MIN BABY #9

Page 20

Jeg ammer hende fuldt, og hun vejer omkring 7 kg. Når hun er vågen, spiser hun hver gang, men hun siger ikke rigtig selv til, det er mere mig, der mener, at der nu er gået lang tid siden sidst. Jeg har tænkt på, om det er varmen, om hun keder sig eller om hun bliver overstimuleret, fordi vi sidder meget med hende, når hun (endelig) er vågen? Eller nogen børn har måske bare et stort sovehjerte? SVAR

Det var dog dejligt. Tænk at have et barn, der sover hele natten igennem. Mange vil misunde dig. Børn (også spædbørn) er forskellige. Nogle sover 10 timer andre 22 timer i døgnet. Begge dele er normalt. For mig at se er hendes sovemønster flot. Hun lyder ganske normal.

Om 7 kg er en fin vægt, afhænger af hendes fødselsvægt. Hun er 3 måneder. Til nu har hun skullet tage ca. 150-300 gram på pr. uge. Når hun er 6 måneder, skal hendes fødselsvægt være fordoblet, og 1 år gammel 3-doblet fødselsvægten. Så nyd jeres datter. Hun nyder jer og har ikke behov for andet.

Børn (også spædbørn) er forskellige. Nogle sover 10 timer andre 22 timer i døgnet. Begge dele er normalt.

Hendes madbehov er 5-6 måltider i døgnet. De kan fint fordele sig, som du beskriver. Nogle gange kan hun ønske mad med 1-2 timer imellem, andre gange kan der gå 5-6 timer. Specielt hvis hun har været ud i den friske luft, sover for åbent vindue eller lige er badet og puslet, kan det få hende til at sove længe.

PIGE PÅ 2 ÅR VIL IKKE SOVE I EGEN SENG Vi har en datter på 2½ år, som ikke vil sove i sin egen seng. Hun vil de fleste dage godt puttes i sin egen seng, men efter nogle timer vågner hun og vil ligge hos sin mor. Hun vil helst kunne mærke sin mor hele natten, og dette gør sig også gældende i løbet af dagen.

Hun er meget mor-afhængig og vil helst ikke hjælpes ret meget af far. Hun er eller en fremmelig og meget selvstændig dame, hvilket ikke gør tingene ret meget nemmere. Hvordan kommer vi videre? Især far synes, det er en stor belasting, at hun ikke kan sove hele natten i sin egen seng. FORTSÆTTES


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.