NR. 3 ER FANTASTISK Hos os er 3. barn hhv. 6 og 8 år yngre end de ældste, og er desuden et “nyt” køn. Rent praktisk synes jeg (min mand er rørende enig), at 3’eren er en ordentlig mundfuld. Vi har TRAVLT. Der er altså meget at se til. Måske er det særlig tydeligt med en så stor aldersforskel som hos os? Hente, bringe, madpakker, vasketøj, bleskift, sportsstævner, legekammerater, forældremøder. Det er vildt. Til gengæld bliver det opvejet af, at hun er så dejlig, og at vi denne gang er 4, der er blevet forelskede! Vores ældste har 1½ år mellem sig, og det føltes nærmest som om, de kom ud i et. De er meget synkrone og har altid været mere eller mindre i “takt”. 3. barnet er jo helt sin egen, og vi ved, at der ikke kommer flere. Måske derfor nyder vi det på en anden måde. Samtidig er vi naturligt blevet mere tilbagelænede forældre. Hun er helt i utakt med det hele - hele set-up’et for en familie med to halvstore drenge - men hun glider faktisk meget godt med. Og i og med, hun er så “langt” fra de store drenge (som jo har hinanden), er der ingen jalousi eller magtkampe med hende. Det er drengene - sammen - og så hende. Det mest besværgelige er, at der er situationer, som vi tidligere ville have deltaget i alle 4, hvor vi nu må dele os. Én voksen med drengene og én med lillesøster (f.eks. i biografen). Men det er ærligt talt meget få tilfælde. Drengene har til gengæld fået en kæmpe stor kærlighed og ømhed, som jeg slet ikke havde forestillet mig betydningen af inden. Og det er helt utroligt fantastisk at opleve. M
JUST DO IT! Her er lillesøster kun 3 måneder, men indtil nu har det været fantastisk med en 3’er. Søstrene er 3 og 6 år, og de er vilde med hende. Selvfølgelig er der meget at se
til, specielt når man er alene med alle 3, og der er jo ikke blevet mindre vasketøj m.m. Vi er forberedte på en hård tid, når barslen er ovre, men storesøster vil være 7 år på det tidspunkt, og kan derfor selv cykle i skole, til veninder m.v., og hun er efterhånden en god hjælp (borddækning, se efter de små, hvis jeg er i bad og lignende), så det gør det hele lidt lettere. Jeg tror, det afhænger af de øvrige søskendes alder, hvor hårdt det er. Jeg synes på mamge måder, at det er nemmere nu, end dengang nummer 2 var helt lille. De store har jo også hinanden. Så mit råd er: Just do it, hvis lysten er der. CHRISTINA
HVOR DER ER VILJE ER DER VEJ Vi har endnu ikke helt fundet ud af, hvordan vi skal få tingene til at fungere, når jeg starter på arbejde igen efter denne barsel med nummer 3, som nu er 4 måneder gammel. Men jeg tænker, at hvor der er vilje, er der vej :-).