DIT BARN #4

Page 53

ligt selv kan skrive og læse på Facebook. Det synes jeg er sært. Min søn var 10-11 år, da han fik sin egen profil på Facebook. Mine 2 yngste på 6 år og 4 år skal da bestemt ikke have en endnu. Måske når de når samme alder. Desuden bruger min nu 13-årige søn det næsten ikke, kun til spil. Jeg synes nu, det er mere spøjst, at jeg har fået 2 venneanmodninger fra hunde! Ejerne opfatter deres dyr som børn. Jeg afviste begge. Den ene anmodning er ovenikøbet fra en død hund! Ejerne synes åbenbart, at hunden skulle “holdes i live” via Facebook. Alt for underligt til mig. Personligt bryder jeg mig ikke om Facebook eller det vil sige idéen i det, for jeg har aldrig været på og kan derfor ikke udtale mig. Jeg er bekymret over, at børn så tidligt får mulighed for at udstille sig selv for hele omverdenen - specielt når de er så små, at de ikke har begreb om, hvad det kan føre til. Min datter, der om få dage fylder 15 år, oprettede selv en profil som 13- eller 14-årig, og var den absolut sidste til at komme på i hele klassen. Jeg ville ikke forhindre hende i det, men ville heller ikke hjælpe hende til det. Derimod har jeg kraftigt advaret hende imod at lægge ting derpå, som kan misbruges af andre. Min dreng på 7 år er heldigvis ikke begyndt at snakke om det endnu, og

jeg håber, at han som sin søster bliver en del ældre og mere fornuftig, inden han bevæger sig ind i den verden. Jeg synes, der er så mange andre spil af forskellig art, så det er helt unødvendigt at anvende Facebook til det. Min 7-årige datter aner det ikke endnu. Jeg viser hende ofte billeder på Facebook, når der er nogle af hendes veninder, som gennem deres mor eller far er på et billede eller på en video. Men hun aner ikke, jeg går på Facebook for at hente det. Når hun efterspørger det, så vil jeg formentligt give hende lov. Men hun skal jo også have veninder, som er på - og måske til den tid er det ikke så fedt længere? Det er mest min datter på 8 år, der gerne vil på. Min søn på 10 år vil kun for spillene. Her får de et nej. De må bruge min profil til at spille på. Min datter må gerne tilføje hendes ældre veninder på min profil. De er kvikke nok til at kunne læse reglerne, så jeg synes, at det signal jeg vil sende, ved at sige “dem bryder vi bare”, er forkert. Der er jo en aldersgrænse, og den er vel lavet af en grund og ikke for at genere nogen. Så mine børn ville i hvert fald ikke få lov før - ligesom jeg heller ikke vil være venner med nogen under 13. Jeg har fået anmodninger fra et par af min søns klassekammerater.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.