HVORNÅR HAR MIN DATTER BRUG FOR KONTAKT MED ANDRE BØRN? Min datter på 1 år skal nok ikke i vuggestue. Vi har kun brug for, at hun bliver passet fra ca. 9-12, og i Århus koster en vuggestueplads 3.000 kroner, så vi har taget imod et tilbud fra min svigermor om, at hun passer. Så vil jeg bare vide, hvornår et barn ca. har behov for at være sammen med andre børn? Vi går til rytmik og svømning en gang om ugen i en time. Hvornår er det ikke nok mere, og hvad kan vi gøre? Er det bedst, hun kommer i vuggestue? SVAR
SVAR
Når jeres datter skal indkøres i vuggestue, vil det vare en uges tid, hvor hun hver dag er der lidt længere tid ad gangen sammen med en eller få bestemte pædagoger, der er tilknyttet hendes gruppe og stue. Vuggestuens personale er uddannet og parate til at støtte jer og hende. De ved, hvordan I skal vejledes i indkøringsfasen. Hun er da ca. 1 år gammel, når hun begynder. I modsætning til nu, hvor hun kan vise angst for tab og for at miste, hvis I går fra hende i længere tid, er det 1-årige barn begyndt selv at vende sig bort fra forældrene og nysgerrigt møde verden omkring dem med åbenhed. Så I kan roligt vente til indkøringsfasen. Der er jeres datter moden til adskillelse.
Et barn begynder at være “udadvendt” omkring 1 års alderen. Jeres tiltag lyder helt fint. Der er måske også en legestue i Århus, hvor I kan komme. Når det er godt vejr, er der legepladser, hvor hun kan være sammen med andre. I børnehavealderen
“
I børnehavealderen som 3-årig vil det være godt for den videre socialisering at komme fast ud blandt andre børn, som netop i børnehave. Da skal hun måske også til at være storesøster. Så det er godt at have “nye interesser”.
som 3-årig vil det være godt for den videre socialisering at komme fast ud blandt andre børn
HVORDAN FORBEREDER VI VORES DATTER PÅ VUGGESTUE? Jeg har en datter på 9 måneder, der skal begynde i vuggestue om 3 måneder. Hun er ikke vant til at blive passet ude, men vi vil gerne forsøge på at forberede hende til at komme i vuggestue. Hvordan kan vi gøre det? Vi tænker selv på at få hende passet ude oftere, så hun vender sig til det. Er det en god idé? Begynde med en halv time, dernæst en time osv. Skal det være det samme sted f.eks. hos mine forældre hver gang? Lige nu er hun i den periode, hvor hun klynker, så snart hun ikke kan se os. Har det nogen betydning i forhold til pasningen?
Er der et behov nu, er det OK at prøve at lade hende blive passet af andre for også at få genopbygget jeres eget parforhold med tid for jer selv.
Lad da bedsteforældre og andre være sammen med jer og hende for gradvist at tage hende med, når I har sagt farvel, ind i andre rum, hvor hun ikke kan se og høre jer, og se om det går.
Eller lad dem overtage barnevognen, når I har sagt hej til hende for at mødes igen ved næste gadehjørne, så hun for korte stunder ikke har jer inden for øjenvidde. Det kan langsomt vænne hende til, at selv om I forsvinder, dukker I altid op igen. Har hun en alderssvarende seperationsangst, underbygget af at hun indtil nu ikke har set mange andre ansigter end hendes forældres, så vent til vuggestuen begynder. For alene hendes alder og modenhed kan være forskellen på succes.
VED MIN DATTER AT JEG ER HENDES MOR? Jeg har en datter på 6½ måned, og nu hvor de første indlæg er begyndt at komme om separationsangst i