positivt på denne tilnærmelse fagene imellem. DSMM er det lægevidenskabelige selskab, som varetager uddannelse og efteruddannelse af læger i muskuloskeletal medicin, dvs. groft taget de ikkekirurgiske og de ikke-inflammatoriske lidelser i bevægeapparatet. I Danmark er muskuloskeletal medicin som fagområde placeret som en yderligere kvalifikation hos læger uddannet i et af de historisk etablerede specialer, som beskæftiger sig med udredning og behandling af lidelser i bevægeapparatet, typisk altså almen medicin (langt de fleste), reumatologi, arbejdsmedicin, neurologi m.m.

30

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13

Der er i Danmark en lang tradition for, at patienterne især henvender sig til deres egen læge med helbredsproblemer. En alment praktiserende læge med en supplerende uddannelse i muskuloskeletal medicin (minimum 250 timers superviseret praktik + selvstudium) har et meget bredt spektrum af medicinske og manuelle færdigheder. Patienten kan i et sådant regi oftest færdigbehandles i almen praksis. I øjeblikket har vi cirka 80 sådanne »diplomlæger« spredt ud over landet. DSMM’s øvrige 600 medlemmer varetager oftest den diagnostiske afklaring af patienten, men vil i større eller mindre omfang hyppigt involvere relevante samarbejdspartnere i behandlingsforløb og rehabilitering, oftest fysioterapeuter, men i stigende omfang også kiropraktorer. Den nødvendige farmakologiske behandling og den psykosociale intervention ligger implicit i den almenmedicinske konsultation, når indikationen herfor er til stede. Arbejdet i almen praksis har allerede i mange år været baseret på en bio-psykosocial problemtilgang. Der er klar evidens for behandlingseffekten på bevægeapparatslidelser af psykosocial intervention, der som nævnt er en kerneydelse i almen praksis. Heldigvis er der også stigende evidens for effekten af manuel behandling og øvelsesterapi – ikke mindst på baggrund af kiropraktorers videnskabelige arbejder. Samlet set er det derfor DSMM’s opfattelse, at den muskuloskeletale medicin ligger perfekt placeret i den primære sundhedstjeneste med mulighed for tidlig intervention, hvad enten patienten nu vælger at søge hjælp hos kiropraktor, fysioterapeut eller egen læge – og i langt de fleste tilfælde med fuld færdigbehandling til følge. Vi har behov for en multidisciplinær tilgang stillet overfor komplicerede sygehistorier, men de mere simple problemer løses selvfølgelig helt tilfredsstillende hos den enkelte behandler. Krydsfeltet mellem læger, fysioterapeuter og kiropraktorer kan ikke beskrives i helt generelle termer, da lokale initiativer har rykket grænserne markant. Helt generelt hilser DSMM alle disse initiativer med nye og mere intensive samarbejdsformer til gavn for patienterne og formentlig også samfundsøkonomien meget velkommen.


den selskabelige side

Årsmøde i DIMS og FIF

Af Thomas Skytthe Jakobsen Kiropraktor Thomas Skytthe Jakobsen, medlem af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) og aktiv i selskabets idrætsfokusgruppe.

426 læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og andre med interesse for idrætsskader deltog i årsmøde i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) og Fagforum for IdrætsFysioterapi (FIF) i Kolding i slutningen af januar. Årsmødets tema var »From Research to Clinical Practice« og blev åbnet af professor Malachy McHugh med oplægget Sports injuries – An unavoidable event. Emnerne dækkede et bredt spektrum. Nedenstående er et udpluk af nogle af de spændende temaer: • Smerter i hofter ved Prof. Michael B. Millis og ass. prof. Per Hölmich. • Diagnosticering og behandling af smerter i bækken ved prof. Lieven Dannels og Tom Petersen fra Københavns Rygcenter. • Evidensbaserede guidelines for ankelforstuvninger ved ass. prof. Gino M. Kerkhoffs. • To stretch or not to stretch – Fleksibilitet og effekten for performance og forebyggelse af skader ved prof. Malachy McHugh og fysioterapeut og ph.d. Carl Askling efterfulgt af praktiske betragtninger fra Den Kongelige Danske Ballet ved ortopædkirurg Henrik Aagaard og fysioterapeut Charlotte AnkerPetersen. • Gennemgang af de nyeste tanker omkring

