MIN BABY #16

Page 45

Undersøgelser viser, at 6 ud af 10 autostole er monteret forkert, og at det ofte er årsag til alvorlige kvæstelser.

Når du skal købe autostol til dit barn, er der flere forhold at tage stilling til, før du træffer dit valg. Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge autostol til dit barn. SKAL STOLEN BRUGES I ÉN ELLER FLERE BILER?

Hvis autostolen skal bruges i flere biler, bør du først og fremmest sikre dig, at stolen kan være i de respektive biler, den skal bruges i. Er den ene bil med isofix og den anden uden, skal du derudover vælge, om autostolen skal være med eller uden isofix. Her bør du vælge stolen efter den bil, den primært skal placeres i. ISOFIX ELLER SELEMONTERING?

Har du mulighed for at vælge en isofixstol, anbefaler FDM, at du gør dette, da testresultaterne viser, at isofixautostole er væsentlig sikrere end selemonterede autostole, samt at risikoen for fejlmontering mindskes. PLACERING PÅ FORSÆDE ELLER BAGSÆDE?

Det er ikke forbudt at placere barnet på forsædet i en fremadvendt autostol. FDM anbefaler dog af sikkerhedsmæssige årsager, at børn altid placeres på bagsædet. SØRG FOR AT STRAMME SELERNE

Når autostolen monteres, skal bilens seler strammes helt til, så stolen sidder godt fast. Husk med jævne mellemrum at tjekke, om selerne skal strammes. Også

autostolens indvendige seler er vigtige at stramme godt til om barnet. En god grundregel er, at der kun lige skal være plads til en flad hånd mellem sele og barn - ikke mere. Selerne ved barnets skuldre skal komme vandret eller lidt oppefra. De må ikke komme nedefra. En sele, der sidder for løst, giver en større belastning på barnet ved en kollision, da barnet ryger frem, inden det bliver stoppet af selen. I værste fald risikerer du, at barnet ryger ud af selen.

MONTERING AF AUTOSTOLE Du kan købe autostole til både bagudvendt og fremadvendt placering. Undersøgelser har vist, at den bagudvendte autostol er 5 gange så sikker som en fremadvendt autostol. Ved et sammenstød fordeles påvirkningen af kroppen således langt bedre i en bagudvendt autostol. PISKESMÆLD

Også piskesmældseffekten reduceres stærkt, når barnet sidder i en bagudvendt autostol. Piskesmældseffekten er den kraft, halsen udsættes for ved sammenstød, når hovedet først bliver kastet frem med voldsom kraft og derefter tilbage. Små børn er langt mere udsatte for skader på grund af piskesmældseffekten. Halsmuskulaturen er endnu kun svagt udviklet, og hovedets vægt i forhold til kroppen er 3 gange større hos børn end hos voksne. Den bagudvendte autostol må derfor stærkt anbefales, så længe det overhovedet er muligt i forhold til barnets størrelse. FORTSÆTTES


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.