GRAVIDA #2

Page 36

motion A-Å RØR DIG

FRA

FOR GRAVIDE

Af jordemoder Anne-Jette Raben

Motion gør underværker for dig under graviditeten. Den hjælper med til at forberede din krop på fødslen ved at styrke dine muskler og gøre dig bedre til at stå imod, samtidig med at den hjælper din krop til hurtigere at komme tilbage til sin normale form, når først barnet er født. At man skal holde sig aktiv under graviditeten betyder ikke nødvendigvis, at man skal dyrke over-

dreven motion. Din krop udskiller under graviditeten et hormon, der hedder relaxin, som løsner dine led for at forberede dem på fødslen. Derfor er det ikke sikkert, at det er en god ide at motionere lige så hårdt, som du gjorde, før du blev gravid. Det er vigtigt at finde motionsformer, der ikke belaster dig eller skader barnet. Den bedste form for motion skal få dit hjerte til at pumpe, holde dig smidig, kontrollere din vægtforøgelse og forberede dine muskler til det hårde arbejde, det er at

føde - uden at forårsage unødig psykisk stress for dig eller barnet. Mange aktiviteter såsom løb og vægttræning er gode nok i begyndelsen af graviditeten, men det kan blive nødvendigt at sætte tempoet ned, efterhånden som du vokser. Det er bedst at undgå aktiviteter, der kan udsætte dig for risikoen for at glide og falde. På de følgende sider kan du læse om en lang række forskellige motionsformer og se, om de er gode eller dårlige for gravide.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.