akillessene-ruptur og tendinopathy. Kritisk indgangsvinkel til screening test ud fra en evidensbaseret vinkel ved prof. Malachy McHugh. Oplæg om The Burn-out athlete ved prof. Peter Hassmén om psykologiske aspekter ved overtræningssyndrom. Patellafemoralt smertesyndrom ved prof. Jenny McConnell, overlæge Christoffer Brushøj, læge Christian Barton og fysioterapeut Michael S. Rathleff. Førstnævnte lagde vægt på den infrapatella fedt pude, svær smertesensitiv struktur, (specielt efter athroscopy). Bruskskader ved Martin Lind, Michael Krogsgaard og Henning Langberg. Skulderimpingementsyndrom og ustabilitet af scapula, hvor især prof. Ann Cools var en kompetent og interessant oplægsholder, som kommer til Danmark igen til et NIKKB-kursus. Løbeteknikker ved prof. Reed Ferber, hvor han gav udtryk for, at der var brug for mere evidens, inden man kom med konkrete anbefalinger. Prof. Lis Adamsen kom med et særdeles interessant oplæg om træning og cancer med afsæt i Guidelines for cancer survivors – American College of Sportsmedicine. Professor, kiropraktor Jan Hartvigsen holdt et flot oplæg med titlen »Nedfald i forskning fra

NIKKB« efterfulgt af kiropraktor Ellen Årtun, der præsenterede sit ph.d.-studie under forskningsprojektet »Space«. Jeg vil her fremhæve bl.a. åbningsoplægget, som rejste spørgsmålet: Sportsskader kan ikke undgås, hvordan skal man så forholde sig til det, i forhold til at der er gængs konsensus om, at motion er sundt. I gennemgangen af de nyeste tanker inden for diagnosticering og behandling af skulderproblematikker samt patellofemorale smerter, var det værd at notere sig, at der ikke var fuld konsensus blandt professorerne om, hvordan man behandler og forebygger bruskskader. Budskabet i oplægget om træning og cancer var, at man ikke skal undgå aktivitet, men inaktivitet. Jeg tager også med mig hjem, at der savnes evidens inden for strækøvelser, løbestil og funktionstest, hvilket medfører, at man skal være kritisk ved rådgivning om disse områder. Som ved tidligere årsmøder blev undertegnede svært inspireret af foredragene, debatterne og vidensudvekslingen i krogene på tværs af fag og vil mene, at årsmødet levede op til sin titel ’fra forskning til klinik’. Vil varmt anbefale fremtidige årsmøder.

www.dskkb.dk

K i ro p r a k t oren

/

a p r i l

2 0 13

31


markedspladsen

Ny litteratur

Sådan får du opslag på Markedspladsen: Medlemmer kan gratis indrykke opslag på markedspladsen. Tekst på max. 80 ord mailes til: dkf@danskkiropraktorforening.dk. Næste deadline er: 24.maj 2013. Opslag kan medlemmer selv lægge på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.

Obstetrik – en grundbog er en helt ny lærebog i faget obstetrik Den afløser den tidligere lærebog Obstetrik. Tekstens grundlag er dels målbeskrivelser fra de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter, dels Sandbjerg guidelines og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Hensigten har været at skabe en indlæringsvenlig og tidssvarende lærebog, der modsvarer et ønske om en afgrænset, men dækkende lærebog på dansk. Blodprøver, 2. udgave

