Jeg overvejer det jævnligt, simpelthen fordi jeg er træt af spil på min side. Nu spammer jeg i forvejen ved at deltage i samtlige konkurrencer, jeg finder, og når ungerne så spammer med diverse spil oveni, bliver min væg hurtigt overtegnet. Men inden jeg har fundet på en undskylning for, at de må få deres egen profil, er min søn fyldt 13 år. Jeg forstår ikke, hvorfor forældre giver børn lov til at få en Facebook profil, før de må ifølge deres alder. Der er jo en mening med det. Og selvom man indstiller, så kun venner/familie kan se deres profil og billeder osv., så kan de stadig kontaktes af syge personer. Min datter er kun 6 år, og der er længe til, hun må, og hun må først, når hun bliver gammel nok. Jeg har en niece og nevø, som fik Facebook profil, før deres alder gav lov, og jeg har aldrig fattet, hvorfor de skulle have så tidligt. Jeg har en bonusdatter, som fik lov, da hun blev 13 år. Hun måtte ikke før, heller ikke selvom de andre 2 børn havde en profil. Min søn er så stor, så han klarer fint selv at sortere i, hvad der bør stå og ikke stå. Men da han var lidt yngre (14-15 år), så skete det, at de hackede hinand-
ens profiler eller bare skrev på den, når én havde forladt sin computer et øjeblik. Da kunne somme tider stå nogle ret uheldige ting, og den gang holdt jeg lidt øje med det. Han slettede så efterfølgende de ting, der ikke var så smarte. Ligeledes har vi en aftale om ikke at acceptere venneanmodninger m.m. fra folk, han ikke kender, samt deltage i/svare på diverse underlige ting. I starten havde jeg også hans password dertil, men den tid er forbi :-) De to andre har ikke profiler endnu, da begge er under 13 år. Jeg lod min datter spille fra min profil, men blev træt af alle de nye spil, som man skulle give tilladelse til at bruge mine billeder etc. Hun er 9 år og lige lille nok, men sammen fandt vi ud af, hvordan vi kunne få det til at fungere. Hun har ingen private billeder (hendes profilbillede er Justin Bieber). Jeg godkender alle hendes “venner” og har adgang til hendes profil, som jeg ofte tjekker. Det er nye og gamle skolekammerater, familie og naboernes børn, hun er “venner” med. Hun er endda selv meget kritisk med, hvem hun vil acceptere som “ven”. Ham den dumme dreng fra parallelklassen vil hun f.eks. ikke være ven med. Desuden er hun medlem af en gruppe, som naboernes børn har lavet, hvor de aftaler at mødes. Der har der været nogle uheldige