MIN BABY #1

Page 201

8 GENBRUGSKLUDE

I stedet for at bruge kilometervis af køkkenrulle til at tørre snaskede fingre og munde, kan man gøre følgende: For ca. 30 kroner kan man købe 25 cm almindelig hvid stoffrotté i en stofbutik. Klip ud i 15 cm brede strimler og zigzag hele vejen rundt. Vupti, så har du 10 lækre bløde genbrugsklude, som er gode både hjemme og med på tur (og aldeles fremragende til små snotnæser). Man kan selvfølgelig farve dem, hvis man er helt vild i varmen.

9 BØRNEVÆRELSET 4 BRUGT BØRNETØJ

Jeg vil foreslå at købe børnetøjet brugt. Dette kan gøres på nettet eller hos mødrehjælpen. Der er virkelig mange penge at spare, da de små jo vokser hurtigt ud af tøjet igen. Min mand og jeg har altid købt tøjet brugt, og når der så kommer børnepenge, går vi ud og bruger ca. 500 kroner på nyt tøj. På denne måde har vores datter altid både billigt og smart tøj.

5 BABYPLEJEPRODUKTER

Inden jeg fødte, gjorde vi puslepladsen klar med babyolie og babysæber og cremer af den milde og uparfumerede slags. Så kom sundhedsplejersken. Hun anbefalede os at vente med at bruge sæber og cremer, til barnet bliver rigtigt beskidt, hvilket hun mente først var i børnehavealderen. Til tør hud ville hun bruge lidt olie, men til at gøre barnet rent og til at bade i ville hun anbefale vand. Det er jo også det billigste!

6 PUSLEBORD

Da vi skulle have puslebord, opgav vi de dårlige/små modeller fra babyforretningerne. I stedet købte vi en plade på 80x110 cm og 4 justerbare ben. Nu er der både plads til puslepuden og vandfad ved siden af og tilmed i den rigtige højde og arbejdsstilling. Hvis man vil pynte lidt, kan der sættes et gardin, der monteres på en gardinstang, der skrues op under bordpladen. Man kan også sætte en kommode eller hylde under pladen til tøj, bleer m.v. Puslepuden holdes i øvrigt fast ved at ligge på et stykke gummi fra en rulle, farvehandleren sælger til at holde hynder på plads på stole.

7 BLEER

Jeg har altid brugt de billige bller eller købt bleer på tilbud, lige siden vores barn kom til verden for godt 2 år siden. Jeg er helt ligeglad med mærket, bare de er gode, og de billige bleer suger lige så meget som de dyre.

Mit spareråd er at vente med at dekorere børneværelset. Da jeg blev gravid, købte vi alt til børneværelset i løbet af de 9 måneder, men det var først, da hun blev 8 måneder, at hun kom ind og sove på sit eget værelse og egentlig havde brug for det. Så vent med at indrette og købe for meget. Lad i stedet besteforældre og venner købe noget af det til jer i dåbsgave og julegave. Det kan bestemt betale sig.

10 TØJPULJE

Fra mit første barn var helt lille, aftalte vi 5 veninder/ søstre, at alt tøj/udstyr skulle gemmes til de næste unger, som måtte komme. I dag er vi i besiddelse af et kæmpe lager, trods sortering af slidt og “ude af mode” tøj/udstyr. Vi har nu 9 unger, hvor den yngste prinsesse er 4 måneder. Vi har hver især købt barnevogn, lifte, dyner og puder, men ellers er det meste i “fonden”. Vi beholder selvfølgelig det tøj, som de f.eks. havde på hjem fra hospitalet og tante Agathes hjemmestrikkede, som gerne skulle gemmes til det enkelte barn. Men denne ordning kræver, at man bliver enige om det og ikke har problemer med at se de andres unger i dit barns tøj. Mit tøjbudget med 3 unger er betydeligt lavere end de flestes. Men mine børn må så også ofte trække i sidste års model.

GRATIS TING TIL DIG

FÅ GRATIS TING TIL DIG OG DIN BABY

På hjemmesiden Babyfree kan du få en masse gratis ting til dig og din baby. Du kan blandt andet få gratis bleer fra Libero og en masse andre lækre gratis ting. Se mere på WWW.BABYFREE.DK


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.