MIN BABY #17

Page 40

HISTORIEN OM KRAES BABYBAD “Fra fødslen døjede vores datter med tørre hudområder på kroppen, børneeksem på albuerne, og i perioder en slem nældefeber”, fortæller Mette Langberg, indehaver af KRAES babybad. “Når et angreb satte ind, udviklede nældefeberen sig på få timer fra let rødmen til store plamager på det meste af kroppen. Herefter vidste vi, at det ville blive en hård nat for den lille”, fortæller Mette Langberg og fortsætter: “Lægens råd hed binyrebarkhormon, men vi var ikke meget for at indsmøre store dele af hendes lille krop i hormonsalve mindst en gang om ugen. Kunne vi dog ikke finde et naturligt alternativ?”. Bemærkelsesmæssigt mange småbørn har problemer med huden, hvilket de dog for det meste vokser fra.

Det er en selvfølge, at man lader sit barn teste for allergier for at finde kimen, men i mange tilfælde vil hudproblemer ikke kunne tilskrives en enkeltstående årsag. “I mellemtiden prøver vi alt, mens vi vrider vores hjerner for at finde en løsning. Barnet lider jo stadig. Vi begyndte at lave research om den kemi, som vores børn i dag ofte er udsat for f.eks via kosten, i miljøet og i hudplejeprodukter. Fandtes der et alternativ til udtørrende sæbe? Hvordan kunne vi lindre den irriterede hud? Og ikke mindst, hvordan ville vi bedst kunne forebygge tilbagefald?”. Under researchen stødte Mette Langberg på et råd mod kløe: Havre. Historisk set er havre beskrevet som et anerkendt middel mod kløe. Men ikke nok med det - havren skulle også have egenskaber til at rense, fugte og beskytte huden.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.