Første gang, han fik nålen ind mellem ryghvirvlerne, lykkedes det ikke. Det gjorde det heller ikke anden gang. Men trejde gang var lykkens gang. Men av av, hvor gjorde det da ondt. Mine ben forsvandt hurtigt under mig, og jeg fik hjælp til at komme op og ligge. Jeg fik lagt kateter, men jeg kunne stadig vippe med venstre fod, så kæresten spurte sygeplejersken, om det gjorde noget. Hun kiggede bag det grønne klæde og sagde: “De er i gang, så det gør nok ikke noget”.
for første gang. Og så kunne vi endelig ringe rundt op fortælle, at vi var blevet forældre til en lille dreng på 4.070 gram og 53 cm klokken 8.55. Vi lå på opvågning i nogle timer for at tjekke mit blodtal, og efter middag kom vi over på vores stue og ligge. Hen på eftermiddagen fik jeg taget kateteret ud, og så kom de første på besøg. Jeg kan ikke huske ret meget fra dagene på sygehuset på grund af smerter og smertestillende, men vi var der i 4 dage på grund af jernmangel, og at jeg var svimmel.
ham over igen. Jeg var kun oppe for at komme på toilettet og i bad. Men det gik hurigt bedre. Jeg kunne se bedring dag for dag, og til sidst blev jeg stædig. Jeg skulle jo “lære” at klare mig selv, nu når kæresten skulle på arbejde igen. GULSOT Konrad var noget gul efter fødslen, så vi fik at vide, der skulle holdes øje med hans gulsot. Så da lægen mente, han var gul for længe, skulle der tages blodprøve for at se, om de tal var, som de skulle være.
Jeg syntes, der gik længe, inden der skete noget, og de bøvlede noget med at få baby ud. De måtte bruge Efter jeg havde ventet en sugekop, da den ikke ville ud. Men ud kom den, evighed, kom min kæreste endelig og pludselig var alle væk, ind med en fin lille baby i sine både baby, sygeplejerske og min kæreste. Jeg arme og sagde: “Det er sgu en spurte så, om “den” var dreng”. rask. De svarede: “Ja, de kommer om lidt”.
“
“DET ER SGU EN DRENG” Efter jeg havde ventet en evighed, hvor sygeplejersken havde givet mig et drop mere på grund af blodtab (2,1 liter), kom min kæreste endelig ind med en fin lille baby i sine arme og sagde: “Det er sgu en dreng”, og så vidste vi med det samme, at han skulle hedde Konrad. Vi fik lov at nyde ham, mens de syede mit sår færdigt. Så kom der en ny portør ind og skulle køre os ned på opvågningen. Konrad kom i en kuvøse for ikke at fryse, og jeg blev lagt i en anden seng. Da vi kom ned på opvågningen, fik jeg min lille dreng i mine arme
Men jeg kan dog huske, at det gjorde meget ondt at komme op at stå første gang, og at alle dagene på sygehuset fik jeg hjælp til toiletbesøg og bad. Det var først på 3. dagen, jeg havde tøj på, for det gjorde bare ondt at bevæge sig. EN LANG TUR HJEM Konrad blev født mandag, og torsdag middag tog vi hjem. Jeg fik nogle morfinpiller med hjem til smerterne. Turen hjem var meget lang. Alle bump i vejen gjorde ondt. De efterfølgene dage lå jeg på sofaen. Jeg kunne ikke selv tage min dreng hen til amning eller lægge
Da lægen, der undersøgte Konrad, var i tvivl, blev vi sendt til Kolding Sygehus på børneafdelingen for at få ham tjekket. Puha, en lang ventetid.
Men efter 4 timer kunne de sige, at han var, som han skulle være, og at det nok skulle forsvinde. Men vi skulle selvfølgelig holde øje med ham. Og så forsvandt det stille og roligt. ARRET Jeg kan ikke huske, hvor længe jeg bøvlede med mit ar. Jeg tror, det var 13 dage, så var stingene væk. De forsvandt af sig selv. Så ja, det gør ondt, men jeg ville til hver en tid gøre det igen. Det er det værd, når man får sådan en lille guldklump. Han er lige blevet 10 måneder. Jeg kan nogle gange mærke mit ar, men det hjælper at massere og så smøre creme på. Jeg håber, at alle andre, der får kejsersnit, får lige så god en oplevelse på trods af smerterne.