Den sidste, som er nr. 5, fik jeg, da jeg blev 39, og ja vi ELSKER hende over alt på jorden, men det ER hårdt. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 23 længere. Mit overskud skal jeg lede efter, og jeg er glad for, at jeg har så fantastisk en mand, der bare er der 100% for alle vores børn.
Jeg er opvokset i Vestjylland, hvor mange af dem, jeg har gået i skole med, fik børn meget tidligt. Men de havde så både bil, hus og uddannelse. Jeg flyttede så bare til København og tog en lidt længere uddannelse, så jeg boede jo kun på et værelse og havde ikke de rammer, som var nødvendige, og heller ikke kæresten og roen :)
Så jeg vil sige, at livet som mor på nu 40 til en på knap 2 år er hårdt men skønt. Jeg ville ikke undvære det for noget, men jeg kan godt mærke, at overskudet ikke er der på samme måde som med de andre.
Det vigtigste er vel, at man er på et stadie i sit liv, hvor man føler, man er moden og parat nok? Nogen er på det stadie meget tidligt og andre (som mig) lidt senere.
BABYTILMAJ
LOMOKI
HÅRDT AT VÆRE GRAVID OG STUDERE
MÅTTE GODT VÆRE KOMMET LIDT FØR
Jeg var studerende og 26 år, da jeg blev planlagt gravid. Men jeg syntes, at det var meget hårdt at være studerende samtidig. Jeg måtte sygemeldes i graviditeten grundet kvalme og opkast, og efter fødslen skulle jeg op til eksamen et par måneder senere, da hun kom, så jeg ikke kunne komme til eksamen.
Jeg var 31 med den første, og hun måtte godt være kommet lidt før. Jeg droppede p-pillerne, da jeg var 25, og ventede så 5 år på en positiv test. Mit ægteskab med hendes far holdt ikke, og måske vi var gået fra hinanden tidligere, hvis hun var kommet tidligere umuligt at sige.
Ydermere kunne jeg ikke gennemføre den efterfølgende praktik, da vores datter konstant i flere måneder blev syg, hvilket kostede mig et halvt år ekstra studietid.
Jeg har fået 2 mere som 41- og 42-årig, og det er i det sene, synes jeg. Men jeg skulle jo lige finde sammen med deres far først ;-) Min mor fik mig som 18-årig og har altid anbefalet os piger at vente noget længere. Min far var 21, og de er stadig sammen og har det godt. Min mor fik sig en uddannelse, da hun var midt/ sidst i 20’erne, så det kan lade sig gøre, når der er støtte i baglandet (dvs. min far).
Jeg tror nok, jeg havde ventet, til min studietid var ovre, hvis tiden kunne ændres. Det er i hvert fald det, jeg vil råde andre til. Nr. 2 fødte jeg som 30-årig og sidder her med 3 uger til termin med nr. 3 som 33-årig. Mht. teenagepiger, der bliver gravide, det ved jeg ikke. Det har i mine øjne meget store konsekvenser for den unge. KIKKI
INDIVIDUELT HVORNÅR MAN ER KLAR Jeg var 29 år, og synes, at det var en meget god alder. Men havde jeg selv kunne bestemme, så synes jeg, at jeg var klar, da jeg var 25-26 år. Jeg vil lige understrege, at jeg ikke synes, der er noget forkert i at være en ung forælder. Jeg tror, det er meget individuelt, hvornår man er parat til det.
Skulle min 14-årige komme om et års tid og være gravid, så ville jeg blive ked af det og håbe, hun vælger en abort. Mest fordi det vil præge hele hendes ungdom og gøre en del ting mere besværlige. Insisterer hun på at få barnet, ja så må vi finde ud af det. Jeg håber så, at hendes far og jeg kan enes om, hvor og hvordan osv. Men mest af alt håber jeg altså, at hun sørger for at beskytte sig mod både diverse sygdomme og graviditet, når hun engang bliver sexuelt aktiv. LEAN
VAR KLAR SOM 19-ÅRIG Jeg var 19 med den første, og personligt var jeg klar,