MIN BABY #7

Page 26

PERSONLIGE SUTTER MED DIT BARNS

NAVN

I mange år har man forsøgt at holde styr på børnenes sutter ved at skrive barnets navn på dem eller påklæbe et navneskilt. Men desværre holder ingen af delene til at blive kogt, og efter et par kogninger er tuschen falmet eller skiltet faldet af. På Navnesutten.dk får man sit barns navn indgraveret, og ud over at det ser flot og personligt ud, holder det også kogning efter kogning. Den personlige navnesut er smart at have i institutionen, hvor sutterne ofte havner på gulvet og ikke altid finder tilbage til den rette ejermands mund. Nu kan pædagoger og forældre se barnets navn på sutten, og udover det daglige sutkaos mindsker Navnesutten også risikoen for, at børnene får hinandens sutter med dertilhørende bakterier i munden. Navnesutten sætter også en stopper for forsvindende sutter, da det er nemt at genkende børnenes sutter. “Når jeg hentede min søn Frederik i vuggestuen, var det oftere reglen end undtagelsen, at hans sut var forsvundet, og en andens sut var havnet i hans mund”, fortæller indehaver Pia Callesen fra Navnesutten.dk.

“Derfor gik jeg på udkig efter en sut med navn. Men i alle butikker var svaret det samme, at jeg skulle købe en tusch og skrive navnet på sutten. Derfor besluttede jeg mig for, at det for alle forældre skulle være muligt at købe en kvalitetssut med deres barns navn indgraveret, så det ud over at se flot ud også holder til kogning”. “Det viste sig, at sutte-problematikken var et større problem i hverdagen, end jeg havde regnet med. Næsten hver dag bliver jeg kontaktet af forældre og pædagoger, der roser opfindelsen. De siger, at Navnesutten har gjort deres hverdag nemmere, hvilket gør mig utrolig glad”, fortæller Pia Callesen. Hvad der først var ment som en bibeskæftigelse, blev efter et par måneder en levevej, og knap 1 år efter åbningen af Navnesutten.dk, startede Pia Callesen salg af Navnesutter i USA. “Da vores familie i USA hørte om Navnesutten, spurgte de mig med det samme, om amerikanerne ikke også skulle kunne drage fordel af min opfindelse. Sutkaos, suttebytteri og forsvindende sutter er også et velkendt problem i USA, og på trods af landets ry for at være et af de mest innovative i verden, var der endnu ingen, der havde opfundet en navnesut”.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.