MIN SØN VIL IKKE I BØRNEHAVE
godt der.
Jeg har en dejlig dreng på 4½ år. Derhjemme fungerer han godt, er glad og sød. Han er den dreng, som vi altid har kendt.
At han ikke vil af sted om morgenen, kan være angst for, at han tror, han ikke kommer hjem igen. Det virker dog usandsynligt, hvis hans nuværende reaktion netop er kommet, efter han har været mere hjemme. Selv om han skulle længes hjem, ved han jo godt, at han bliver hentet.
I børnehaven går det ikke så godt mere. Han har i en længere periode været meget bange for en pædagog, men det er ude af verden nu (før han blev storebror for 1 år siden, var han glad for vedkommende). Han græder hver morgen og vil ikke afsted, men det kommer han. Han nægter at spise sin madpakke og vil ikke synge. Først efter frokost bliver han glad. Børnehaven siger, at det er mig, han savner, og hvis det bliver ved, skal han til lægen. Mit spørgsmål er (det her gør jo ondt på os som forældre): Jeg har gået hjemme i 1 år med lillebror, og begynder på arbejde om 1 uge. Savner han mig, er han jaloux, og hvordan tackler vi det her? Det skal lige siges, at jeg laver mange ting alene med ham. SVAR
Jeg tror alt i alt, at I skal se på, om hans nuværende børnehave er den rigtige for ham. Hvordan er aldersfordelingen i gruppen af børn, han er sammen med? Har der været stor udskiftning i pædagoggruppen? Hvad fik ham til at blive ked af den ene pædagog i forbindelse med, at han blev storebror? I må tage en snak med børnehaven om, hvad der skete præcis dengang, I fik lillebror. Eller tag konsekvensen og skift institution. Hvis ikke han allerede er i en integreret børnehave, hvor lillebror også kan gå, villle jeg finde en institution i jeres område, hverken syg hvor begge drenge kan være.
“
Din dreng er jo fysisk eller psykisk, når han fungerer, som han plejer derhjemme.
Jeres ældste ville følges med lillebror om morgenen, selv om de er på hver deres stue, og I ville være fri for at skulle aflevere to steder. Det kunne jeg godt se som løsningen.
Læg mærke til det, du her skriver: “Derhjemme fungerer han godt, er glad og sød. Han er den dreng, som vi altid har kendt”. Din dreng er jo hverken syg fysisk eller psykisk, når han fungerer, som han plejer derhjemme.
MINE DØTRE VIL IKKE LEGE MED ANDRE BØRN
Var han jaloux på lillebror, ville han vise det ved, at han tissede eller besørgede i bukserne, slog på lillebror, hev i dig, når du var sammen med lillebror osv. Det gør han ikke.
Mine piger på 2 og 3 år vil ikke lege med andre børn. De har gået i samme dagpleje og havde hinanden der, men efter den store er kommet i børnehave, leger de ikke med nogen.
Hans problem er altså i børnehaven, og det kan en tur til lægen ikke afhjælpe. Hvad mener børnehaven, at lægen skulle kunne hjælpe med?
Vi har været til møde i dagplejen, fordi de synes, der er noget galt, når min datter ikke vil lege med de andre. Hun sidder bare og kigger på dem og leger så helst med sig selv. De andre må ikke være med.
Har han været meget hjemme, mens du har været på barselsorlov, kan det godt være en forklaring på, at han savner dig, når han kommer hen i børnehaven. Det skulle dog gå over i løbet af dagen, når han blev optaget af leg og kammeraterne, hvis han befandt sig
Vores store pige siger, at alle de andre børn er dumme,
FORTSÆTTES