Page 11

Jeg ønsker på ingen måde, at os, der har været igennem et kejsersnit, skal have ekstra eller anderledes opmærksomhed. Tværtimod skal vi bare have det samme som alle andre. Jeg vil ikke stå model til, at vi bliver set på med “nårhh, kunne du ikke klare en fødsel”øjne. No way in hell!

Jeg kan kun fortælle om akutte kejsersnit, da det er det eneste, jeg selv har prøvet. Men jeg kunne aldrig i min vildeste fantasi dømme de, der får et planlagt kejsersnit. Der er en grund til alting, også et kejsersnit. Uanset hvordan en baby kommer til verden, så er det et mirakel. Hvis jeg selv skal sige det, så var jeg sådan set okay bad ass til min fødsel. At det endte i et kejsersnit, var ikke med min gode vilje. Det var ikke fordi, jeg gav op, eller fordi jeg ikke kunne håndtere smerten. Såre simpelt ville skæbnen anderledes. Dicte kom aldrig derned, hvor hun skulle, så uanset hvor mange timer, der gik, eller hvor mange muligheder, vi testede, blev det aldrig en mulighed for mig. Jeg fik ganske enkelt aldrig lov til at gennemføre den naturlige fødsel. I mange tilfælde kan det akutte kejsersnit endda ende en smule dramatisk. I vores tilfælde skulle hun pludselig være ude inden for 30 minutter. Hun var i risiko for at lide af iltmangel på et tidspunkt, hvor jeg havde ligget indlagt med veer i 18 timer. Jeg var 7 centimeter åben og havde været det i omkring 13 timer. Jeg er da super ked af, at jeg ikke havde taget tryllestaven med til at få fremskaffet de sidste 3 centimeter. Men hverken jeg eller andre kvinder, der har været i situationen, kan trylle. Det var ikke med min gode vilje, at jeg grundet en overdosering af bedøvelse først kunne holde mit eget barn en halv time efter, hun kom til verden. Det var ikke min drøm at skulle have et ar plantet i trussekanten. Det stod ikke på ønskelisten at skulle have clips siddende i maveskindet, der gjorde, at jeg ikke kunne grine 14 dage efter min fødsel.

Det var bestemt ikke mig, der havde lyst til, at min datter ikke skulle fødes på den måde, naturen ellers så smukt har skabt. Vi kan ikke bestemme eller kontrollere noget, der stadig er i vores krop. Det er bogstavelig talt ude af vores hænder. Naturen går, som den nu engang gør, og vi kan ønske det anderledes, lige så tosset vi vil, uden indflydelse. Jeg ønsker på ingen måde, at os, der har været igennem et kejsersnit, skal have ekstra eller anderledes opmærksomhed. Tværtimod skal vi bare have det samme som alle andre. Jeg vil ikke stå model til, at vi bliver set på med “nårhh, kunne du ikke klare en fødsel”-øjne. No way in hell! Som sagt kan jeg kun tale om det akutte kejsersnit, men i min verden er det ikke en tabt kamp. Det er en uventet og i størstedelen af tilfældene uønsket slutning på en fødsel. Jeg bliver harm, når der hentydes til andet. Jeg ønsker ikke klap på skulderen eller highfives, blot at jeg må få lov at huske min fødsel lige så positivt som de fleste andre. At jeg selv må mindes, at jeg var sej. At man ikke bliver sat i bås, fordi ens fødsel endte på en måde, man ikke drømte om. Der findes ingen fødselsforberedelseskurser, der kunne have ændret min fødsel. Dicte lå, som hun nu engang gjorde. Hvis det kunne have været anderledes, er jeg sikker på, de mange læger og jordemødre, der var til stede, havde serveret opskriften. Naturlig fødsel, akut kejsersnit eller planlagt kejsersnit - vi har allesammen fået et barn til verden.

GRAVIDA #12  

12. udgave af GRAVIDA - magasinet om den positive graviditet.

GRAVIDA #12  

12. udgave af GRAVIDA - magasinet om den positive graviditet.

Advertisement