Page 10

Jeg blev lidt en kælling. Heldigvis havde jeg pli nok til ikke at vise hendes grimme ansigt, hver gang hun var der. Men for katten, det var 10 lange måneder.

Oh Lord! Når man er gravid, vil alle en det bedste. Alle kommentarer og spørgsmål er med de aller bedste intentioner. Men for mit vedkommende tror jeg, jeg blev så overvældet af alles bekymringer, at de havde helt forkert virkning. Jeg er vokset op på landet. Vokset op med at se, hvordan hønsene løb rundt uden hoved, når de blev slagtet i baghaven. Vokset op med, at vi kunne bede min far om en hammer og en kasse med søm, så kunne vi fandme sagtens selv hamre den hule op i træet. For på landet må man gerne både bande og slå hul på knæene. Min første blodtud var, da jeg styrtede ned fra en halmballe og fik et strå i næsen. En bonderøv to the bones, der normalt ikke synes, der er en opgave, hun ikke kan klare selv.

i skrællen over konstant at svare på, om babyen var kommet ud. Jeg tror, at jeg kommer til at se på det hele med andre øjne næste gang. Jeg vil prøve at nyde, at folk synes, jeg skal sidde på min flade røv, slappe af og tænke på min baby. Men som førstegangs gravid skal det bare overståes, så man kan møde sit yngel. Og med rette, for for søren det er spændende. Så til dem, der har det, som jeg havde det: Prøv at finde ja-hatten frem. Snart kommer du ikke længere til at kunne sove længe, at kunne spise din mad i fred eller blive bedt om at tage en lur. Snart går det løs. Det bedste og hårdeste i dit liv. Enjoy!

Derfor følte jeg, at folk erklærede mig idiot, hver gang de i virkeligheden bare var skide søde. Jeg blev hidsig, når nogen spurgte mig, om jeg havde spist nok. Jeg mener, jeg kunne jo godt styre mine måltider selv før, og om lidt skulle jeg styre dem for en baby også. I think I got it. Helt ærligt: Jeg blev lidt en kælling. Heldigvis havde jeg pli nok til ikke at vise hendes grimme ansigt, hver gang hun var der. Men for katten, det var 10 lange måneder. Det er vitterligt et mirakel, så det eneste, jeg vil med det her indlæg, er at fortælle andre, at det er helt okay, hvis man ikke er en konstant omvandrende lykkespreder. De 10 dage, jeg gik over tid, var nærmest et indlæg for sig selv værdigt, men I slipper med kommentaren om, at det var skrækkeligt! Det var uden pis 10 dage, hvor jeg bare ville slukke for alt, hvad folk kunne komme i kontakt med mig på, grave mig ned under dynen og små-tude. Den dag i dag er jeg nok lidt ærgerlig over, at jeg ikke bare slukkede min telefon og købte en spand Marabou, tændte for Netflix og nød stilheden. I stedet drak jeg “få baby ud te”, vandrede skovene tynde og var gal

OM NANNA AUGUSTINUS Nanna er mor til Dicte fra december 2014. Hun blogger på NANNAAUGUSTINUS.DK om livet som mor - på godt og ondt.

GRAVIDA #14  

14. udgave af GRAVIDA - magasinet om den positive graviditet.

GRAVIDA #14  

14. udgave af GRAVIDA - magasinet om den positive graviditet.

Advertisement