GRAVIDA #6

Page 45

Hvis du ikke ændrer på dit fysiske aktivitetsniveau, så har du brug for cirka 250 kalorier ekstra om dagen. Det svarer til en skive rugbrød med pålæg og et stykke frugt, eksempelvis et æble. Selvom at man har et øget energibehov under graviditeten, så er det altså ikke så stort, som mange måske tror. Under amning er der faktisk et større energibehov end under selve graviditeten. Men da mange gravide

DIT BARN BLIVER HVAD DU SPISER Det kan have konsekvenser at spise forkert under graviditeten. Dit barns madvaner bliver nemlig grundlagt, allerede mens det ligger i livmoderen. Det viser en britisk undersøgelse. Hvis den gravide mor fylder sig med slik, junkfood og chips, vil barnet arve moderens dårlige madvaner og søde tand senere i livet. Forskning viser desuden, at barnets risiko for at udvikle hjertesygdomme og diabetes senere i livet blandt andet kan være bestemt af, om moren spiser sundt eller usundt, mens hun er gravid. Forskere har lavet forsøg med gravide rotter og deres unger, og rotteungerne vælger den sunde og nærende mad fra og kaster sig over den usunde og skadelige kost, hvis deres mor spiste usundt under graviditeten.

vil tage mere på under graviditeten, end de burde, så kan der tæres på de ekstra kilo under amningen. I perioden, hvor man ammer, har man behov for cirka 475 kalorier ekstra om dagen, hvis man er normalvægtig. Hvor meget man bør tage på under sin graviditet er afhængig af ens BMI (Body Mass Index). Hvis man er normalvægtig, har man et BMI imellem 20-25, og så lyder anbefalingen, at man tager 10-15 kilo på under graviditeten. Er man moderat overvægtig med et BMI på 25-30, skal man blot tage 8-10 kilo på, og er man svært overvægtig med et BMI på over 30, er anbefalingen 6-9 kilo.

3 gode råd #1 Fasthold et aktivitetsniveau, hvilket vil sige, at man får regelmæssig motion - gerne ½ times gåtur i rask tempo eller en cykeltur.

#2 Tænk over mængden af mad, der indtages både den sunde mad og det knap så sunde. Pas på med at indtage for mange energiholdige drikkevarer såsom juice, sodavand, saftevand og mælkeprodukter. Det anbefales, at man drikker mælk, når man er gravid, men kun omkring ½ liter om dagen.

#3 Spis maksimum 3 stykker frugt om dagen, for selvom frugt er sundt, så indeholder det også meget sukker.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.