Ros hende. Lad være med at kommentere hende og hele tiden opfordre hende til at give slip. Hun giver slip, Når HUN vil. Grænsen for at gå selvstændigt uden at holde ved noget eller nogen er 18 måneder i den normale udvikling. Da hun allerede har været der som 15 måneder gammel pige, så er hun jo langt forud for det. Sproget kommer også, når I holder op med at fokusere på hende og hendes kunnen. Lige i øjeblikket bruger hun sin energi på at koncentrere sig om at opfylde hendes forældres ønske om at gå selv. Hun kan ikke koncentrere sig på flere ting ad gangen. Enten sprog eller motorik. Når det ene udvikles, står det andet lidt i stampe. Jo mere I lader hende være i fred, jo før sker udviklingen af begge dele. I kan at lægge noget, hun meget gerne vil have fat på, i en afstand, som gør, at hun er nødt til gå hen til genstanden. Sørg for, at der ikke er nogen eller noget at holde ved. I skal ikke stille scenariet op, mens hun ser på. Er genstanden motiverende nok, vil hun glemme sin forsigtighed og gå hen til den. Hun skal nok løbe fra jer inden længe, så I skal ikke bekymre jer.
KAN GÅVOGNE VÆRE SKADELIGE?
mer sine tæer indad. Denne refleks kaldes Babinski refleksen. Den findes også hos menneskeaber. Derfor går de på siden af foden. I begge tilfælde hindrer refleksen barnet eller aben i at stå på fuld fod. I modsætning til menneskeaber, der bevarer refleksen hele livet, forsvinder den i 6 måneders alderen hos barnet. Hvis barnet sættes i en gåvogn, lærer det hurtigt at komme rundt ved at gå på tåspidser, men motiveres ikke til at komme til at gå ned på fuld fod, når refleksen er væk. Den naturlige proces forsinkes derfor, og barnet går senere, end det ellers ville have gjort. Dertil kommer, at når barnet først har opdaget, at det kommer hurtigt omkring i gåvognen, vil det ikke ud af vognen for at komme ned på gulvet og i gang med at kravle. I kan altså opleve, at barnet springer kravlestadiet over, og det er uheldigt.
“
Som led i barnets fysiske udvikling, som har betydning både for barnets psykiske samt sproglige udvikling, er det vigtigt, at barnet Grænsen for at gå gennemgår alle udviklingstrin i selvstændigt uden at holde nogenlunde rigtig rækkefølge, ved noget eller nogen er uden at springe nogle af trinene over. Det er derfor vigtigt, at 18 måneder i den norbarnet begynder at kravle, helst male udvikling. før det kan gå. Skulle barnet lære at gå først, er det stadig vigtigt, at det på et tidspunkt også begynder at kravle.
Jeg har hørt, at gåvogne kan skade. Er det sandt? Hvad kan der egentlig ske? SVAR
Der er forskellige meninger om gåvogne. Jeg er ikke tilhænger, da gåvognen ikke fremmer barnets evne til at gå. Tværtimod kan den være med til at forsinke, at barnet går korrekt, da barnet bibeholder tåspidsgang længere end, hvis det blev trænet ved at gå i hånden eller langs møbler, sin seng eller kravlegårdens rækværk. Barnet står på tæer, når det i 3-4 måneders alderen, og begynder at ville op at stå. Det skyldes, at barnets fodsål i de første levemåneder er meget følsom, så selv let strygning under foden udløser, at barnet krum-
Har man lyst til at bruge en gåstol, så begræns tiden barnet er i den. Brug den ikke som en nem “barnepige” og underholdning af barnet. Som ved enhver anvendelse af forskellige metoder og redskaber, er det lille barn et vanemenneske, som hurtigt viser, hvilke gentagelser/vaner, det kan lide. Barnet kan derfor godt lide at være i gåstolen i 4-5 måneders alderen, da barnet hurtigt opdager den “frihed”, det giver. På et tidspunkt omkring 8-9 måneder begynder barnet at reagere modsat. Det føler sig indespærret og reagerer pludseligt voldsomt imod. Det samme kan opleves med gyngeheste og hoppegynger. Lige så glad, barnet har været ved anvendelsen af redskabet, lige så ked bliver barnet pludselig. Det bliver træt af redskaberne.