FOR MIG ER DET EN VÆRDI Absolut ikke! I så fald er jeg også streng - men det vil nogle måske også mene. For mig er det en værdi, at de skal lære at gøre så meget, som de kan selv. Min teori (og erfaring) er, at det så hurtigere kommer til at sidde på rygraden, og jeg ikke skal minde dem om det resten af livet. F.eks. husker min 5-årige stort set altid at sætte sin stol ind, mens hans storesøster på 12 ofte skal mindes om det, fordi vi bare er startet senere med hende (hun er ikke mit barn). Den store på 12 finder selv sin morgenmad, pakker sin taske, tager selv i skole, finder selv idrætstøj frem og pakker det, rydder op efter sig selv, lægger sit tøj sammen (jeg lægger det ind på hendes værelse), lægger selv tøj til vask (det skal sorteres), skal holde det ryddeligt på værelset, gør toilettet rent en gang om ugen (ikke bad, og det er primært hende, der bruger det) og tørrer støv af + støvsuger på sit værelse en gang om ugen. Hun er faktisk holdt op med at brokke sig over det, men vi har også hørt på brok i MANGE år. Hun skal mindes om at huske sine ting, men faktisk er aftalen, at hun skal klare sine “skal”-ting (de står på en liste på hendes væg og inkluderer de her nævnte ting + at lave lektier og gå i bad), og så får man tilsvarende frihed til selv at planlægge sin tid og have fri skærmtid. Er der for meget slinger i valsen med “skal”-tingene, ryger i første omgang skærmtiden og i næste omgang friheden til selv at planlægge - noget hun værdsætter MEGET. Så frihed under ansvar! Den 5-årige skal rydde op efter sig selv, finder selv tøj, laver for det meste selv morgenmad, men får hjælp efter behov.
• Vaske op efter aftensmaden sammen med sin voksne søster. • Læse lektier. • Øve på sin guitar. • Sætte tallerken i opvaskemaskinen efter måltider. • Rydde op efter sig selv - også tørre af i bruseren efter sig. • Hjælpe os andre efter behov - slå græs, skovle sne, den slags. • Og måltider: Som min datter siger: “Ingen arme - ingen mad”. Han smører selv sine madder, hvis vi sidder og spiser sammen, men madpakker står jeg for. Også til alle andre i familien. Men han gør aldrig noget, uden jeg husker ham på det. LISBETH
SERVICEMOR = CURLINGMOR Her er ingen servicemor. Her er en mor med kærlighed til sin datter (på 10 år). Hun har ikke pligter (gøremål) blot for pligtens skyld, men for at lære, at tingene ikke bare bliver serveret her i livet. At vi bliver nødt til at hjælpe hinanden for at få tingene til at gå op i en højere enhed. Det giver jo også en vis stolthed, når de hjælper til. Her hos os er pligterne som følger: • Pakke skoletaske. • Rydde op på sit værelse - hver dag. • Redde seng - hver morgen.
KATHRINE
• Smøre egen madpakke. JEG ER FOR MEGET SERVICEMOR Men jeg arbejder på at blive en skubbe-bagpå-mor i stedet. Min 11-årige søn skal hver dag:
• Skriv på indkøbsliste, når man tager det sidste af noget. • Dække bord.