MIN BABY #2

Page 61

Min yngste dreng fik dræn, og det gav virkeligt pote. Han er selvfølgelig stadig ikke alderssvarende, for han har været stort set døv i lang tid. Men hans udtale og ordforråd bliver bedre dagligt.

Jeg ved ikke, om drænene hjalp, men han begyndte i hvert fald ikke at tale, som jeg havde håbet. Men ved 2½ års alderen kom der enkelte ord, men ikke med god udtale.

Jeg er rigtig glad for, at vi tjekkede ørerne. Så hvis jeg var dig, ville jeg søge ørelæge i første omgang - bare for en sikkerheds skyld.

I børnehaven fik de ham med i en sproggruppe, og stille og roligt er han rykket. Nu bliver han 5 om et par uger, og han snakker, snakker, snakker og snakker og med super fin udtale. Han er på ingen måde bagud længere.

KIRSTEN

Æ Hvad siger de i vuggestuen? Jeg tror, jeg ville tage en snak med dem i vuggestuen. Pædagogerne er stor erfaring og kompetencer inden for det område. Og evt mulighed for at lade ham tilse af en talepædagog. METTE

Han har aldrig virket frustreret over ikke at kunne tale som lille. Det virkede mest af alt som om, det ikke interesserede ham så meget. Motorisk har han altid været helt fremme, så det har nok været sjovere. LISBETH

Æ Mine børn begyndte først at snakke, da de var 2½ år. Inden da var de af meget få ord. Lad være med at sammenligne ham med andre børn. Så er han måske motorisk længere fremme end jævnaldrene. Få tjekket hans ører, om der skulle være væske i dem. LISBETH

Æ Der er ingen grund til bekymring endnu. Måske snakker han ikke. Prøv i stedet at lægge mærke til, om han forstår, hvad der bliver sagt. Min dreng (nr. 3) begyndte først lige efter 2 års alderen rigtig at snakke, og nu er der kommet rigtig mange ord og ikke mindst sætninger. Han er 2 år og 4 måneder nu. Men han har længe forstået alt, hvad der blev sagt til ham. Han har bare ikke ønsket at snakke, før han var sikker på, at ordene var rigtige. Og min den første talte også først rigtigt fra 2 års alderen. Den anden talte også mere end nummer 3, men der er bare flere til at kunne forstå, hvad han vil, uden han behøver bruge ord på samme måde. MICHELLE

Æ Jeg har også en sen snakker. De første ord kom omkring julen 2009, og han er fra april 2007 - så godt og vel 2½ år. Vuggestuen var meget obs på det, og vi fik ham også tjekket ved ørelægen. Han fik dræn på grund af væske på ørerne som 2 årig. Det skal siges, at han ikke er mellemørebetændelse-barn. Han har vist kun haft 1 øreinfektion på 5 år.

Æ Du skal bekymre dig om det nu - og det gør du vel allerede. Jeg ved, at der lige er indført et nyt “system” fra regeringen, der hedder Sprogpakken. Prøv at kigge på sprogpakken.dk og snak med dem i vuggestuen og hør, om de er ved at indføre dette ved jer. Det er obligatorisk, spørgsmålet er bare hvornår. LINDA

Æ Vi gjorde en kæmpe fejl. Vi hørte på pædagogerne, når de sagde, at vi “bare” skulle vente, til han kom i børnehave og fik lavet en sprogtest (det er ikke obligatorisk i dag). Det viste sig, at der var problemer med udtalen. Og da vi blev indstillet til talepædagog, sagde hun, at vi burde være kommet i 2 års alderen. Så nu er vi klogere næste gang, hvis vi får behov. JEAN

Æ Du har helt ret i at drenge ofte er senere “snakkere” end piger, og man skal passe lidt på med at sammenligne for meget. Du skal være opmærksom på, om han udvikler sproget. Har han mange forskellige lyde? Leger han med lydene? Og kommer der jævnligt nye lyde? Så længe, han ikke går helt i stå, og han forstår, hvad I siger, ville jeg ikke bekymre mig. De børn, der er motorisk stærke, er ofte senere med sproget, fordi deres interesser går i en anden retning. Det er altid en god idé at få tjekket ørerne for at se, om der er væske på mellemøret, mest for at være helt sikker på, at der ikke er et fysisk problem, som der skal gøres noget ved. HELLE


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.