Jeg ved jo af gode grunde ikke, hvordan jeg havde haft det, hvis ikke det var lykkedes. EVA
Æ For mig er trivsel det vigtigste! Det er vigtigst, at hele familien har det godt. Min den første var en rigtig amme-baby, der bare elskede det. Og jeg oplevede kun en smule startvanskeligheder, som alle oplever med sår og sådan. Min søn var helt anderledes end hans søster. Fra han var 1 måned, skreg han, hver gang jeg forsøgte at lægge ham til. Og det gjorde han så i et par måneder, hvor jeg ærligt talt blev skide ked af det hver eneste gang. Derefter startede jeg op på flaske. Det var helt klart den rigtige beslutning for os - glad mor og glad baby. Jeg ringede til ammerådgivere konstant og forsøgte alverden. Hvis jeg havde vidst, at skrigeriet omkring ammesitutionen ville fortsætte, så havde jeg givet flaske fra den dag, han startede med at “nægte”. Det fyldte for meget - alt for meget. HANNE
Æ Jeg brød mig slet ikke om at amme nogle af gangene. Første gang ammede jeg, til mit barn var 3 måneder. Derefter flaske. Ligeså snart, jeg stoppede amningen, blev jeg glad og fik så meget overskud. Jeg begyndte at nyde den intime madstund med barnet. Anden gang havde jeg på forhånd besluttet ikke at kæmpe med amningen, men dog amme så længe det gik tåleligt. Efter 7 uger begyndte jeg at give flaske.
Hvis jeg får flere børn, vil jeg gøre som med nummer 2. Men amning er ikke noget, jeg på nogen måde bryder mig om. Min sundhedsplejerske har støttet mig fuldt begge gange. SUSANNE
Æ For mig fungerede det fra dag 1. Men jeg havde lige i underkanten af mælk, og min datter spiste på et splitsekund, så der var ikke noget hygge, men det var så til gengæld super praktisk. Desværre kunne min datter ikke finde ud af at spise af flaske, mens jeg ammede hende, så da jeg der-
“
Jeg fik jo tudet ørerne fulde med, at dét var det eneste rigtige, og jeg var jo nærmest en dårlig mor, hvis ikke det fungerede. HENRIETTE for aldrig kunne forlade hende i særlig mange timer ad gangen, så endte jeg med kun at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger og stoppede i samme sekund, det var “tilladt”. For mig var amning ikke lig med kvalitetstid, men til gengæld var det 100% ubesværet. Jeg tror aldrig, jeg havde et sår eller lignende i den periode, det stod på. MARIANNE
Æ For mig personligt betyder amning virkelig meget, og alle 3 har fået min mælk. De to ældste fik direkte fra “drikkedunkene”, og
de fik fuld ammemad det første ½ år. Resten var hygge og trøst. Den yngste fik i udmalket udgave på grund af læbe/ganespalter. Min yngste, som fik mælken udmalket, havde en masse andre “defekter” og handicaps, så det første ½ år bestemte vi ikke helt så meget selv, hvad vi skulle med hende. Der var masser af kontroller på hospitalet, men det her var jeg sgu stolt af, og jeg kæmpede med malkeapparatet for, at hun kunne få, til hun blev i hvert fald 1 år. Og det lykkedes. Når man selv synes, at man har gjort alt, f.eks. afprøvet alverdens husgeråd og kontaktet ammerådgivere, talt med andre ammemødre med problemer og drukket ækelt smagende ammete, og barnet kun kan sove som din, ja så synes jeg i hvert fald, at man sagtens kan stoppe med endda rigtig god samvittighed. Selvfølgelig kræver det, at man virkelig ønsker at amme (lad være med at misforstå mig) og virkelig vil slås for det, for at slås halvhjertet virker alligevel ikke. Det er stadig bedst med et lille barn med glade og relativt udhvilede forældre (primært mor), og at det kan sove, fordi det er mæt. Så op i r**** med, hvad andre synes. Jeg synes, du har slåsset for længe med det. Det er synd, at han skulle blive så gammel, inden han fik lov at sove mere end 2 sammenhængende timer. Og stakkels dig, som bare ville ham det så godt. Nogle sundhedsplejersker er nogle skide fascister, mens andre er for “laden stå til” og er slet ikke