af børn, fordi vi begge har mange søskende og synes, at det bare er alletiders. Min mand er den yngste af fem, og jeg selv er yngste af en flok på 9. Men efterhånden som børnene kom til, og vi nåede 3 stk., blev vi nu alligevel enige om, at det var nok, så vi skulle til at nyde dem, vi har.
frimærke og postede konvolutten til min mand, uden noget brev - blot testen pakket ind i vat. For med tre graviditeter så tæt på hinanden, ved han efterhånden godt, hvad det er for en plastikdims! Dagen efter var det lørdag, og min dejlige mand lod mig ligge i sengen, imens han stod op til børnene og lavde kaffe og boller.
Men en dag, da jeg efter en sørgelig film, stadig tudede et kvarter efter den var slut, havde jeg godt nok på fornemmelsen, at jeg var gravid - igen. Jeg sagde ikke noget til ham, for det var jo bare en fornemmelse.
Jeg lå og ventede på posten, for jeg vidste, at han gerne kom tidligt om lørdagen. Og rigtig nok, inden kaffen var klar, dumpede dagens post ind af døren.
Så da tiden nærmede sig, og jeg ved en shoppetur med min søster og mor købte en test, gik ind på et offentligt toilet og kom ud igen efter fem minutter med et ligblegt ansigt og en positiv test, blev jeg klar over, at mine fornemmelser holdt stik.
Jeg lyttede og hørte papir skramle, og pludselig lød et “Hvad??? Neeej” (altså et positivt neeej), og ind i soveværelset kom han løbende med testen i hånden, hoppede op i sengen og kyssede mig helt vildt. Han blev glad!
Min mor og søster jublede vildt, imens jeg selv bare tænkte på, hvordan den gode nyhed skulle videregives til min mand.
Sådan fortalte jeg det til min mand. Jeg har nu 9 uger tilbage, og vi har svoret, at det er den sidste! SHEILA
Jeg syntes, at det var for kedeligt bare at sige det, så jeg gik hjem, fandt en konvolut, fyldte den op med vat og begravede testen deri. Derefter købte jeg et