Min datter græder kunstigt når hun bliver træt
opstår, er hun ovenikøbet træt efter en lang dag med mange indtryk. Når hun starter sin hylekoncert, så tag hende op til jer på skødet. Hold om hende. Sid med hende. Begynd at fortælle en historie, mens I langsomt klæder hende af og putter hende i bad, eller giver hende nattøj på og lægger hende i seng.
Jeg har en datter på 4 år, der græder kunstigt, når hun bliver træt. Hun opdigter en ulykke, som at hun falder over et eller andet og slår sig, men hun slår sig ikke, og faldet er skuespil. Det har stået på i flere måneder og bliver stadigt værre og hyppigere. Jeg aner ganske enkelt ikke, hvad vi skal gøre.
Vis hende med handling, at I er der for hende, at I kan lide hende, og spar alle de store forklaringer, til hun bliver teenager.
Vi har prøvet at ignorere det, men det kan slet ikke lade sig gøre, da grådlyden er meget mere skinger end rigtig gråd, og hun bliver ved og ved, indtil hun faktisk græder rigtigt.
Min søn stammer Min søn er lige blevet 4 år og har et meget veludviklet sprog. Han har et enormt ordforråd og forstår utroligt meget, men han stammer stadigvæk en del. Ind imellem er det nærmest som om, ordene snubler over hinanden for at komme ud.
Vi har gentagne gange forsøgt at forklare hende, at man ikke må lade som om, man græder, men selvom vi ellers plejer at kunne forklare alt, så har hun glemt det, så snart samtalen er slut. Og så har vi prøvet at smide hende ind i et andet rum med besked om, at hun må komme ud, når hun er sød igen. Det er tydeligt, at hun ved, hvad forbrydelsen er, men det hjælper lige fedt, så det er også opgivet.
“
Vis hende med handling, at I er der for hende, at I kan lide hende, og spar alle de store forklaringer, til hun bliver teenager.
Det er ikke fordi vi nyder, at hun er træt, men når man er 3 år, så er man bare pr. definition træt, når man kommer fra børnehave. Og puttetidspunktet om aftenen - jamen selvom tidspunktet er fornuftigt, så har dagen stadig været lang, og hun er træt.
Jeg synes ikke, vi forsømmer hende. Vi er meget sammen med hende, vi leger meget og snakker meget med hende, men jeg er selvfølgeligt bange for, at det her er et udtryk for, at hun mangler opmærksomhed. Hvad synes du? Jeg håber, I måske kunne hjælpe. Det er klart, at I selvfølgelig ikke kan se, hvad der foregår i mit hjem, men det ville også være rart med en professionels mening om, hvorfor hun gør det her. SVAR Ja, det er glemt, for I taler til en 4-årig pige, som ikke husker lange besværlige redegørelser. Når episoden
Vi er meget opmærksomme på ikke at sige ordene for ham og bare give ham tid til at få sagt, det han vil (han snakker meget), men vi er i tvivl om, hvor længe vi skal se tiden an og håbe, det går over af sig selv - altså hvornår man bør gå ind og få noget hjælp til ham. Jeg er godt klar over, det nok ikke er endnu, men hvornår? Og i givet fald hvilken form for hjælp kan han få?
Jeg går ud fra, det er vores egen læge, vi i første omgang skal forbi. Han er genert overfor fremmede, så sidst vi var hos hende, åbnede han ikke munden en eneste gang, og jeg er bange for, det ville være det samme hos en eventuel talepædagog. Men de har måske nogle tricks? Eller bare tid og tålmodighed, for når han først kender folk, snakker han løs. Som sagt er der intet i vejen med hans ordforråd, og han er generelt en meget kvik dreng, som er rigtigt godt med både motorisk og på andre punkter. Han kan stave sit eget navn og “mor” og “far”, tælle, lægge puslespil med 50 brikker og selv lave lego efter instruktionerne, så der er ikke noget i vejen med hans hoved. Men jeg kunne forestille mig, det kan blive et problem for FORTSÆTTES