GRAVIDA #1

Page 39

MIN KROP REAGEREDE IKKE PÅ VEERNE

Jeg blev sat i gang, fordi min egen krop ikke ville reagere på veerne. Jeg havde veer fra fredag morgen til søndag nat. De belsluttede så langt om længe at sætte veerne i bero for natten, så jeg kunne samle krafter, fordi der intet skete. Jeg blev så sat i gang mandag morgen klokken 8, efter en god nats søvn og et langt lækkert bad, med en stikpille, og så tog de vandet. Fødslen var hård og ikke en god oplevelse for mig og min daværende kæreste. Jeg håber rigtig meget, at det går bedre og hurtigere denne gang. Pia

GRAVIDITETSBETINGET SUKKERSYGE

Jeg blev sat i gang til termin på grund af graviditetsbetinget sukkersyge. Jeg har forinden fået udleveret en pjece, der beskriver, hvordan det foregår, og hvilke metoder der benyttes. Til sidste samtale med fødselslægen fik jeg en dato, hvor jeg skal møde på svangreambulatoriet. Helt konkret skal jeg møde på svangreambulatoriet, hvor jeg vil blive undersøgt indvendigt og kørt strimmel. Derefter beslutter jordemoderen, hvilken metode der skal bruges. Hvis det er nødvendigt, bliver der lagt stikpille. Herefter bliver jeg indlagt (jeg vil ellers helst hjem og sove, men det må jeg ikke), og næste morgen sætter de mig så aktivt i gang ved forhåbentligt at tage vandet og derefter give mig vedrop. Hvis alt går vel, kommer lillebror i løbet af dagen. Da jeg fødte min datter (også ved igangstættelse), startede de med at tage vandet. Herefter ventede jeg i en time for at se, om jeg selv fik veer. Da dette ikke var tilfældet, fik jeg vedrop. Knapt 2 timer efter kom min datter ud. Jeg håber på samme hurtige fødsel denne gang. Karina

FIK VEER ½ TIME EFTER STIKPILLEN

Jeg var sat til at føde i maj, men den 13. juni var der stadig ingen tegn på fødsel. Jeg blev udsat to gange, fordi der var for mange på fødegangen. Det var skuffende. Jeg havde en lang livemoderhals og ingen åbning, så jeg fik sat en stikpille op. Det var kl.12.30, og en halv time efter startede veerne, og kl.15.30 gik vandet. Det var en del smertefuldt, fordi jeg fik vestorm, dvs. ingen pauser mellem veerne, men en epidural hjalp. Så det kan også godt gå hurtigt ved en stikpille. Jeg var også forberedt på flere

dage, men man ved aldrig. Min søn blev født efter 13 timer i fødsel ved hjælp af en sugekop. Mia

EN RIGTIG GOD OPLEVELSE

Jeg blev sat i gang, da jeg var i uge 38+0. Jeg skulle møde på fødegangen kl. 10 til en eventuel igangsættelse. De tjekkede, om jeg var klar, og det var jeg heldigvis. Kl. 11.00 tog de vandet og ventede på, om veerne ville starte af sig selv. Det gjorde de ikke, så kl. 13.30 satte de vedrop på og skruede stille og roligt op for det. Han kom ud i 3. presseve, og pludselig fik jordemoderen travlt. Hun havde ikke regnet med, at det ville gå så stærkt. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg kunne følge med hele vejen. Jeg nåede ikke at få noget smertelindrende, da det pludsellig gik så hurtigt. Jeg havde dog fået 4 akupunkturnåle i lænden og en varmepude. Eva

ET HÆSLIGT FORLØB

Mit igangsættelsesforløb var hæsligt. Jeg kom til samtale 11 dage over tid og fik tid til dagen efter, hvor de startede med opsættelse af ballonkateter om aftenen. Jeg blev sendt hjem og sove. Intet var sket, så de kunne klippe hul på kateteret om morgenen 13 dage over tid (det er 2 balloner fyldt op med saltvand, som skal ligge og åbne livmodermunden). Jeg kom til undersøgelse, men stadig intet var sket. Så fik jeg 2 x stikpiller middag og eftermiddag, men stadig uden resultat. 14 dage over tid fik jeg en stikpille morgen og eftermiddag. Jeg var stadig helt lukket og havde ingen tegn til noget. Vi tog hjem, og ca. kl. 17 startede veerne, som gik i sig selv kl. 5 om morgenen 15 dage over tid. Jeg mødte spændt op på fødegangen. Der MÅTTE da være sket noget, men nej - samme kedelige besked. Hermetisk lukket og intet som helst, der tydede på forestående fødsel. Det var frygteligt. FORTSÆTTES

Jeg blev sat i gang, da jeg skulle have “ min dreng. Jeg fik lagt stikpille kl. 14, og kl. 11 dagen efter var han født, så det gik relativt hurtigt. PIA


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.