lige at kaste op ud over gulvet, da jeg ikke kunne ramme den spand, Runi havde sat frem. Tasken havde vi aldrig fået pakket færdig, så vi greb de ting, vi mente, vi ville få brug for, og så var det afsted. Da var klokken ca. 04.00. Runi var sikker på, at jeg ville føde i bilen, men så hurtigt skulle det desværre ikke gå. Da vi kom ind til sygehuset, valgte vi åbenbart den forkerte indgang, for her var der hverken åbent eller nogen knap, man kunne trykke på. Når veerne kom, fokuserede jeg meget på at trække vejret ind gennem næsen og ud gennem munden, men hold op, hvor var det svært. De var ikke så rare, så der var lidt lyd på også. Runi var helt befippet nu og ringede til sin mor: “Vi kan ikke komme ind, og der er optaget, når man ringer til fødegangen”, klagede han, imens jeg stod og stønnede op ad en pæl. Vi måtte hele vejen rundt om bygningen igen, og så kom vi op til fødegangen. De fik fat i en jordemoder til os, som hurtigt kunne konstatere, at vi ikke ville komme hjem igen uden en baby. han kom fra Fåborg, og da jeg Jeg tog mig et bad, og det varme SMERTELINDRING havde tiltagende stærke veer med vand hjalp lidt. Runi ringede til fømindre end 5 minutters interval, degangen, som sagde, jeg skulle Inde på fødestuen kom en sød måtte vi af sted. Da jeg ringede til koncentrere mig om vejrtrækning jordemoder, og og ellers se at få vi snakkede lidt noget hvile. Men om, hvad der Jeg tænkte et øjeblik over, at mange kvinder det kunne de skulle ske. Vi glemme alt om. har født uden smertestillende, så hvis jeg skulle blev enige om at smide mig i et Veerne bed have en epidural, var jeg ikke lige så sej. Men badekar, hvilket mere og mere, var fint nok. Det den tanke slog jeg hurtigt hen igen. og der gik ikke varme vand var længe, inden rart, men det havde ingen indflyfødegangen, kunne jeg kun stønne Runi måtte ringe efter sin far, så delse på veerne og deres styrke. højt ind i røret, så jeg fik at vide, at han kunne hente Runis datter,
“
Lea. Vi kunne dog ikke vente på,
vi bare skulle komme. Jeg nåede
FORTSÆTTES