Vi siger “ih altså, nu græder lillebror igen og vil have mad”, så storebror kan høre, at vi ikke foretrækker at være sammen med lillebror. Og så sørger vi også for, at vi har tid alene med storebror hver dag (leg på værelset / i haven, eller vi cykler en tur i nabolaget).
det gør der altid uanset søskendes alder. Men man kan selv gøre meget for at minimere det. Jeg har oplevet, at det er vigtigt at tage sig lidt ekstra af den store lige efter fødslen. SELVFØLGELIG VIL DER KOMME EN REAKTION
Aftal med besøgende, at de prioriterer at give storesøster en gave i stedet for baby en barselsgave, lave ting med den store, hun godt kan lide (I er jo 2 voksne, og baby sover jo meget i starten), og vigtigt er det at lade storesøster deltage i de ting med baby, som HUN har lyst til, og ikke hvad de voksne TROR, hun har lyst til, og acceptere, hvis hun slet ikke har lyst, for det er også OK, at de ikke gider babyen. Hun behøver altså ikke at vise interesse for babyen. Det skal nok komme, når baby bliver større og i hendes øjne bedre kan “bruges til noget”. Sørg også for, at det er ligeså meget mor som far, der er der for den store - far kan jo tage sig lige så godt af baby som mor. Accepter at hun nogen gange synes, at alt drejer sig om baby, og måske bliver gal over det - det er OK at blive gal, og det er sundt at opleve, at man ikke er verdens navle. Det kommer hun til at opleve uanset i børnehaven og senere i skolen.
på 1½ og 5 år. Konflikterne er særligt kommet, efter lillebror er begyndt at kunne tage/ødelægge storebrors legetøj. Da lillebror var helt lille, kom jalousien mest til udtryk ved meget voldsomme kram og af og til chatten til lillebror, men nu får han virkelig mange hug (skubbes, nives, slås) og én på 5 er altså stærk i forhold til én på 1½. JEG HAR 2 DRENGE
Vi føler os også af og til magtesløse overfor konflikterne og har af samme grund ikke flyttet lillebror på samme værelse som storebror endnu, da vi er bange for, at storebror vil skade ham. Vi føler aldrig, vi sidder ned. Hver for sig er de meget
nemme, men sammen skal vi skille dem ad hele tiden. Desværre har det fået den yderligere konsekvens, at lillebror jo lærer, hvad han ser, så han er begyndt at slå andre børn i vuggestuen, og samtidig er han meget bange for fremmede, og jeg kan se, at han også af og til frygter storebror (dukker hovedet, når han kommer). Jeg er meget ulykkelig over det. Vi går i noget familiebehandling (vores store har nogle særlige behov, hvilket selvfølgelig også kan have betydning), hvor vi får noget råd og vejledning af familierådgivere. Prøv eventuelt at kontakte familie- og ungerådgivningen i jeres kommune og måske sundhedsplejersken. Det er gratis at få noget rådgivning.
JEG HAR EN BONUSDATTER på
7½ år, som har fået en lillesøster hjemme hos sin mor. Hun er ekstremt jaloux på sin lillesøster, og er dybt ulykkelig. Hun er herhjemme hver anden weekend, men i øjeblikket græder hun rigtig meget, når hun er her, fordi hun ikke kan bære tanken om, at lillesøster derhjemme har moren for sig selv. Hun er ulykkelig over at skulle herhjem, og alligevel vil hun gerne, for hun vil jo gerne se sin far, mig og sine 3 mindre søskende herhjemme. Der har aldrig været jalousi på hendes mindre søskende herhjemme. Men det er meget galt hjemme hos hendes mor. Hun vil ikke have, at hendes mor taler om eller til lillesøsteren, og ikke engang at hun kigger på hende. Selv er hun meget glad for sin søster og vil hende rigtig gerne. Nu er hendes søster ca. 5 måneder gammel, og det virker til, at min bonusdatter får det værre og værre. Jeg har sagt til moren, hun eventuelt kan gå til skolens sundhedsplejerske og tale med hende om det.
JEG VED SGU IKKE, om vi har været for dumme til at
inddrage ham, eller har overbeskyttet den lille (han er ret hårdhændet, også i sin kærlighed), men i hvert fald havde vi en dreng, der nærmest “lå ovenpå” hende, fra hun var ganske lille. Han elskede hende og ville hende så meget, men samtidig var han også træt af at dele os ret tidligt faktisk.
FORTSÆTTES