GRAVIDA #21

Page 25

“ AMME T-SHIRT Jeg fik en amme T-shirt i barselsgave, da vi fik den store, og jeg har bare været så glad for den. Jeg er egentlig ligeglad med, at folk ser mine patter, når jeg ammer, men ikke mine deller under BH’en hi-hi. Det var så nemt og rart, og jeg brugte bare en løs skjorte eller strikketrøje over, når det var koldt. NINNA

BEDSIDE CRIB Det er en fantastisk opfindelse. Min far byggede sådan en, som vi fik i barselsgave. Det er bare så skønt at ligge så tæt på sit lille barn, og så er det super nemt, når man skal amme om natten. Ikke noget med at skulle op af sengen for at hente barnet, men bare lige flytte barnet over i sin egen seng og tilbage. Vi vågnede meget mindre op ved at have den seng. Kan klart anbefale sådan en seng, og den er super nem at bygge selv i stedet for at betale knap 2.000 kroner for en.

Jeg er egentlig ligeglad med, at folk ser mine patter, når jeg ammer, men ikke mine deller under BH’en hi-hi.

KØREPOSE Vi fik en kørepose i barselsgave, da datteren blev født i november, og jeg ville ønske, at jeg havde en til sønnike, da han blev født. Den bliver brugt hver dag. NINNA

HJEMMEBAG De bedste barselsgaver er ifølge mig hjemmebag eller en omgang aftensmad. Lav småkager eller kransekagestykker og fyld i en dåse til hende. Så har hun lidt, hun kan byde barselsgæsterne, og skal ikke tænke på at købe eller selv sørge for noget. Og så en lasagne klar til at komme i ovnen eller en omgang sammenkogt ret eller andet nemt, så de har en god omgang aftensmad, de ikke selv skal tilberede. Og så en lille dims til baby :-) Det er nogle af de barselsgaver, jeg har fået de største knus for. MAJKEN

MOURITZEN

MÅLTIDER Den bedste barselsgave, jeg fik, var fra min gode veninde. Hun kom med en kæmpe køletaske med 7 hjemmelavede måltider. Det var bare fedt, når man skulle have amning og sovetider til at fungere med et sæt nyfødte tvillinger og en tumling på 2 år. Der blev sendt mange kærlige tanker til hende, når vi sad og mæskede os med hakkebøffer og brun sovs og de andre lækre ting, som hun havde lavet. ANITA

ISTANDSÆTTELSE Vi var lige akkurat flyttet i nyt hus,og der lå pap over alle gulve, fordi de var ordnet, og vi gik stadig og tapetserede og malede. Vi boede og sov i stuen. Men da jeg lå på sygehuset med min søn i 5 dage, havde min mand åbenbart haft travlt med at finde venner og familie, der kunne hjælpe. Da jeg kom hjem fra sygehuset, var det hele næsten færdigt, bortset fra nogle småting. Sikke en SKØN barselsgave! VIVIAN


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.