GRAVIDA #1

Page 78

SPØRG JORDEMODEREN

BREVKASSE Mia er nervøs for, om en bytur med alkohol og cigaretter kan have skadet hendes ufødte barn. Læs jordemoder Anne-Jette Rabens svar.

SPØRGSMÅL Da jeg skulle have min menstruation, kom der en blødning, og jeg troede derfor ikke, at jeg var gravid, og gik på en ordentlig bytur, da en kollega stoppede. Jeg drak nok ca. 8 genstande og røg en halv pakke smøger. Dagen efter stoppede blødningen og kom ikke igen. Det vil sige, at min menstruation kun varede en dag - ja nærmest et par timer. En uge efter fik jeg en nat, hvad der mindede om veer, og natlægen kom og mente, at jeg kunne være gravid. En graviditetstest var negativ, men jeg fik at vide, at jeg skulle tage en ny et par dage efter. Det gjorde jeg, og den var positiv. Nu har jeg sindsygt dårlig samvittighed over, at jeg jo har drukket så meget den aften, hvor jeg reelt har været gravid i 4. uge. Mine spørgsmål er: 1) Hvor meget skade kan fosteret have taget?

g r ø Sp rterne e p s Ek

2) Har du nogensinde hørt om nogen, der får ve-lignende smerter ca. en uge efter, at menstruationen skulle være kommet? 3) Min læge siger, at den blødning, jeg havde, ikke var en menstruation, men jeg har ikke forstået, hvad det så var. Kan du hjælpe med at forklare mig det? I øvrigt finder jeg det ret uansvarligt, at man hos min nye læge først skal til lægen i 9. uge. Jeg er heldigvis 2. gangs fødende, men bliver da bekymret for helt unge piger, der ikke aner noget om kost og vitaminer, og som måske har brug for at læse om det følelsesmæssige og den slags. Er det ikke mærkeligt, at de har en politik om det hos min nye læge? På forhånd tusind tak for svar. Kh. Mia, 35 år.

HAR DU ET SPØRGSMÅL?

SVAR

Har du et spørgsmål, du gerne vil have besvaret af jordemoderen? Klik her.

Kære Mia. Man ved ikke, hvor meget alkohol, der skal til for at skade barnet. Men jeg synes, du skal tage den med ro, når det kun er én gang, du har indtaget noget. Hvis du bare resten af graviditeten holder dig fra det og rygning, så er det fint.

Jeg er enig med dig i, at det danske sundhedsvæsen - både læger og jordemødre - tilbyder for lidt tid til gravide i starten af graviditeten, men det er en prioritering af de økonomiske ressourcer, der gør sig gældende her.

Man kan godt få ubehag og lette smerter i starten af graviditeten, uden det betyder noget. Nogle kvinder kan bløde ganske lidt i starten. Det betyder ikke noget, hvis det bare ikke fortsætter.

Jeg synes egentlig, du skal sige til din læge, at du gerne ville være kommet tidligere. Med venlig hilsen Anne-Jette

JORDEMODER ANNE-JETTE RABEN Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er desuden uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.