Page 59

INTERVIEW

Mor og selvstændig med fuld fart frem Interview med Mette Jørgensen, indehaver af MammaShop.dk.

Tilværelsen som selvstændig og indehaver af MammaShop er en livsstil for mig. Jeg kan ikke leve uden den.

Hvem er Mette Jørgensen? Jeg er en glad mor til Camilla på 9 år og Oliver på 4 år. Jeg er lige flyttet tilbage til Danmark med mine børn efter at have boet 12 år i Sverige. Mine børn har jo boet i Sverige hele deres liv, men nu er de lige startet i dansk børnehave og skole, og det har selvfølgelig været en stor omvæltning for hele familien. Heldigvis er det gået forrygende. Jeg elsker virkelig mit arbejde, og selvom jeg aldrig bliver færdig, prøver jeg at sætte mig nogle klare mål for, hvad jeg vil nå i løbet af en dag. Jeg øver mig samtidig hele tiden på at finde tid til mig selv, så jeg også får lidt motion og husker den sunde kost - og så jeg får set mine skønne veninder. Jeg er helt vild med min nye lejlighed i Værløse. Hele sommeren er gået med at indrette den, så vi får et dejligt sted at kalde hjem her i Danmark. Det er et nyt kapitel, der begynder for mig og min familie her, og jeg er spændt på, hvad fremtiden byder.

Hvordan fik du idéen til at starte MammaShop? Det hele kom sig af, at jeg selv blev mor. Jeg synes, jeg

gjorde så mange fejlinvesteringer som nybagt mor, og det var i det hele taget temmelig uoverskueligt at finde rundt i det store udbud af produkter til mor og baby, jeg pludselig blev konfronteret med. Derfor besluttede jeg mig for at samle alle godbidderne et sted, og det blev til MammaShop. Grunden til, at jeg valgte at starte en webshop, var, at jeg som mor fik øjnene op for, hvor nemt det er - specielt for børnefamilier - at handle på nettet. Det er jo en hel dagsudflugt at komme ud i en babyudstyrsbutik med en nyfødt på armen, og der følte jeg, at jeg kunne give vordende og nybagte forældre et godt alternativ til barnegråd og lange køer med en online butik.

Hvordan har det været at blive selvstændig og være mor på samme tid? Det er både fantastisk og udfordrende. Jeg har på mange måder en meget stor frihed, for jeg skal ikke spørge en chef om fri til tandlæge, arrangementer i FORTSÆTTES „

DIT BARN #4  

4. udgave af magasinet DIT BARN med alt om de skønne unger.

DIT BARN #4  

4. udgave af magasinet DIT BARN med alt om de skønne unger.