Page 60

MBT SKO er funktionelle sko, der

fungerer som et lille træningscenter i sig selv. Med skoene træner du, når du går og står i hverdagen. De er rigtigt gode for dig, der har født, fordi de hjælper dig med at sætte gang i hele kroppen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, at man kan træne sin krop ved bare at skifte sko. Men det er faktisk det, som MBT sko kan. MBT er ”funktionelle sko”, der aktiverer en lang række muskler i kroppen. Den buede sål og et særligt verdenspatenteret balancepunkt i skoene gør, at man automatisk kommer til at gå og stå på en særlig ”rullende” og naturlig måde. ”Det betyder, at du træner din krop, når du bare går og står i hverdagen, fordi du sætter gang i krop og blodomløb. Det er derfor, man kan kalde skoene

for verdens mindste træningscenter”, siger Charlotte Poulsen fra MBT Nordic og fortsætter. ”Skoene er gode for alle, der går og står, og som gerne vil have lidt ekstra træning ud af bevægelserne. Det kan være tiltrængt, hvis man eksempelvis sidder meget og ammer. Så trænger man til at komme ud med barnevognen og få fuld effekt af sin indsats”.

GODT FOR HOLDNINGEN Udover træningen får du også en mere oprejst kropsholdning, der aflaster ryg, hofte og knæ. Med MBT står man ikke stille - selv når man står. Det instabile underlag styrker muskler og ledbånd og balancepunktet med den runde gængesål fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. “MBT modvirker trætte, tunge og hævede ben, og balancen bliver også styrket, når man har skoene på”, fortæller Charlotte Poulsen.

GRAVIDA #18  

18. udgave af GRAVIDA - magasinet om den positive graviditet.

GRAVIDA #18  

18. udgave af GRAVIDA - magasinet om den positive graviditet.

Advertisement