DIT BARN #5

Page 17

Vi har slet ikke indført lommepenge. Vores sønner er 7½, 9½ og 2½. De skal hjælpe til herhjemme, det de nu kan. Selv tømme tasker, rydde deres egen service af, og har de ikke andet for, så hjælper de også med resten (engang imellem) samt tømme opvaskemaskine, skraldespand osv. Men vi har aldrig givet penge for det, men betalt det, de nu lige står og skal bruge. Er der store og dyrere ting, som de gerne vil købe, skal de selv betale ca. det halve ud af deres sparepenge, som de har fået i fødselsdagsgave eller af bedsteforældre. Vores store søn vil desværre købe hyggemad og snold for lommepenge, og det er jeg stor modstander af (han er en kraftig dreng), så vi køber det slik, der må spises i weekenden. Så vi venter så længe som muligt med at indføre det. De kammerater, han har, som har lommepenge, køber chips og franske hotdogs for pengene. Ja, vi er lidt strikse og har nogle principper, men vores børn er også taknemmelige for det, de får, fordi det aldrig er en selvfølge.

af). At de skal hjælpe til herhjemme (dog ikke meget), skal de, fordi de er en del af et fællesskab, altså vores familie, og så hjælper man hinanden. Det har intet med lommepengene at gøre.

Mine børn får ikke lommepenge. De er 8 og 9 år, og jeg synes ikke, jeg orker at bevæge mig ind på det område endnu, for forståelsen for penge er der ikke helt. De har nogle penge, de har fået i fødselsdagsgave, så dem kan de bruge, hvis de vil. Men de vil hellere bruge mine :-)

Mine børn får ikke fast, men en gang imellem tjener de lidt ekstra ved at hjælpe til med noget, f.eks. i haven. Sidste år hjalp de f.eks med at fjerne mælkebøtter og fik et beløb pr. stk. Derudover får de en gang imellem besøg af tandfeen. De er 10 og 7 år.

Mine drenge får lommepenge. De er snart 9 og 10½, og de får 50 kroner om ugen. De bor kun hos mig hveranden uge, så det er altså kun hveranden uge, de får. Jeg har stillet som betingelse, at de skal hjælpe lidt til herhjemme. Egentligt synes jeg, det giver dem lidt en fornemmelse af, at ting altså koster penge, og at man ikke bare kan få det, man vil have. De vil ofte gerne købe noget til deres computerspil på nettet, og det kan de så bruge deres lommepenge til. Så hos mig virker lommepengene efter hensigten.

Min søn er lige fyldt 9 år, og han har fået 10 kroner om ugen, siden han startede i skole. Nu er min datter også startet i skole. Hun fylder 6 år i næste måned. For at gøre det nemt får de nu deres fødselsdag med et 0 på. Dvs. han får 90 kroner om måneden, og hun får 60 kroner om måneden. De får lommepenge for at lære at administrere penge og spare op til større ønsker (meget store ønsker betaler jeg dog halvdelen

Mine børn er 6 og 7 år, og her har de altid gjort følgende: Dække bord og tage ud af bordet, rydde op i gangen (skoene), sætte deres madkasser og dunke i opvaskeren, tømme bestikkurven, almindelig oprydning efter dem selv, fylde vaskemaskinen, hjælpe med rengøring af deres værelser (sker ikke hver uge), tømme indkøbsposer og give katten mad. De har, fra de var ganske små, været med til at gøre de forskellige ting alt efter alder. Da de var helt små, var det vaskemaskinen, de puttede tøjet i, bestikkurven blev tømt, og så ændrede opgaverne sig efter alderen. De får 20 kroner om ugen plus et skrabelod i lommepenge.

Mine unger er 5, 8 og 10 år, og de får nogenlunde fast. Jeg begyndte, da min søn selv efterspurgte det. De får et fast beløb til sparegrisen hver uge, som jeg skal godkende brugen af. Derudover har vi en tjanseseddel med større hjælpeting. Her i huset er det en selvfølge, at ungerne tømmer opvaskeren, fejer under bordet efter aftensmad, dækker bord og andre småtjanser. Det skal bare gøres, og det er en selvfølge, at det bliver gjort. Tjansesedlen dækker så f.eks. at vaske gulv, at støvsuge bilen, slå græs, skovle sne, feje garagen osv. De penge tjener de og har dermed 100% råderet over. Dvs. der kan de spare op til ting, jeg kalder ragelse. Deres forståelse for penge er god, og det tror jeg bestemt er fordi, de har fået lommepenge, siden de var børnehavebørn. Jo ældre de bliver, jo flere penge har de mellem hænderne, og jo større hjælp er de. Hvis de sparer op til noget dyrt, blander de tjanseog lommpenge. Hvis de sparer op til noget fornuftigt, betaler jeg halvdelen. På den måde har min søn sparet op til et fjernsyn. FORTSÆTTES


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.