MIN BABY #21

Page 56

Da denne nyhed blev offentliggjort, blev den modtaget med stor skepsis fra mange eksperter inden for udviklingspsykologi. Men i dag, efter gentagne undersøgelser af nyfødte i mange dele af verden, er vi mere sikre i vores sag. Nyfødte fra Amerika til Skandinavien og fra Israel til Nepal lader til at komme til verden med et trang og evne til at imitere og gentage andre menneskers adfærd.

Tre måneder gammel baby opdager et handlingsmønster - og forudsiger fremtiden: Lyset dæmpes, og tæppet går op. Tre måneder gamle Trina sidder veltilpas i sin stol, klar til at nyde showet. Hvilke film skal hun se på det store lærred? Selvom den næppe bliver indstillet til en Oscar, er den to

minutter lange film alligevel et hit hos Trina og andre tre måneder gamle babyer. Designet som den er med spædbørns sind i tanke, udfordrer Mysteriet om de forsvundne billeder, som vi kan kalde filmen, Trinas evne til at forudsige, hvad der skal ske fremover. Producenterne og instruktørerne er Marshall Haith og Naomi Wentworth og deres kolleger fra University of Denver, som i flere år har arbejdet med babyer som Trina. Plottet er det samme i alle deres film. Enkle mønstre (med firkanter, cirkler eller ansigter) dukker op på skærmen én af gangen og forsvinder igen. Det sker enten på den ene side af skærmen eller den anden, alt imens en computer registrerer, hvor på skærmen babyerne kigger. Udfordringen for babyerne er i alt sin enkelthed at fokusere på det sted på skærmen, hvor de forventer, at det næste billede vil dukke op. Objekterne dukker altid op på de samme steder i en given film (f.eks. højre og venstre side), men i nogle film er rækkefølgen ordnet efter et forudsige-


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.