Page 12

Jeg vil ikke sige jeg har en farvorit, men den første er bare noget særligt. Men igen, det er begge mine unger jo.

Æ Jeg har hørt det før, og jeg synes bestemt, det giver meget god mening. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg som den førstefødte i vores søskendeflok havde det bedre end de andre.

Æ Jeg er vist lidt omvendt. Jeg føler mig tættest på ham, der ligner sin far. Ham forstår jeg, og jeg ved næsten altid, hvordan han har det, og hvad han har brug for.

Jeg selv er dog meget tættere knyttet til min den yngste, men det er af andre årsager.

Ham, der ligner mig selv, har jeg lidt sværere ved at håndtere. Hans temperament kolliderer med mit eget, og jeg har svært ved at være så tålmodig, indfølende og forstående, som jeg føler, jeg kan være med den anden.

Æ Her er det den anden. Min første har altid været meget kropslig aktiv, kravlede væk fra os som spæd, ville ikke sidde på skødet, havde ikke tid til at ligge osv. Sådan er han stadigvæk. Han vil helst falde i søvn alene og sætter sig ved siden af os i sofaen. Den lille har altid været en puttefis, elskede at sidde på skødet som lille og elsker det stadig, kravler selv op til os i sofaen, putter om morgenen i sengen og krammer og kysser. Går ikke fra os, når vi er ude at handle, og kigger sig altid tilbage. Det har nr. 1 aldrig gjort. Så her er det omvendt, og mit bånd/følelse af tilknytning kan ikke undgås at følge med den kropslige kontakt, som nr. 2 søger mere end nr. 1. Men vi prøver alligevel at give nr. 1 masser af kontakt bare på hans måde.

Æ Jeg har det også sådan med den ældste og nr. 2, men til gengæld føler jeg mig lige så tæt med nr. 3, som jeg gør med nr. 1. Den mellemste er så den mest kælne og er egentlig den, der får flest kys og kram. Selvfølgelig er kærligheden lige stor til dem alle 3. Jeg kan bare ikke se mig selv i nr. 2. Heldigvis har far det stik modsat. Den midterste går lige i hjertet på ham, og de har noget særligt sammen.

Æ Her er det nr 1, som Jeg har et helt specielt bånd med. Jeg elsker begge mine fantastiske drenge lige meget, misforstå mig ikke. Men vi mistede vores førstefødte, kort efter han kom til verden ved akut kejsersnit. Han blev født 13 uger for tidligt. Men da min søn (nr. 1) kom til verden lidt over 1 år senere, var det virkeligt et ønskebarn, vi fik os. Vi havde endeligt et levende barn hos os. Skæbnen ville det så sådan, at vores søn fik konstateret cancer i ugen op til sin 1 års fødselsdag. Det blev til 14 måneders kamp mod kræften. Min seje knægt vandt heldigvis den lange og seje kamp (hans odds var under 25% chance for overlevelse). Jeg må indrømme, at jeg er meget tæt med ham. Han er virkelig min lille solstråle. Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg i en periode ikke vidste, om han ville overleve. Siden har vi fået endnu en fantastisk dreng, som er Danmarks gladeste dreng. Han kan smelte mit hjerte med et enkelt blik. Jeg vil ikke sige, jeg har en farvorit, men den første er bare noget særligt. Men igen, det er begge mine unger jo.

MIN BABY #7  

7. udgave af magasinet MIN BABY med alt om det bedste vi har.

MIN BABY #7  

7. udgave af magasinet MIN BABY med alt om det bedste vi har.

Advertisement