GRAVIDA #7

Page 51

De plejer at trække hånden til sig i en vis fart, hvis man spørger, hvorfor de står og klapper min livmoder :-)

Min svigermor “ragede” mig konstant på maven, og det kunne jeg slet ikke rumme (nogen synes sikkert at det er dejligt), men jeg følte det grænseoverskridende. Desværre fik jeg ikke sagt fra, men det gjorde jeg så til gengæld, da jeg var gravid med mine tvillinger. Jeg sagde, at hun gerne måtte røre maven, når jeg følte liv, og sagde, at det var OK, men ellers brød jeg mig ikke om det, og det accepterede hun.

Der var en dame i Netto, der rørte mig på maven, mens jeg stod og kiggede på frugt. Jeg blev rimelig knotten. Jeg har en grænse med, at det kun er folk, jeg kender så godt, at jeg naturligt ville kramme dem, når jeg så dem, der må røre maven. Og de må meget gerne spørge først. Min svogers lillebror var så nærgående, at jeg havde lyst til at slå ham over fingrene. “Sparker den?”, og slam var hans klør 5 på min mave. Jeg havde det slet ikke sådan med min datter.

Der er godt nok mange, der vil røre ved min mave. Det er en smule grænseoverskridende. Men jeg prøver at fortælle mig selv, at folk kun mener det godt.

Jeg er også ved er slå folk (familie), der hele tiden skal ae på min mave. Jeg synes simpelthen, det er for personligt. Jeg rører jo heller ikke ved dem. Men jeg ved heller ikke, hvordan jeg skal få dem til at lade være. Det værste er, at mit maveskind simpelthen bare er så ømt. De eneste, der må røre ved maven, er min kæreste, og når min lille dreng aer mig.

Jeg har haft “store” problemer under min

første graviditet med, at folk hele tiden skulle røre ved min mave, og jeg var helt hys, til jeg begyndte at gøre det samme ved andre, når de gjorde det ved mig. Hver gang, nogen rører mig på maven, så rører jeg dem på maven, aer/klapper - og se lige hvor hurtigt, de kan tage hånden til sig igen. Bare fordi den stikker ud, er det ikke ensbetydende med, at den er alle mands eje.

Ingen jeg ikke kender rører ved min mave. Kun en har gjort det. Jeg blev ikke vred men overrasket, og der gik ingen skår af mig. Nu plejer jeg også at veje 30 kilo mere, så jeg nyder nok mere min graviditet denne gang og de kommentarer, der falder af.

Jeg synes godt nok, at jeg er ved at blive træt af fremmede hænder på maven. Jeg bor i USA, og her er en gravid mave åbenbart alle mands eje. Jeg kan ikke gå nogen steder hen, uden at folk putter deres hænder på maven. Mange spørger først, men nogen gør det bare. Jeg har altid nydt at kigge på gravide maver, men jeg kunne aldrig finde på bare at røre uden at kende personen samt at spørge først.

Jeg kan ikke lide, at folk rører ved min mave. Det er min, og jeg nusser lillebror hele tiden. Men han er min, indtil han kommer ud. Min alene, og det er min mave. Nok se men ikke røre!

Jeg synes, det er ret grænseoverskridende, hvis fremmede rører min mave. De plejer at trække hånden til sig i en vis fart, hvis man spørger, hvorfor de står og klapper min livmoder :-)


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.