MIN BABY #12

Page 19

Sæt få enkelte ord på det, hun sidder med, eller det I sammen ser på. Gentag samme få ord flere gange i forskellige små sætninger. I kan også kigge i hendes pegebøger, mens I fortæller hende en lille historie eller bare sætter ord på billederne, mens I peger på tingene. Det er altsammen god sprogstimulering, mens I alle samtidig får en god nær kontakt. Det er også godt som godnatritual, ved påklædning og badesituationer m.v. Hele tiden at fortælle og tale med hende i enkelte sætninger. Ikke lange forklaringer. Når der er noget, hun ikke må, er det også vigtigt, I ikke giver hende en lang forklaring om, hvorfor hun ikke må. Et “Nej” er nok. Resten hører hun alligevel ikke.

HVAD ER DEN NORMALE SPROGUDVIKLING?

Vores søn på 20 måneder er vældig dygtig til at snakke, synes vi selv, og det er der heldigvis også andre, der bekræfter. Da han var 18 måneder, kunne han ca. 150 ord og var så småt begyndt at lave 2-3-ords kombinationer. Vi er for længst holdt op med at tælle. Selvom der er mange ord, som det kun er os selv og de nærmeste, som kan forstå, så er de fleste ord alligevel forståelige for folk, vi ellers er i kontakt med. Vores søn er i øvrigt en lille papegøje, og han gentager alt, hvad vi siger, og han tager sig ikke af, at det er noget vrøvl, der kommer ud af munden på ham. Inden for den sidste måned er han også begyndt at lege, at han er en hund, vi holder teselskab, og ofte skal bamse både skiftes, have børstet tænder og have astmamedicin. Mit nysgerrighedsstillende spørgsmål er så, hvad er “gennemsnitsudvikingen” af sproget hos børn? Hvornår FORTSÆTTES


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.