GRAVIDA #19

Page 57

COLA En nat havde jeg så meget kvalme, at jeg ikke turde stå ud af sengen. Jeg fik min kæreste til at hente en cola - ikke zero, som jeg normalt drikker, og det virkede faktisk. Der kom ro på maven. Men ikke just et ernæringsmæssigt godt råd ;o) METTE

SPIS OFTE Det hjalp mig at undgå at blive rigtig sulten. Småspis, så du ikke bliver for sulten. Hav eventuelt nogle kiks på natbordet, så du kan tage lidt af dem, inden du står ud af sengen. Det hjalp utrolig meget for mig sidste gang. ANNE

CITRON De andre gange har jeg haft en (for guds skyld!) helt frisk, næsten umoden citron, som jeg har krattet lidt i overfladen og lugtet til. Det har hjulpet mig. FROUFROU

CACAOMÆLK Da jeg ventede mig første gang og led meget af kvalme, drak jeg meget Matilde cacaomælk, og det hjalp rigtig meget på mig. Og for mig skulle det altså være Matilde og ikke et af de billige mærker. LISETTE

INGEFÆR Prøv at snuse til frisk ingefær. Det frarådes, at man spiser ingefær i graviditeten, men det kan ikke skade at snuse til det. Det har mine forældre brugt i bilen ved køresyge. Man skal jo så kunne lide lugten, så ikke man kaster op at det :o) MARIA

B6-VITAMINER Jeg har fået B6-vitaminer fra min læge på recept, da jeg også havde rigtig meget kvalme og ikke kunne gå på arbejdet, fordi jeg var så dårlig hele tiden. Det har hjulpet mig. Jeg har stadigvæk lidt uro i maven, men ikke i forhold til før. TINA


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.