DIT BARN #5

Page 12

DRENG på 3 bruger stadig ble

SVAR

Jeg har en dreng på 3½ år, og han er ikke kommet af med bleen endnu. For ca. ½ år siden, da det var sommer, gik han rundt uden ble. Vi stillede en potte frem og snakkede med ham om, at hvis han skulle tisse, kunne han gøre det deri. Han sagde så pludselig, at nu skulle han og gik derhen og tissede på potten. Det fik han selvfølgelig ros for. Det er den eneste gang, at han har meldt ud, at han skulle noget. Så begyndte han i børnehave, og først efter nogen tid fandt jeg ud af, at de satte ham på toilet hver dag til middag, hvilket han havde været meget ked af. Han laver heller ikke noget på toilettet i børnehaven, og dertil er han simpelthen blevet helt panisk angst for at komme på toilet herhjemme, så vi nu slet ikke engang kan snakke med ham om det. Jeg har ikke bedt børnehaven om ikke at sætte ham på toilet, for nu har det alligevel foregået så længe, og han har vænnet sig til det. Han beder heller ikke om at få bleen af. Skal han have afføring, går han ind på sit eget værelse og lukker døren, indtil han er færdig.

Med mindre din søn havde en hjerneskade, der havde givet nervelæsioner til styring af afføring og vandladning, er dette udtryk for et psykologisk problem, som godt kan være opstået, fordi han har følt sig presset i børnhaven. Det var dog kun én gang, han anvendte potten, så hans modning er måske først parat nu til at styre afføring, som han jo klart viser, han gør, når han gør det på værelset. Vi har et begreb, kastarationsangst, som opstår netop ved 3 års alderen, hvor barnet er bange for at miste sine ædlere dele ned i toilettet, når der trækkes ud. Den opstår blandt andet, når drenge iagttager piger og undrer sig over deres mangel på “udstyr” og tror, det har været der, men er skyllet ud i vandet.

Alle børn bliver renlige på et eller andet tidspunkt. Toilet eller pottetræning, som den børnehaven har udført, tror jeg dog er årsag til, at nogle bliver det senere end andre.

På grund af det i sommers har jeg også en formodning om, at han kan styre sin vandladning tildels, men går han rundt uden ble, tisser han nu bare på gulvet og ønsker hverken potten eller at få ble på. Han bliver ikke skældt ud ved uheld. Han har i øvrigt bagefter en del modstand mod at blive skiftet, men jeg tror tit, det drejer sig om, at han er optaget af leg m.v. Vi har valgt ikke at presse ham, da han også er blevet storebror for 3 måneder siden, men vi er meget bevidste om at give ham en masse positiv opmærksomhed omkring alt muligt andet. Har I nogle forslag til, hvordan vi griber det her an? Vi hører jo, at man ikke skal presse men gribe chancen, når de viser interesse, og det gjorde jeg jo i sommers. Har han taget skade af, at børnehaven har sat ham på toilet? Skal vi bare lade tiden gå og se an?

I kan vælge at fortsætte som nu, til han selv er mere moden, og begynder enten at ville på det store toilet, fordi han selv begynder at fornemme, at det lugter, eller de andre børn begynder at drille med, at han lugter.

Jeg ville nu tage en snak med børnehaven om fælles front. Børnehaver vil gerne have renlige børn fra 3 års alderen, så de sparer bleskiftningen. Det giver dog bagslag som I jeres tilfælde, hvis barnet presses til noget, det ikke ønsker eller er moden til.

Køb et toiletsæde til det store toiletsæde og en pottestol. Fortæl jeres søn, at I godt ved, at han godt kan føle, når han skal tisse og besørge, og det er OK, at han laver det i bleen, men han jo lige så godt kunne hente pottestolen ind på sit værelse eller sætte sig ud på det store toilet. Vær ærlige og åbne over for ham. Fordi han netop er blevet storebror, skal I ikke være bange for at tage denne snak. Han har jo ikke været renlig og så begyndt at lave i bleen, fordi han har fået sin søskende. Havde det været tilfældet, er det en anden snak. Det virker mere som om, han modningsmæssigt først er parat nu.

FORTSÆTTES


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.