SØD MUSIK
DEN PERSONLIGE GODNATSANG
Godnat lille Mikkel, Mille, Christian, Anne, Sebastian, Storm eller Maja. Nu kan dit barn få sin helt egen personlige godnatsang. I en kælder i deres private residens har parret Monica og Anders Lyhne indrettet et lydstudie, hvor der indspilles godnatsange. Det er ikke “Pjerrot sagde til månen” eller ”Elefantens vuggevise”, der bliver indspillet, men i stedet 3 godnatsange, som de to konservatorieuddannede musikere selv har skrevet. De personlige godnatsange laves på bestilling, så dit barn kan høre sit eget navn sunget, inden Ole Lukøje kommer for at drysse sand i barnets øjne.
SEBASTIANS GODNATSANG Ideen opstod, da Anders og Monica lavede en personlig godnatsang til deres nevø Sebastian. “Sebastians forældre var meget rørte over gaven. Min bror fældede en tåre, hvilket jeg sjældent har set ham gøre”, fortæller Anders. Sebastian er i dag 4 år, og er stadig lige begejstret og stolt over sin egen sang, som han nu selv kan sætte på CD-afspilleren. Da Sebastian for 2 år siden fik en lillesøster, Andrea, fik hun også sin egen godnatsang. I begyndelsen var det ikke intentionen, at der skulle startes en forretning med godnatsange, men eftersom efterspørgslen i det tætte netværk steg, kom idéen med at lave det til en service for alle forældre og børn også. Også venner fra andre lande har taget de personlige godnatsange til sig. NAVNET ER VIGTIGT Børnene opfatter det som noget helt specielt, at deres navne synges. “Min bror fortæller, at når han f.eks. synger ”Andrea, luk dine øjne to” (fra godnatsangen ”Sov