MIN BABY #6

Page 32

Barnet beroliges ved den tætte kropskontakt, når den bæres rundt. Der kan slyngen/selen som sagt virke aflastende for forældrenes ryg. Barnet er dog hurtig til at lære at falde i søvn, når det vugges til hvile i armen eller selen. Det er en dårlig idé. Lærer barnet kun at falde i søvn på denne måde, kan den ikke finde ud af at sove, når den ligges til ro i sin egen seng. Heller ikke selv om barnet lægges, så snart det sover. Børn, der vugges i søvn, vågner let, når den rytmiske bevægelse ophører. Det vil sige, at I kan risikere at skulle gå rundt med barnet i op til måske 1-2 års alderen for at vugge den til ro. Derfor bør slynge/sele efter min mening kun bruges til aflastning, beroligelse o.l.

Hvilken dyne og pude er bedst til spædbørn? Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er bedst at købe en babydyne med gåsedun, andedun eller bare en fiberdyne. Hvad siger I?

Man må heller ikke bruge pude til spædbørn vel? Jeg fik at vide, at det mest var for pyntens skyld, hvis man havde en pude, men at de små babypuder med syet “ramme” godt kan bruges. Men hvad må man og må man ikke? Håber på lidt hjælp. SVAR Babyer skal ikke sove på hovedpude. Hverken flade, med kant eller andre typer. De skal ligge fladt med hovedet. Du kan lægge en stofble foldet som trekant under hovedet til at opsamle gylp og lignende. Med hensyn til dyne, så er den ene lige så god som den anden. Er der allergi, astma, høfeber eller lignende i familien, vil jeg bortvælge alle former for dun og tage en fiberdyne, altså kunststof. Er det ikke tilfældet, så er det mest afgørende, hvor meget du vil bruge af penge på dynen. En dyne af edderdun er den dyreste og letteste. Barnet holder varmen lige godt, om det er andedun, gåsedun eller anden slags dun. Jo dyrere dynen er, jo renere og lettere dun. Så vælg, hvad du bedst kan lide at føle og røre ved. Hvad du vælger, kan din baby sikkert også godt lide.

Babyer skal ikke sove på hovedpude. Hverken flade, med kant eller andre typer. De skal ligge fladt med hovedet.

FORTSÆTTES


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.