FORDELE OG ULEMPER Valget om at blive hjemmegående har sine fordele og ulemper. Vi synes klart, at der er flest fordele. Fordele som trygge rammer, massere af kærlighed og mulighed for at tilrettelægge dagen efter behov og børnenes forskelligheder. Ulemperne, eller skal vi kalde det bekymringerne ved at blive hjemmegående - det synes jeg egentlig er mere dækkende - handler nok oftest om det økonomiske aspekt, og om børnene kommer til at mangle social kontakt med jævnaldrende. Den økonomiske del kommer man selvfølgelig ikke uden om, og der kan være omstændigheder, som gør det svært at undvære indkomsten. F.eks. hvis man bor alene med barnet/børnene.
Det kan være rigtig svært at få familielivet til at gå op i en højere enhed, når man er to fuldtidsarbejdende forældre. For os handlede det også om, at familielivet slet ikke var det, vi havde forestillet os eller drømt om, da vi påbegyndte vores rejse mod forældreskab, og jeg bar vores dobbeltgevinst og førstefødte for snart 4 år siden. Vi havde ikke forestillet os, at det hovedsagligt blev andre, som skulle være sammen med og tage sig af vores børn, alt imens vi måtte tage til takke med de berømte ulvetimer. Jeg, især, havde faktisk enormt svært ved at acceptere, at vi skulle gå glip af store dele af deres opvækst, og at de skulle vokse op i underbemandede institutioner. Jeg klandrer selvfølgelig slet ikke pædagogerne, for jeg tror oprigtigt, at størstedelen gør deres bedste ud fra de rammer, de nu engang har. Men rammerne, syntes jeg, efterhånden er tvivlsomme, og jeg bliver trist af at tænkte på, at mange institioner nærmere er opbevaring end reel pasning. Det samme gør sig jo i øvrigt gældende på ældreområdet. Det er en helt anden snak, men alligevel tankevækkende, at de områder, hvor omsorg er så vigtigt, beskæres så voldsomt.
For os handler det aller mest om prioritering og om at undvære visse ting til fordel for andre. DET SOCIALE ASPEKT Med hensyn til den sociale del, så vil jeg gerne understrege, at institutioner i min optik langt fra er det eneste sted, hvor børn kan møde jævnaldrende og tilegne sig sociale evner. Der findes legegrupper og andre sociale tiltag, som det er muligt at benytte sig af. Dertil kommer også, at mindre børn, i hvert fald ifølge udviklingsteoretikere, ikke har et socialt behov endnu. Det behov opstår først omkring 3 års alderen. I Danmark er institutionslivet blot en så forankret del af os, at vi nogle gange glemmer, at institutioner opstod for relativt kort tid siden og ikke blev skabt for at opfylde børnenes behov. Men for at opfylde det behov for pasning, som opstod, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet.
OM NANNA Nanna er 31 år og hjemmegående mor til 3 piger: Tvillinger på 3½ år og lillesøster på 1 år. Nanna blogger til dagligt om emner som kærlighed, rejser, mode, opskrifter og hverdagsliv på TVILLINGERNESMOR.DK