“
Det er mig en gåde, hvordan du stadig smiler, når vi dukker op ved din dør. Jeg er ovenud imponeret over, at du endnu ikke har forladt matriklen med tårer i øjnene og babyerne proppet i en kravlegård.
blev kvalt i en makrelmad til frokost. Jeg havde rendt panikken og hovedløst rundt, når det var tid til at lege udenfor. Faret rundt for at pille biller og græs ud af munden på børnene. Jeg ville ikke ane, hvordan jeg skulle skifte ble på en samtidig med, at jeg skulle holde de 4 andre fra at spise toiletbørsten og lege tagfat med toiletrullen. Jeg havde været på vej i seng, når forældrene begyndte at troppe op kl. 16. Men ikke dig. Du er frisk, smilende og altid at finde med minimum 2 børn på armen. Mit barn har ren ble og aldrig bar røv, når jeg henter hende. Med den afstikker-adfærd hun har, så snart bleen nærmer sig herhjemme, forstår jeg ikke, at du endnu ikke har stuk-
SVAR TIL NANNAS BLOGINDLÆG Tusind tak for dine skønne ord! Jeg er dagplejer og ELSKER mit job og mine skønne unger! Men I forældre gør også jeres til, at det er dejligt at få lov at passe på jeres pureste guld. Jeg er stolt af mit job. SUSAN
ket mig en “ja Nanna, hun har ikke nogen ble på, men det er sørme din egen skyld, for hun er da umulig”. Jeg forstår det ikke. Kære baby pædagog. Uanset om du er dagplejemor eller vuggestuepædagog, er jeg ret sikker på, at jeg taler på de fleste mødres vegne, når jeg siger tak. Når jeg sender dig 28 mentale highfives og ville ønske, du fik mere i løn. Når jeg siger, at vi aldrig havde klaret os uden dig. Når jeg siger, at enhver mor er imporneret over det stykke arbejde, du gør. Mange af os, havde aldrig klaret det. Jeg havde ikke. Den dag ens baby fylder 3 år og har været i dine arme tæt på mere end i ens egne, bliver en dybt underlig dag. For mig og for dig.
på stuen og sidder og trøster et barn på skødet, imens jeg giver et andet barn mad. Det er måske godt, at du ikke ved, hvor hjertens gerne vi vil lave pædagogiske aktiviteter med dit barn og dække behov andet end de absolut mest nødvendige. Men vi er ikke hænder nok. Når jeg går hjem fra arbejde, tænker jeg tit, om det er en bjørnetjeneste, vi gør jer forældre. Når I kun får halvdelen af sandheden. MARIA
1000 tak for dette fantastiske opslag. Smiler væg til væg. Som gammel pædagog og nu privat børnepasser kan jeg forsikre dig, at sådan en tak giver uanede mængder af ny energi til os, der står med jeres børn hver dag. Stort kys på dine kinder. GITTE
Kære du. Tak! Og vil lige tilføje: Du og de andre forældre ser (måske) heldigvis ikke, de gange jeg og mine kollegaer bryder sammen af stress på toilettet eller i pausestuen. De gange, hvor dit barn græder liidt længere, end hvad godt er, fordi der ikke er hænder nok til at trøste. At dit barn nok ville have haft godt af ren ble, også selvom “det kun er tis”, men p.t. er jeg alene
Hvor er du fantastisk! Som ny pædagog i en vuggestue, hvor der desværre har været en del langtidssygdom på min stue, så jeg har følt, jeg har stået med det hele næsten alene. Jeg har hele tiden følt, at jeg ikke gør det godt nok, og så bliver jeg glad helt ind i hjertet af at læse dit blogindlæg. Og ud over at det giver mig selvtillid, gør det faktisk, at jeg pludselig er stolt af at være pædagog og tænker, at jeg faktisk gør det godt. Børnene er glade, veludhvilede, mætte og rene, når de bliver hentet. Og det er ikke alle, der kan, hvad vi kan! Igen: Hvor er du fantastisk og sej for at have skrevet det her blogindlæg! NORA