DIT BARN #4

Page 20

ham, hvis han bliver ved med at stamme - i forhold til andre børn m.v. Men jeg skal jo heller ikke gøre et problem ud af noget, som måske går over af sig selv. SVAR

Går han i børnehave? Hvis ja, er det et godt sted sammen med pædagogerne at udveksle observationer og træning af hans sprog, hvis det på lang sigt fortsætter. Hvis nej, var det måske det, I skulle starte med, så han blev udfordret af andre end sine forældre.

Læs din egen sidste sætning: Der er intet problem! I har en kvik og veludviklet dreng, der stor-trives. Han oplever meget i sin hverdag, han gerne vil dele med jer.

Har han - mod forventning - et reelt problem, er det en talepædagog, han skal henvises til gennem PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning). Det kan børnehaven være behjælpelig med.

Dertil har han et stort ordforråd. Han kan så mange ord, at hans lille mund slet ikke kan nå at følge med i alt det, han både kan og vil fortælle til sine omgivelser. Det er ikke et problem til talepædagog endnu.

Hvis han fortsætter med at stamme, skal der senest sættes ind med en indsats ved 4-4½ års alderen. I god tid før skolestart, så talepædagogen kan hjælpe jer med øvelser etc., og han slipper for drillerier.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.