egne behov og grænser. Det gælder om at være ærlig. For hvordan skal et barn tage en voksen alvorlig, som ikke tager sig selv alvorligt? TAG BØRNS FØLELSER ALVORLIGT Lige så vigtigt det er som forælder at tage sine følelser alvorligt, lige så vigtigt er det selvfølgelig at tage barnets følelser alvorligt og sætte ord på dem. “Det er afgørende for et barn at føle sig set. Det giver barnet en følelse af, at det er OK at være mig. Det er i orden, det jeg føler”, siger familieterapeuten. GIV TYDELIGE BESKEDER En meget vigtig del af at være en ansvarsfuld og ærlig forælder handler om at være tydelig overfor barnet. Det bliver man blandt andet ved at sige “jeg” i stedet for “man”, “du” eller “vi”. F.eks: “Jeg vil gerne have, at du går i seng nu, ellers bliver du træt i morgen” i stedet for “Du skal gå i seng nu”. Eller “Jeg vil gerne have, at du går med hjem fra legepladsen nu” i stedet for “Vi skal hjem nu!”. Som forælder fremstår du som “den ægte vare”, fordi barnet møder dig og ikke en eller anden moralsk sandhed, pointerer Herdis Palsdottir. Du bliver også mere tydelig, hvis du minimerer brugen af ordet “ikke” først i sætninger og i stedet fortæller dit barn, hvad du ønsker, det skal gøre. Det er nemlig en lettelse for barnet ikke at skulle gætte sig til, hvad du gerne vil. Så i stedet for “Ikke stå på bordet” så sig “Jeg vil have, at du går ned på gulvet”. Et andet eksempel, hvis barnet larmer, så lad være med at sige “Stop den larm”. Det er langt mere effektivt, hvis du foreslår en anden aktivitet ved at spørge “Har du lyst til at tegne eller lege med perler?”. På den måde har barnet et alternativ at forholde sig til i stedet for blot at blive bedt om at stoppe med det, han eller hun var i gang med, fordi det larmer. VERDENS BEDSTE LÆREMESTRE Selvfølgelig er det ikke nogen enkel opgave at kende sine egne grænser og altid være klar med et ja, et nej eller et konstruktivt forslag til en god leg. Og det behøver du heldigvis heller ikke. I de situationer, hvor dit
barn spørger om lov til noget, og du er i tvivl om, hvad du skal svare, er det ifølge Herdis Palsdottir glimrende bare at sige “Det ved jeg ikke” eller “Det må jeg lige tænke lidt over”. Mange forældre er hurtige på aftrækkeren med et nej, når de i virkeligheden ikke ved, hvad de vil, og de små poder gennemskuer lige med det samme, at der er plads til forhandling. Børn vil gerne samarbejde, så vær åben i forhold til, hvad du tænker. Det er en udfordring, fastslår Herdis Palsdottir, men hvis du vil udvikle dig som voksen, findes der ikke nogen bedre læremestre end børn, fordi de er så ærlige. 5 GODE RÅD
1 Lad være med at involvere barnet, hvis det ikke har noget valg. Når din dattter er indsmurt i chokolade, er det ikke hensigtsmæssigt at spørge: “Skal vi vaske hænder nu?”, med mindre du accepterer et nej.
2 Vær tydelig ved at sætte “jeg” ind først i sætningen, så du tager ansvar for situationen.
3 Fortæl dit barn, hvad du vil have, det skal gøre, i stedet for at sige, hvad barnet IKKE skal gøre.
4 Sæt ord på dine følelser. Det er trygt og afslappende for et barn at være sammen med voksne, som siger det samme, som de signalerer.
5 Hjælp dit barn med at sætte ord på sine egne
følelser. Ved at du sætter ord på både egne og barnets følelser, lærer barnet, hvad de forskellige følelser hedder. Læs mere på WWW.FORLAGETARONSEN.DK
OM FORFATTEREN HERDIS PALSDOTTIR er fra Island, men har været bosat i Norge siden 1975. Herdis er børnehavelærer, specialpædagog og uddannet familieterapeut fra Kempler Instituttet i Danmark.