Turnusassistent søges til Stengadeklinikken Aalborg Vi søger fra medio 2013 en turnusassistent til at indgå i et team med 3 kiropraktorer og en fysioterapeut. Klinikken er godt besøgt, velrenommeret og placeret i Aalborg centrum. Du vil overtage en eksisterende stilling og med det samme få »dine egne« patienter. Du er velkommen til at kigge op, se klinikken og få en snak med os – også selvom du er usikker på, om du vil flytte »helt« til Aalborg. Det kan være du forelsker dig i vores behandlingsfilosofi :) Bedste hilsner Jacob Villefrance og Mike Feiner – tlf: 98134606 E-mail: kirostengade@gmail.com • www.stengadeklinikken.dk

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/opslag

DKF ÅRSMØDE 2013

Fredag 8. nov. og lørdag 9. nov. Hold begge hele dage patientfri – og mød dine kolleger til faglige input, politiske diskussioner og fest. Sted: Rebild Bakker på Hotel Comwell.

Selvbetjening på DKF Forum

På DKF Forum under 'Min side' kan du opdatere medlemsdata om klinikken, ansættelser, uddannelser, mailadresser, hvor du ønsker at modtage post m.m.

32

K i r o p r a k t o r e n

/

a p r i l

2 0 13

• Peter Fahmy, Troels Bygum Knudsen, Munksgaard Opdateret udgave, der er revideret i forhold til nye eller ikke længere anvendte blodprøver. Beskriver, i et klart og direkte sprog, anvendelse, baggrund og tolkning af de almindeligste anvendte blodprøver. Bogens hovedvægt er lagt på de klinisk relevante oplysninger. Kognitiv terapi – Nyeste udvikling

• Arendt og Rosenberg (red.), Hans Reitzels forlag Bogen giver såvel en teoretisk forståelse af de enkelte lidelser som praktiske kliniske anvisninger på vurdering og behandling. Skemaer til klinisk brug til alle kapitler kan downloades fra forlagets hjemmeside. Bogen indeholder fx kognitiv terapi ved misbrug, affektive lidelser, angsttilstande, spiseforstyrrelser, ADHD, ludomani, arbejdsrelateret stress og kapitler om mindfulness, ACT, positiv psykologi, »compassion focused therapy« og neuropsykologi. Dr. Zukaroffs testamente

• Peter Lund Madsen, Gyldendal Dr. Zukaroffs testamente giver en grundlæggende introduktion til den moderne hjerneforskning. Når man har læst denne bog, så ved man det meste af det, man som privatperson bør vide om menneskehjernen. Ved man det, så er der pludselig rigtig mange ting, der falder på plads.Bogen er lige ud ad landevejen og umiddelbart ret nem at forstå. Men man skal ikke lade sig narre. Der står en hel del mellem linjerne.


Biofreeze

smertelindring for aktive ® i-effektiv alle aldre

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.biofreeze.dk

CE-mærket Medical Device

Forhør dig ved din kiropraktor, hvor gratis prøve og brochure vil kunne udleveres, eller ring 8654 0058

G Y R S T

FUSION SE

R INT

PE

TE

OV

RG

IDE

Å OP

S YR

k T. d

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE

BUGLEJE

SIDELEJE

RYGLEJE

BØRN

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST

www.petergyrst.dk EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved

TOGGLE


®

Storz Medical DUOLITH SD1 »ultra« Innovativ Chokbølgeterapi Kombineret Chokbølge med alt i ét apparat Stor Touchskærm Radierende enhed – RSW Fokuserende enhed – FSW Ultralydsscanner m. color/power doppler

www.fitpartner.dk

www.storzmedical.com

www.chokbølgeklinik.dk


SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Din kontaktperson i Willis er Susanne Hansen, tlf. 88 13 96 13, sus@willis.dk. Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.


Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv.1363 København K.

Læs om, at DKF har været på Christiansborg sammen med de andre praksisorganisationer og få indblik i, hvad politikere og forskere mener, der skal gøres ved muskelskeletlidelsernes epidemiske udvikling – her i dette nummer af KIROPRAKTOREN.

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

ID-nr. 42726


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.